Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Tallinn Music Week – Branche Tjek med Vladimir Kravchenko

Carsten Holm
Vladimir

Vladimir Kravchenko er direktør for en russisk showcase festival

Vladimir Kravchenko
Direktør for Colisium. Branchefestival og konference med hovedsæde i St. Petersburg, og med rejsende festivaler i Hviderusland, Ukraine, Kazakhstan og Rusland. Forbinder promotors fra Europa, Asien og Rusland. Festivalen i St. Petersburg til april huser 80 bands på 20 klubber.

Hvad er dit forhold til Tallinn Music Week?
Det er andet år jeg er her. Vi promoverer Tallinn Music Week i St. Petersburg – og de gør det samme med vores Colisium Music Week. Så vi er hele tiden i kontakt med hinanden, og vi er glade for at have etableret kontakt. Vi har arbejdet sammen med musik og medier i Finland i flere år, og nu er vi startet med Estland – det er godt.

Direktøren for Tallinn Music Week, Helen Sildna, nævnte i sin åbningstale at termen ’Østeuropa’ bør slettes. Estland er en lige stor del af Europa, som resten af kontinentet. Hvordan ser du, som der du, som russer, på det?
Ja klart. Når jeg sidder i Rusland og kigger på Europa, så ser jeg ikke noget der taler imod, at man kalder det hele for Europa. Det syntes jeg, er den rigtige opfattelse.

Hvordan ser du på udviklingen på den russiske musikscene i 2015?
Vi har mange forskellige artister, som spiller musik i alle genrer. Der er flere og flere eksportbands, som synger på engelsk, og de prøver at bryde nogle grænser og spiller i mere og mere i Europa. Fx på Tallinn Music Week er her 5-6 navne.
Der er meget kreativitet, især koncentreret i St. Petersburg, men der er også fede bands fra Sibirien, Vladivostok – altså, vi er jo et kæmpe land, så der er mange steder hvor musikken og kulturen lever. Man kan ikke tale om en samlet stil eller lyd. Vi har fede etniske musikere, endda asiater, blandet med alt det andet. Der er så meget.
Vores selskab er i forbindelse med 15 forskellige festivaler og konferencer, så vi arbejder meget på udveksling af bands, rundt om i verden!

Hvad er den største udfordring for musikscenen og forbrugerne, i forhold til downloads af musik?
Vi har en masse ’gratis’ downloads. Piratsider, torrents og sociale netværk. Vi har ikke noget stort digitalt salg af musik. Men i løbet af de sidste 3-4 år, er vi blevet virkelig gode til crowd-funding. Vi har efterhånden flere platforme, hvor bands åbner deres profil og projekter, hvor de kan indsamle penge fra deres fans. De indsamler penge til at indspille musik, lave koncerter eller festivaler og indsamler også penge, så de kan finansiere videoer.
Det er en forbindelse mellem bands og forbrugerne, der fungerer rigtig godt, som jeg ser det, i Rusland. Store bands gør det, og kan dermed indsamle mange penge – men selv mindre bands, kan også sagtens få meget ud af det.
Jeg syntes det er en god udvikling, for jeg har arbejdet på et label i mange år, og kender til det med at investere penge i et band, men den type business fungerer bare ikke længere i dag, for det kan ikke betale sig for de fleste pladeselskaber.

Vil du læse flere Branche Tjek artikler? Få en oversigt her