De internationale muligheder virker helt åbne for Hugo Helmig

Udgivet
11.01.2019
Radiotur i Tyskland

Af Henrik Friis

Ny single er ude og album på vej til marts – 2019 kan blive året hvor Hugo Helmig tager det næste store internationale skridt. Vi har talt med The Banks Jakob Sørensen om tålmodig karriere-opbygning, pludseligt opståede muligheder og hurtige reaktioner – og modet til at vente med at skrive under på fristende internationale tilbud.

Hugo Helmigs nye single er på gaden. Skrevet af Helmig og hans sangskriver-makker Emil Falk i efteråret og dernæst indspillet i The Banks studier i det københavnske nordvest-kvarter, så den lå klar til udgivelse lige så snart den sidste nytårsraket var fuset ud. Som part af et fremstød, der kan blive ganske afgørende for den næste del af Aarhus-sangerens videre karriere, hvor januar-singlen skal følges op af et debut-album til marts.

”Young like this”, som nummeret hedder, er mere uptempo end de to første Helmig-singler, ”Please Don’t Lie” og ”Wild”, som begge nåede helt op i Top 3 på det store tyske markeds airplay-chart sidste år – plus Top 20 i Østrig og pæne placeringer andre steder. Men er stadig stærkt melodiøst. Selvfølgelig. Og kommer det nye skud bare op i nærheden af top 20 i det tyske, mener Jakob Sørensen, direktøren fra Hugo Helmigs pladeselskab, publishing, management m.v. The Bank, at der måske kan være basis for en større international deal for Helmig. Med et pladeselskab der har muskler til at tage karrieren endnu videre. Hvis tilbuddet og teamet er i orden altså. For det skal ikke ske for enhver pris … overhovedet ikke … så vil The Bank og Hugo Helmig hellere køre videre selv. 

Indtil videre går det jo meget godt, som Jakob Sørensen fortæller her med fagtips, nedslag og anden info omkring Hugo Helmigs hidtidige karriere: Lige fra de første spæde skridt og image-opbygningen herhjemme. Over et vaskeægte lucky strike i Tyskland. Fulgt af radio-turnéer samme sted og mere bevidste, men stadig vellykkede sats – som i flere tilfælde har været støttet af MXD. Plus hits and misses i andre lande. Og endelig hvad det er realistisk at håbe på i den kommende tid.

Den spæde start

Det var Lau (Laurits Bejder, kendt fra Flødeklinikken), der pegede Hugo Helmig ud for Jakob Sørensen. Lau var netop blevet ansat som publisher i Jakob Sørensens nye selskab, The Bank (dannet i starten af 2015 sammen med Ole Nørup og Lea Apollo, red.) og viste et videoklip med Hugo fra en optræden på Musikskolen Frontsession i Aarhus. Og ”det var helt klart fedt”, husker Sørensen. – Han havde noget karisma, og han var klart en Helmig …

– Det med kendte navne kan jo både tale for og imod. Men Laurits fik fat i Hugo, og så lavede vi en udviklingsaftale med ham, fordi han kun var 15 år. Han skulle ikke signe noget, før han blev 18, syntes vi. Så det var en ren udviklingsaftale – no strings attached – hvor vi stille og roligt gik og udviklede indtil da, siger Jakob Sørensen.

For Hugo havde også forskellige andre planer. Han ville bl.a. på guitar-performance-skole i Spanien, og ville også prøvet andre ting af for sig selv. Og på deres side ville The Bank også gerne have Hugo til at begynde at skrive nogle numre, for at se om han kunne. For sange havde Hugo ikke mange af dengang. ”Det var ikke noget med, at Hugo havde gået og skrevet sange siden han var 3 år …”.

Hugo Helmig fik lov til at prøve sangskrivningen af i tre forskellige konstellationer. Og især den ene klikkede: Den, hvor Laurits satte ham sammen med Emil Falk (Laurits kollega fra Flødeklinikken, red.) som tillige spiller guitar i Hugos fars band. ”Så Thomas kunne altså også ”vouche” for ham …”, siger Jakob Sørensen.

