Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Reeperbahn Reportage 4 – Branche Tjek med John Fogde

Carsten Holm

John Fogde er booker på Northside Festivalen. Har været fast inventar på Reeperbahn Festivalen – både som udsendt medarbejder for Gaffa, og siden for Northside.

IMG_1994

John Fogde er ankommet til Reeperbahn Festival

Hvad er dit forhold til Reeperbahn Festivalen
Jeg er kommet hernede i mange år. Første gang var det faktisk for egen regning for at se en række fede bands, og både for Gaffa og Northside har jeg været hernede for at skrive, anmelde og spore ny musik.

Er der nogle navne du bevidst går efter i år?
Jeg vil gerne se Catfish In A bottle og jeg vil gerne se Wytches, og så er der nogle ting sådan rundt omkring som kunne være interessante. Men jeg syntes faktisk ikke at programmet i år er så stærkt som det har været tidligere. Jeg syntes ikke, at der er så mange af de nye acts, som der plejer at være hernede, som er på plads i år – så jeg håber på overraskelserne. Jeg håber på, at en anbefaling fra en festivalkollega fra Spanien eller Frankrig, kan sende mig i den rigtige retning.

Hvad kan du så mest bruge Reeperbahn til i år – er det bandsne på plakaten eller netværksdelen?
Den primære grund til at være hernede, er for at se nye acts. At få overraskelsen og at få den gode oplevelse. Men jeg sidder også med i ’Yourope’, som er en international festival organisation – dér er jeg Northside’s repræsentant – så der skal jeg sidde med i et møde, for jeg blandt andet skal fortælle om den app vi har udviklet, som hedder ’Remix’. Jeg skal fortælle om hvordan vi har arbejdet med ny teknologi, for at give folk en unik festivaloplevelse og koncertoplevelse.

Er der nogle ting du har booket på til Northside, efter at have set det på Reeperbahn?
Der er ingen ting vi har booket – men der er ting som vi har budt på, og der er ting som vi stadig har i kikkerten, efter at have set hernede. Så på den måde er det en vigtig festival. Noget af det der er styrkerne og svaghederne ved Reeperbahn, er at nogle gange booker de ting for tidligt, forstået på den måde, at det tager 1½ år før det bliver samlet op i Danmark. Dér syntes jeg fx at Geroge Ezra er et meget godt eksempel – ham så jeg sidste år. Han er stadig ikke stor i Danmark, men det tror jeg bare han bliver og så tror jeg, at han vil være et helt vildt godt Northside navn til 2015. Og hvis han ryger på, er det fordi vi har set ham hernede.

Læs flere blog indlæg her