Dette indhold er fra websitet MXD.dk.

http://mxd.dk//blog/reeperbahn-reportage-7-branche-tjek-med-jon-madsen/

Reeperbahn Reportage 7 – Branche Tjek med Jon Madsen

Carsten Holm

Jon Madsen. Nordic Music Society – dansk pladeselskab og forlag. Arbejder på at få deres kunstnere ud over de danske grænser, bl.a. til Tyskland. På Reeperbahn Festival for 3. gang.

Jon Madsen

Hvad er dit forhold til Reeperbahn Festivalen?

Før jeg kom til Reeperbahn, kom jeg fast til Popkomm i Berlin. Da det lukkede ned, vidste jeg ikke rigtig hvad jeg så skulle – så jeg tog hertil, og det var sindsygt fedt. Så det var på tide, da jeg endelig kom hertil!

Er der noget Reeperbahn kan, som Popkomm ikke kunne?

Ja, hele live-delen, og der er langt flere mennesker, end der var på Popkomm. Det hænger også sammen med, at Hamborg i virkeligheden er en langt større musikby end Berlin egentlig er, så de store kontorer ligger her!

Du er hernede og arbejde med NovemberDecember, som spillede på Reeperbahn torsdag aften. Hvordan gik det forløb?

Det gik rigtig godt. De spillede et lille sted, hvor der var sindsygt varmt og proppet med mennesker, og de spillede en god koncert. Vi fik god respons på det, vi havde vores tyske promotere og tyske booker derhenne, og de forskellige branchefolk der skal arbejde med NovemberDecember i fremtiden, var dér. Så de ’rigtige’ mennesker var til stede.
Jeg opdagede også at der var to engelske labels, som jeg ikke havde inviteret, som bare var dér, fordi de havde set det i programmet – og de tog fat i os bagefter, og syntes at det var meget spændende. Så der er altid nogle mennesker, ud at høre koncerterne.

Hvad skal du arbejde med, resten af festivalen.

Møder. Masser af møder – med netværket. Bookeren, promotoren, dem der skal arbejde med NovemberDecember. Vi skal prøve at få sammensat en plan – deres album skal udgives her næste år – så det er egentlig bare netværksmøder.
Singlen ’Safe Yourself’ er ude i dag – albummet udkommer til januar, med en opfølgende turné til februar.