Allerede de to første sange Hugo og Emil fik strikket sammen var af en kvalitet, så The Bank syntes, de skulle udvikle videre sammen (sangene kom også med senere på debut-ep’en). Jakob og Laurits kunne fornemme, at Hugo var tryg ved Emil, og at de passede sammen stilmæssigt, fordi Hugo også var inspireret af navne, som John Mayer, Ed Sheeran og lignende, som passer godt til den lyd, som Emil står for. Altså agerede Emil sangskriver/publisher, som stod lige bag Helmig, og var med til at lave sounden. Et vigtigt led i The Banks artistopbygning og filosofi.

Først på det tidpunkt begyndte Jakob, Laurits og Hugo Helmig at tale om udgivelse. For The Bank er også et label. Ikke et stort et, som eksempelvis Sørensens gamle firma Copenhagen Records. Men et label som kan være en mulighed, hvis man bare gerne vil i gang med karrieren. Stille og roligt:

– Hugo vidste jo godt, at åget fra hans far var der. Men vi vidste også, at vi bare var nødt til at komme i gang. Så planen var ikke at lave et hit – overhovedet ikke. Bare nogle fede sange, for at få startet. Og lige så meget for at han kunne komme ud at optræde, for han havde overhovedet ingen live-erfaring. Men når det nu var gået så godt med Hugo og Emils første numre, prøvede vi alligevel at udfordre dem op til debut-udgivelsen. Og så skrev de ”Please Don’t Lie”…

Hugo Helmig og Emil Falk

Skyggen fra …

– Se, vi kunne jo godt høre, at det var et fedt track, så vi gik i dialog med P3, for at høre om de kunne lide den. Samtidig var der et tilbud fra DR3 om at lave en tv-dokumentar. Vi vidste jo godt, at Hugo var en god historie. Men udfordringen var, hvordan man fik folk til at lære Hugo at kende i stedet for kun at spejle ham i faderen. Så alle ikke bare går og snakker om, at han ligner sin far, minder om sin far – eller ikke gør.

Hugo har enorm respekt for sin far – hans evne til at styre et live-publikum. Hugo er med Jakob Sørensens ord ”vokset op hos en, der tager sit fag enormt seriøst, og som har oplevet ups and downs. Presset fra pressen. Elsket den ene dag – udskældt den næste”. Så Jakob og Hugo talte også om, de skulle bruge efternavnet eller ikke. Men hvis de ikke gjorde det, ville det straks blive opfattet, som om han lagde afstand.

– I virkeligheden handlede det om, at vi gerne ville skubbe alt det væk, men også måtte erkende, at det ikke kommer til at ske. Jo, hvis Hugo havde lavet noget mærkeligt indie, eller rock. Men pop? Så dét var udgangspunktet, og det oplæg var DR3 også med på til deres tv-dokumentar, ”Hugo og Helmig”.

Nej til Go’ Morgen Danmark og Aftenshowet

Men det krævede nogle store overvejelser, da singlen blev udsendt, og en hård strategi. Go’ Morgen Danmark og Aftenshowet ringede med det samme ”Please Don’t Lie” var ude, men The Bank sagde nej. De vidste godt, at det de ville tale om, var at Hugo er Thomas’ søn:

– Så valget var: Vi er nødt til at kunne snakke om Hugo’s succes, før vi sætter os i de programmer der. For målgruppen for de programmer er Thomas’ fans. Derfor ventede vi også med P4, og sendte kun singlen til P3. ”Fokuser på de unge”, var mottoet. Det samme med tv-dokumentaren som DR3 lavede – for den kanal henvender sig ikke til Thomas’ fans. Så her kunne de unge få lov til at beholde Hugo for sig selv.

