Dansk version English version Facebook Youtube Instagram

Kræsne japanere tog godt imod Lars and The Hands of Light

Publiceret
Lars og Line Vognstrup i front på Lars And The Hands Of Lights første Tokyo-job.

Lars og Line Vognstrup i front på Lars And The Hands Of Lights første Tokyo-job.

Lars And The Hands Of Light spillede fredag i Tokyo som del af et fællesnordisk fremstød på Tokyo-klubben Unit Club. Se stort billedgalleri fra gruppens Japan-besøg nederst i artiklen – og læs om aftenen, koncerten og om den aktuelle japanske scene.

Uroen blandt det kræsne japanske publikum breder sig i Unit Club beliggende i et af Tokyo mest fashionable kvarterer. Men bag scenen er der ro på de fem danske musikere fra Lars and The Hands of Light. Det er bandets første optræden i Japan, hvor de skal forsøge at få et japansk pladeselskab på krogen.

Sammen med deres promotion manager, Jessica Tolf Vulpius fra deres danske pladeselskab Crunchy Frog, har de været tidligt oppe for at afstemme aftenens repertoire i et lejet studie. Lydprøverne i Unit Club senere på dagen er usædvanligt hurtigt overstået:  Den japanske lydmand har tjek på tingene.

– Der er en meget høj professionalisme på det japanske bagland, og serviceniveauet er ekstremt højt, mener Lars Vognstrup fra gruppen. – Det giver dig selvtillid, siger han.

Men det har bandet også brug for:

Lars Vognstrup - sikker frontfigur.

Lars Vognstrup – sikker frontfigur.

Over 100 professionelle blandt de 300
Over 100 professionelle japanere fra musikbranchen er blandt de godt 300 tilskuere i Unit Club. Og selv om Japan er verdens største marked for cd’er, så kræver det noget ekstra at slå igennem for et dansk band. Faktisk er interessen for vesterlandske band dalende.

– Unge japanere er mere konservative. Modsat de forrige generationer falder de ikke på halen for engelsk og amerikansk musik, siger dj og musikanmelder Ken Nishikawa i Tokyo.

Det er en generel trend i samfundet. Unge japanere foretrækker ofte at holde ferie i Japan frem for at rejse udenlands, bekræfter koncertarrangør Tomoyuki Ohsawa fra Office Ohsawa Ltd., der er blandt tilhørerne i Unit Club.

Langt den største del af musikmarkedet udgøres af japanske bands, som er totalt ukendte i udlandet. De er typisk bygget op omkring idoler med en meget speciel japansk indpakning. Et godt eksempel er det populære AK848 pigeband eller Smap.

Koreanerne har været ekstremt gode til at vejre vinden. Deres bands tager i høj grad over, hvor vesterlandsk musik viger. Koreanerne imiterer de japanske bands, og modsat japanerne, har de succes med at sælge sig selv i resten af Asien.

Jeppe Østergaard - sikkert greb om bassen.

Jeppe Østergaard – sikkert greb om bassen.

Selv en lille bid af kagen kan være interessant
– Men grundet det japanske musikmarkeds størrelse kan selv en ganske lille bid være yderst interessant, pointerer konsulent Steve McClure, der udgiver et online nyhedsbrev om den japanske musikbranche. – Og der er også plads til niche-bands, tilføjer han.

Der sælges omkring 260 mio. cd’er i Japan årligt. Det er halvt så mange som for 15 år siden. Men det er stadig flere end i USA, hvor online salg udgør godt 30 pct. Udenlandske bands står for omkring 20 pct. af det totale pladesalg i Japan svarende til 52 mio. cd’er.
Af samme grund har MXD i samarbejde med NOMEX (de nordiske musikeksport-kontor) arrangeret koncerten med fire skandinaviske bands i Unit Club.

Mod afslutningen af det islandske band Kira Kiras optræden kribler det i de adrenalinfyldte danskere for at komme på scenen. Det sker med et nyt nummer: »The End Of Summer«.

Lars & co. får musikken godt ud over scenekanten.

Lars & co. får musikken godt ud over scenekanten.

Plads til dansk forbedring
Blandt tilskuerne er direktør Johnnie Fingers fra Smash Co., der blandt andet arranger Fuji Rock Festival – Japans pendant til Roskilde Festivalen. Han medgiver, at finske, svenske og til dels norske bands generelt har bedre fat i japanerne end danske bands. Omkring 100 finske bands er aktive i Japan, hvor de især er kendt for heavy metal:

– Vi har bestemt ikke noget imod danske bands, siger Fingers og fortæller, at Smash eksempelvis har booket den danske dj, Kid Massive, til at optræde på Fuji Rock Festival i år.

Her har Lars også optrådt  tidligere, da han var en del af Junior Senior, som fik udgivet to cd’er i Japan.  De var især kendt for ”Move your feet”, der blandt andet blev sunget på Japans mange karaoke-barer.

Crunchy Frog har allerede haft succes med at få udgivet plader med danske bands i Japan. Det er eksempelvis Superheroes, Thau og The Themolo Beer Gut.

Publikum kan godt lide den måde gruppen kommunikerer på.

Publikum kan godt lide den måde gruppen kommunikerer på.

Bejler til de japanske ”pop-ører”
I fjor var Reptile Youth med ved et lignende MXD og NOMEX arrangement i Tokyo.

