Dansk version English version Facebook Youtube Instagram

Flere reaktioner fra Mash Up Berlin-aftenen

Publiceret

50 danske-tyske og internationale branchefolk var til netværksarrangementet i forbindelse med Mash Up Berlin! Her er lidt flere kommentarer som supplement til kommentarerne i hovedartiklen.

Bernd Oprach, Supermusic:
Ideen er god, og vi ville rigtig gerne være med. Det er en mulighed for at lave forretning for både danske selskaber i Tyskland og tyske i Danmark og Skandinavien. Middagen er en god måde at få et første indtryk af nye kontakter, og hvis det er interessant, er det et godt udgangspunkt for at holde kontakten ved lige bagefter. 

 

 

 

Dirk Wilberg, Community Promotion:
Middagen er først og fremmest en rigtig god ide, for jeg er virkelig sulten… Derudover er det en god lejlighed til at få snakket med folk. Ved andre branche get-togethers er det mere tilfældigt, der er for mange mennesker, og det er svært at møde nye mennesker, så rotationen mellem retterne hver halve time fungerer rigtig godt. Jeg fik to, jeg aldrig har mødt før, til bords, så jeg var tvunget til at snakke med nye mennesker. Jeg har dog ikke nogle bestemte, jeg skal eller vil møde. Vi er et promotion-firma, og vi har før arbejdet med Giana Factory, CALLmeKAT og Kashmir, så jeg snakker både med pladeselskaber, managements og alle andre, der kunne være interesserede i at komme ind på det tyske marked.
Peter Gruse, Sinnbus:
Jeg kommer her for at netværke og for at få en fornemmelse for, hvad der sker i Danmark. Jeg synes, MXD, VUT og SPOTs ideer med projektet er rigtig gode, og middagen er glimrende. 

 

Per Erik Veng, Presse- og Kulturåd ved Danmarks Ambassade i Berlin:
Der har ligget en grundlæggende positivitet overfor Danmark i Tyskland i årtier, og det giver sig udslag i, at man er meget åbne for de ting, der kommer fra Danmark. I de her år har vi også mange stærke navne, som de fleste hernede kender, ikke mindst Lars von Trier og Susanne Bier, og selvom de er fra filmverdenen, så har deres succes et kolossalt spin-off på andre områder, og så er den rytmiske musik fra Danmark og resten af Norden i mine øjne også meget original og meget stærk lige nu. Så tyskerne er meget interesserede i og opsøgende i forhold til dansk musik og kultur lige nu.
Ronny Krieger, Monkeytown Records:
Ved de her netværksarrangementer bliver det ofte meget usammenhængende og tilfældigt, hvem du møder, så der fungerer middagsideen rigtig godt. For mig er det her højdepunktet på Berlin Music Week, som har været virkelig lam og kedelig indtil videre… 

 

Tina Krüger, Karsten Jahnke Konzertdirektion:
Jeg er her for at netværke, for at se hvordan danskerne arbejder, for at finde ud af hvad de synes om det tyske marked, og for finde ud af hvilken musik, der er på vej fra Danmark lige nu, for jeg synes, danske musikere er et skridt foran alle andre lande lige nu. Jeg har blandt andre booket Reptile Youth, og jeg er altid på udkig efter flere spændende acts. Danskerne er troværdige og afslappede, de ved, hvad de laver, de forstår det marked, de prøver at komme ind på, og de er høflige. Når man arbejder med danskerne, er det mere et partnerskab end en “ansættelse” af mig og en tilhørende forventning om, at jeg bare skal gøre, hvad der bliver sagt. Vi er på samme niveau og fælles om projektet, og det er skægt.