”Please Don’t Lie” blev udsendt lige før sommeren i 2017, og endte som hit: Det blev den mest spillede danske single i 2017.

Det tyske sats

The Bank har også en svensk afdeling og en medejer, der hedder Ben Malén. Han kommenterede ”Please Don’t Lie” et par gange overfor Jakob Sørensen det efterår, inden han mere insisterende sagde ”Jeg tror, den sang kan gøre sig rigtigt godt i Tyskland”, og betonede at det måske er NU, man skulle gøre det.

The Bank har Kobalt Music/AWAL som distributører, og The Bank hørte dem om muligheden for at udsende sangen i Tyskland. Det var de med på. De fortalte også, at de har en uafhængig radiopromoter, Tom Weber, som de bruger på nogle ting. Bl.a. havde han lavet promotion på Adeles plader, før hun kom på Sony. ”Så vidste jeg, at han havde lavet de fem nr. 1 radiohits med Adele – og at han ville kunne komme ind alle steder”, fortæller Jakob Sørensen.

Men man kan ikke bare købe sig til en radiopromoter i Tyskland. Så Tom Weber skulle selv vurdere, om han ville arbejde med nummeret. Det ville han. Han lyttede også til The Banks ønske om at sende et par følere ud, i stedet for at lænse firmakassen på noget folk ikke brød sig om.

Følerne faldt også positivt ud. Så Weber sagde ja, men uden nogen løfter … Til gengæld var han noget spekulativ, da Jakob Sørensen pressede på for at få singlen ud til julesalget. Det er ikke ”normalt”! Alle de ”store” gemmer krudtet til januar (og ender i kæmpe konkurrence med hinanden). Men fordi Jakob Sørensen selv er gammel radiomand, vidste han også, hvor sultne dj’ene kan være på at spille noget andet end julemusik …

Kobalt og Weber gik med på ideen om at trodse traditionen. Og singlen nåede top 300 på den tyske airplay-liste. Derefter 200 og i januar Top 100.

Radiotur i Tyskland

Specielt bonus-system

Der er en speciel ting ved den tyske airplayliste. Nye sange – lige meget om det er fra ukendte eller stjerner – får bonus-point de første 12 uger. Netop for at forhindre at listerne ”sander til” og har de samme sange på i 30-40 uger – som det opleves i mange lande.

Derfor vidste Jakob Sørensen også, at det 12 ugers-vindue skulle udnyttes, Og da bevægelsen stadig var positiv, besluttede han at se, hvor langt de kunne nå – og så tog han Hugo Helmig med på en radio-turné nøje udvalgt af Tom Weber til 20 stationer:

Det var akustiske sessions, hvor Hugo og hans guitarist spillede ”Please Don’t Lie” og Whitney Houstons ”I Wanna Dance With Somebody” – i en mol-udgave:

– Jeg må bare sige igen: det er ikke bare den gode sang. Det er ikke bare held. Det er også fordi Hugo er sindssyg god til at snakke med de folk. Utrolig behagelig, siger Jakob Sørensen.

– Jeg er jo gammel radiomand, og har også interviewet hans far. Og det var også en af Thomas’ gamle styrker. Når man siger ”ja”, så er man på. Ingen nykker. Du skal forberede dig på det dummeste i verden, og på de samme spørgsmål igen og igen. Du skal lade som om det er dit første interview, og at du synes det er det mest fantastiske i verden. Og de der tyske radioer ligner jo hinanden og ligger alle sammen i de her store industrikomplekser. Der er ikke særligt spændende. Men det er jo ikke værre end for alle os andre. Du er på arbejde!
Da Jakob og Hugo kom hjem, ringede Tom tilbage og sagde: ”De elsker ham”. Promotion-turen gav det sidste nøk, så ”Please don’t Lie” blev #3 på airplaycharten.