Nu gælder det Lars and The  Hands of Light, hvor Lars er i front sammen med sin søster Line. Bandet bejler til de japanske ”pop-ører” med ”Me Me Me”. Efter de tidligere mere afdæmpede bands er der nu kommet gang i publikum, som vrikker og slår takt til musikken.

Som koncerten skrider frem er der fuld gang i scenen. Den lange ranglede forsanger giver den gas, mens Line synger og danser foran sin mikrofon.

”En streng sprang på min guitar”, siger Lars henvendt til publikum efter afslutningen af ”The Looking Glass”, og skifter hurtigt guitar. Fra kulissen glider en sortklædt  japaner ubemærket ind og fjerner det invaliderede instrument. Da bandet er klar til næste nummer, står den hvide guitar igen på scenen med en ny streng. Japanerne har stadig check på tingene. Det har Lars også.

– Jeg nupper lige min egen guitarer igen”, smiler han, mens publikum smiler tilbage. Den form for kommunikation kan det japanske publikum godt lide. De føler, at de kommer tæt på bandet.

Line takker publikum for en god aften i Tokyo.

Line takker publikum for en god aften i Tokyo.

Du skal levere noget specielt
– Scenetække og karisma er yderst vigtigt, hvis du vil slå igennem”, siger Fingers fra Smash og fortsætter: ”I dag kan tusindvis af mennesker lave fed musik i deres soveværelse. Men det er langt fra alle, som har karisma til at stå på en scene. Du skal levere noget specielt”.

Han regner med, at den fysiske fremtoning stadig vil være vigtig i en verden med Facebook, Youtube og andre sociale medier. Japanske pladeselskaber har dog tøvet med at sælge deres musik online, og det er endnu ikke fremherskende i Japan. Det er eksempelvis kun få måneder siden, at Sony meddelte, at det vil sælge sine udenlandske bands via iTunes i Japan. Hvorvidt det vil åbne nye muligheder for vesterlandske bands er uvist.

– Den japanske musikbranche famler efter en ny retning, siger McClure. Der skal ske noget nyt, men de japanske pladeselskaber er forsigtige. Japans demografiske udvikling presser også pladesalget. I dag er der flere japanere over 65 år end under 20 år. Den udvikling fortsætter.

Lars and The  Hands of Light slutter af med ”Because my body was there”, og forlader scenen til klapsalver. Jessica er en glad manager.

Så er det overstået - store smil og fuld tilfredshed.

Så er det overstået – store smil og fuld tilfredshed.

En af de bedste koncerter
– Det var en af bandets bedste koncerter nogensinde, siger hun og giver et knus til Lars.

Fra japansk side er der også lagt mærke til det danske band. Ifølge Jessica har koncertarrangør og promotor, Creativeman, givet udtryk for, at man vil arbejde på at booke det danske band til næste års japanske Summer Sonic musikfestival. Det er en af de to vigtigste musikfestivaler i Japan.

Nu skal Jessica bruge de efterfølgende uger på at følge op på de kontakter, som hun har fået i Tokyo.

Det komplette nordiske line-up til arrangementet ”Music Night 2012” talte – ud over den danske gruppe – Husky Rescue fra Finland, Islandske Kira Kira og svenskerne i LO-FI-FNK.

Det sagde de:

Junko Hamano.

Junko Hamano.

Junko Hamano:
Arbejdede tidligere for pladeselskabet  Avex, hvor hun havde med flere danske bands at gøre.
– Lars and The Hands of Light fik virkelig vækket publikum. Det var en stærk koncert. Lars er allerede kendt blandt de professionelle i den japanske musikbranche som tidligere medlem af Junior Senior. Nu er han i front, og jeg syntes, at han kommunikere godt med publikum.

Satoh Shingo.

Satoh Shingo.

Satoh Shingo:
Ratpack Records, Pladedistributør

– Lars and The Hands of Light var virkelig gode på et højt niveau med et godt sceneshow. Jeg føler, at bandet er påvirket af forskellige musikretninger i Europa, som er samlet i deres eget udtryk. Det er sjældent, at jeg har mulighed for at se et nordisk band i Tokyo. Bandet bør markedsføre sig mere aggressivt i Japan.

Tak Furuichi.

Tak Furuichi.

Tak Furuichi:
Victor JVC international operations
– Lars and The Hands of Light er et interessant band. Vi overvejer, om vi kunne være interesseret i at udgive en cd med bandet i Japan. Der er lidt 60’er over musikken, som blandes med elektro, der giver  den en tidssvarende klang. Det er en god blanding. Bandet har masser af potentiale. Taget det overvejende professionelle publikum i betragtning syntes jeg, at deres optræden var god. Det var et svært publikum at spille for.

Hiroyuki Yamawaki
Director of sales division in FM Inter-Wave Inc – Den radiostation der spiller mest udenlandsk musik i Japan.
– Sangerne har gode stemmer, og der er godt samspil mellem Lars og Line. Jeg kunne også godt lide bassen og trommespilleren. Det fungerede. På nogle af numrene kunne jeg godt tænke mig, at Line kommer i front. Det vil skabe mere afveksling. Hun har karisma og en god stemme. Især på de stille numre kunne hun være en god forsanger.


Artiklens forfatter og fotograf, Kent Dahl er dansk freelance journalist og fotograf med base i Tokyo – læs mere på www.eyefishmedia.com