The Asteroids Galaxy Tour, The Breakers, Choir Of Young Believers, Efterklang, 18th Dye, Murder, Oh Land, Powersolo, The River Phoenix, Slaraffenland, Snake & Jet’s Amazing Bullit Band, Song Island Revue (DK/NO/US), The Wong Boys og Tina Dickow spiller alle til South By SouthWest i Austin, Texas 18.-22. marts (Se spilleplan nederst i artiklen).
1800 acts vil kunne opleves fra 18.-22. marts i Austin, Texas, når dette års South By SouthWest Festival løber af stablen – 14 af dem er danske og alle håber på karrieremæssigt udbytte trods den store konkurrence ved den amerikanske branchefestival.
Festivalens historie taler for sig selv – navne som Kings of Leon, Lily Allen, Bloc Party, MGMT, The Strokes og Bon Iver har tidligere været på plakaten. Derudover har masser af danske navne som The Raveonettes, Figurines, The Fashion, Teitur, The Blue Van og mange flere også satset bandkassen på at optræde på den texanske festival. Og nogle af dem med udbytte.
Udover festivalens officielle program, hvor de danske indslag optræder ved diverse aften-koncerter, arrangerer Christian Taagehøj (fra Slaraffenland) ”Danish Dynamite – SXSW Dayparty”, fredag 20. marts på Vogstberger House. Arrangementet – som støttes af MXD – kom på benene, da Christian Taagehøj blev opmærksom på, at der blev tilføjet flere og flere danske navne til SXSW, og derfor synes at det ville være en god ide at samle dem til et dayparty.
Slaraffenland kan opleves på SXSW –
Christian Taagehøj fra selvsamme band
arrangere Danish Dynamite – SXSW Dayparty.
Hans egent band Slaraffenland har de sidste to år spillet på festivalen og er et eksempel på et band, der har haft gode erfaringer med at spille til de mere uofficielle arrangementer, som også er en stor del af SXSW. For som Christian Taagehøj siger:
– Et dayparty er, ligesom hele festivalen, en meget uformel ting, som man kan få meget ud af. Generelt er stemningen på SXSW meget uformel, hvilket gør at den skiller sig ud fra andre branchefestivaler. Så at ”Danish Dynamite”-arrangementet ligger om dagen, og ikke om aftenen, er der derfor en meget velovervejet grund til – erfaringer fra tidligere år viser nemlig, at der er mindre konkurrence med andre arrangementer i løbet af dagen end om aftenen, fortæller Christian Taagehøj, der har samlet 11 ud af de 14 danske navne til dagfesten.
Ud over Danish Dynamite-arrangementet skiller et andet dansk indslag sig også ud: det er Song Island Revue, som består af en dansk-norsk-amerikansk musikerbuket med Kevin Welch, Poul Krebs, Claudia Scott, Henning Kvitness, Louis Meyers, Troels Skjærbæk og Frank Marstokk. Song Island Revue samles årligt til sangskriver-sessions på Samsø – nu spiller de altså i samlet flok på SXSW. Det er i øvrigt anden gang Poul Krebs & co. deltager i festivalen.
PS. MXD foretager senere på året en større evaluering på SXSW-resultaterne (gennem de sidste fire år) for at samle erfaringerne herfra til gavn for branchen.
Det danske musikprogram for SXSW ser således ud:
Onsdag, 18. marts 21:00 Oh Land – Pangaea 24:00 The Wong Boys – Barcelona
Torsdag, 19.marts 20:00 The River Phoenix -Spiro’s Amphitheater 21:00 Song Island Revue – Esther’s Follies 21:00 Tina Dickow – live.create.lounge 23:00 The Asteroids Galaxy Tour – Emo’s Annex 23:00 Efterklang – Habana Bar 23:00 Snakes & Jet’s Amazing Bullit Band – Submerged 24:00 PowerSolo – Submerged 01:00 18th Dye – Submerged 01:00 Slaraffenland -Habana Bar
Fredag, 20. marts Danish Dynamite – SXSW Dayparty – Vogstberger House: 12:20 The River Phoenix 13:00 Snake and Jet’s Amazing Bullit Band 13:35 Choir of Young Believers 14:10 18th Dye 12:45 Oh Land 15:20 Efterklang 15:55 Tina Dickow 16:30 Slaraffenland 17:05 Powersolo 17:40 Murder 18:15 The Wong Boys – – Derudover: 20:00 Choir of Young Believers – Radio Room Patio 21:40 The Breakers – Red Eyed Fly
Lørdag, 21.marts 20:00 The Asteroids Galaxy Tour – Maggie Mae’s 22:00 Murder – Habana Calle 6 Patio
You must be logged in to post a comment.