”Wild” – første gang med pres på

Det var akkurat samme fremgangsmåde The Bank brugte omkring den anden single ”Wild”. Her var udgangspunktet bare et helt andet. For nu var der pres på Hugo og Emil. Nu skulle de levere. Og det tog lidt tid.

Heldigvis for Hugo og The Bank havde ”Please Don’t Lie” bidt sig fast i det tyske (sangen har ligget cirka nr. 100 på airplaycharten siden), og det gav lidt ekstra luft. Men efter lidt fødselsvanskeligheder kom ”Wild” så. Skabt på en sangskriver-session i The Banks afdeling i Stockholm, hvor Daniela Binyamin fra The Banks’ svenske publishing hjalp Hugo og Emil.

Sangen var lidt tungere at få til at flyve, men så tog Hugo på tysk radiotur igen. Denne gang i to uger sammen med Laurits og Kristoffer Winkler. Og da de kom hjem, ringede Tom igen med samme glade ”De elsker ham”-budskab – og sangen endte atter som #3. Og som Top 20 i Østrig. Lige som forgængeren. Og cirka Top 50 i Schweiz.

Tyske forbindelser og venskaber

Det tyske arbejde er specielt, forklarer Jakob Sørensen.

– Det er først noget, jeg har fundet ud af nu: Hvis man begynder at komme ind i varmen, så knytter man venskaber med radioerne. Alle radioer dernede med respekt for sig selv har en festival. Modsat de normale festivaler i Tyskland, hvor pop kun kommer på plakaten sporadisk, er radio-festivalerne åbne. Og nogle af dem er store festivaler med 20.000 tilskuere og flere scener. Det, der sker, er at man laver samarbejdsaftaler om, at de bakker en op – til gengæld skal man komme ned og spille på deres festival. Vi endte med at spille tre af dem.

– Fordelen, når man bygger en karriere op som Hugos, er, at der er masser af mennesker. Hugo har spillet akustisk for 4000 mennesker i et telt på radiofestivalerne – ved hans egne koncerter er der måske 100. Og man skal for Guds skyld ikke lade være med det ene – man skal bruge begge kanaler. Den ene er et stort udstillingsvindue – det andet er pleje af egne fans.

Radiotur i Tyskland

Ren Wild West

The Bank har også prøvet sig for med Hugo Helmig i andre end GAS-landene. Men det er på en eller anden måde ”wild west”, mener Jakob Sørensen. Det handler ikke bare om at finde dygtige mennesker, de skal også have den rigtige profil. ”For så godt hænger Europa altså heller ikke sammen”, siger han.

Selv om man skaber et hit i Tyskland, som er verdens 3. største musikmarked, så har det stadig ikke samme impact og spredning, som hvis man hitter i USA eller England, forklarer han. Lanceringen af Hugo i Polen faldt således til jorden som en sten, mens der dog var pæn bevægelse i Italien og i det nordspanske område.

Men ingen steder i en grad, så det ville kunne lykkes uden en masse slid og knofedt. Og der har The Bank så valgt at vente med yderligere fremstød, indtil man har et album at arbejde med – og ikke blot en ep.

– Det har været vigtigt for os, at Hugo også kunne følge med mentalt, og ikke blev smadret af at forfølge muligheden alle mulige steder med flere uger lange promotion-turneer her og der. Og vi synes, vi kan tillade os det. Vi har gang i verdens 3. største musikmarked og vil gerne se, om vi kan få en karriere i mål for ham dér. For vi har måske radiohits, men til hans koncerter er der mellem 100-300 tilskuere. Det er jo ikke at have en steady karriere. Vi skal jo breake ham. Rigtigt!! Men vi er nået meget længere end mange andre – og nu har vi besluttet os for at fokusere, siger Jakob Sørensen.

