Medrivende dansk start på Eurosonic
Publiceret
Stedelijke Muziekschool hedder stedet, hvor flere danske bands gennem tiden har demonstreret deres musikalske potentiale overfor branche og publikum. Her har bl.a. Kitty Wu og Under Byen tidligere imponeret på denne scene. Fredag aften var det så Oh No Ono’s tur til at fyre op under koncertsalen. Fandenivoldsk og tændt blæste kvintetten en række energiske sange ud i den proppede sal. Og det var et hovednikkende, dansende, og smilende publikum, der med åbne arme tog imod de skæve kompositioner, det tætte samspil og det hæsblæsende tempo. – Jeg tror publikum synes det var ret godt. Det kunne jeg se på mange, der ikke havde set os før. De tog rigtig godt imod det, fortalte guitarist Aske Zidore ovenpå koncerten, der vel at mærke var bandets første i udlandet. Englandstanker – Nu vil vi prøve at følge op den stigende interesse fra den europæiske branche, fortæller Marxen og forklarer at specielt den engelske branche har skærpet interessen: – Vi arbejder i øjeblikket på at sætte 3 shows op i London i februar. Et mål for Oh No Ono’s første udlandsfremstød er også at finde det rette samarbejde for en international kontrakt, men det er med velovervejede forbehold, at bandet begiver sig ud på det europæiske marked: – Det gælder om at finde det bedste, og ikke den slags, der tror, de skal lave vores plade om.Vi vil ikke købes som det band, vi er nu. Vi vil samarbejde med nogen, der tror på, at vi kan udvikle os og hele tiden lave nye ting, lyder det fra Aske Zidore, der samtidig efterlyser en reel kritisk sans hos potentielle samarbejdspartnere: – Vi vil selvfølgelig gerne have nogen seriøse mennesker at arbejde sammen med, nogen der både kan give os noget skrald og flødeskum Rumpistol og motorsav
Aftenens anden danske showcase løb af stabelen på det centralt placerede Grand Theatres øverste etage, hvor en mindre, men atmosfæremættet teatersal dannede rammen om Alice Roses intense sæt. Rose har boet i Berlin, Prag og Köln, og pendler for tiden mellem Köln, hvor hun arbejder og Frederiksberg, hvor hun er vokset op og hendes familie stadig bor. Rose var alene på scenen under sin optræden, og formåede, trods en placering som aftenens sidste navn, at holde publikum fanget hele vejen. Hendes sange er på samme tid er skrøbelige, energiske og humoristiske, og de blev fremført på en skøn blanding af bærbar computer, legetøjskeyboards, violin, plastikharmonika, miniaturemotorsav og en gylden rumpistol(!) Hun underbyggede stemningen i sine sange med små, men effektfulde skift i påklædning undervejs, og det var et overordentlig begejstret publikum, der klappede hende ud af scenen til sidst. Rose har en hollandsk booker i ryggen og har spillet mange jobs i landet de sidste år. Den faglige kontakt til Danmark begrænser sig til, at hendes debutplade i eget navn, Tales Of Sailing, blev udgivet i samarbejde med det lille danske pladeselskab, Tender Productions. Måske er Eurosonic imidlertid med til at placere hende i danskernes bevidsthed. Hun er i hvert fald i kontakt med folk fra Roskilde Festivalen angående en optræden på stedet, og hendes optræden torsdag har ikke mindsket interessen. Alice Rose ser en stille ironi i, at danske branchefolk tager til udlandet for at få øje på hende, men er samtidig klar over, at dette forhold i høj grad hænger sammen med, at hun har sit netværk syd for den danske grænse. Det er planen, at hendes næste plade, der allerede er indspillet, skal have et bedre distributionsnetværk end den foregående, der i begrænset omfang kunne købes i Danmark, Tyskland, England og Belgien. Den arbejdsomme musiker er allerede i gang med sit næste projekt, der laves i samarbejde med P.J. Harveys bassist og producer John Parish, som hun har mødt i England. De danske fremstød på Eurosonic fortsætter i aften, hvor The Psyke Project, The Broken Beats og Dúné griber stafetten og indtager Groningen. |
You must be logged in to post a comment.