Step-by-step-aftaler

Indtil nu er det Kobalt Music/AWAL, der har været The Banks samarbejdspartner omkring Hugo Helmig i det tyske. Distributionsaftaler, som Jakob Sørensen & co. har kunnet skrue på efter behov. Man kan få en helt basal grundaftale, hvor de lægger musikken op på forskellige musiktjenester til et lavt cut. Omkring Hugo Helmig havde The Bank i starten brug for liiiidt ekstra investering, så der også var penge til bl.a. markedsføring – så blev Kobalt Music/AWALs cut lidt større. Og da der senere blev brug for en radio-promotor, blev aftalen opgraderet igen:

– De lægger ud – og så håber vi, at pengene kommer hjem. Men det er jo os og Hugo der i sidste ende betaler regningen. Sådan har vi kunnet udfolde kampagnerne. Step by step, siger han og forklarer, at det også bliver en udvidet distributionsaftale med Kobalt/AWAL omkring debut-albummet ”Juvenile”, som skal udgives til marts, hvor The Bank igen står som udgiveren.

– Fokus bliver primært på Tyskland, hvor vi kommer til at spille 25-30 jobs, hvis planen går op. Og op mod 20 i Danmark. Og så promotion oven i. Så nu prøver vi altså at gøre det rigtigt.

Mere arbejde, men også mere kontrol

Når I stadig beholder Hugo selv, hvad er så grunden til det?

– Både vi og Hugo tjener jo godt. Så der er noget økonomi i det. Der giver helt klart mere arbejde, men også kontrol – så længe vi kan styre det. Men det er klart, at vi nøje overvejer udviklingen, og vi ér i dialog med andre. Når vi nu har udsendt det album, han er på turné og tingene går som de skal, så må vi se om Hugo er klar til ”the next step”. Lidt lige som med Lukas Graham i sin tid (som Jakob Sørensen arbejde sammen med omkring Grahams første album, red.).

– Allerbedst breaker vi Hugo lidt mere i Tyskland, end vi allerede har gjort, inden vi signer en stor deal. For så kan vi sige, at formålet med aftalen er, at få ham ud i hele verden. For det handler om, at bruge de store selskaber til det de kan. De har musklen, men de har kun musklen, hvis man er en prioritet hos dem. Så det gælder ikke bare om at blive signet hurtigt til en stor major, men om med tiden at finde det rigtige team med det rigtige engagement, for så kan Tyskland være en afgørende faktor. Navne som Rag’n’Bone Man, Lorde og Lana Del Rey er alle breaket internationalt via det tyske marked.

Opbygning af profil gennem god gammeldags promotion

The Banks og Hugo Helmigs målsætning med albummet er ikke ”at hitte helt vildt”. Målsætningen er at få hul igennem til radioerne igen med et Top 20-hit – for så er Hugo virkelig et radio-navn – og så bygge publikumsprofilen op gennem koncerter. Og gennem tv-optrædener:

– Vi skal på tv-shows med Hugo – det får man ikke fra start, men der er ved at være hul igennem nu. Altså god gammeldags promotion. Skabe et fundament, som vi kan bygge videre på: – Vi er ambitiøse, men vi er mere ambitiøse to år fremme i tiden.

360 graders effekten

At være et godt radionavn er ikke ensbetydende med svimlende indtægter fra pladesalg, men til gengæld kommer der penge ind til Hugo, Emil og The Bank via publishing:

– Med sådan et firma her, ville det slet ikke kunne lade sig gøre, hvis man ikke tjente penge. Hele ideen med at have et 360 graders selskab, er at vi kan flytte rundt på udgifter og investeringer, siger Jakob Sørensen. – I 2018 tjente Hugo ok på at spille mange koncerter i Danmark. I 2019 spiller han mange jobs i Tyskland – dem tjener han ikke noget på – og et mindre antal jobs i Danmark, men så kommer der penge ind forsinket, fordi han er blevet spillet så meget i radioen, så han kommer til at tjene rigtigt meget på publishing i 2019.

The Dos and Don’ts

Hvad har der været af Dos and Don’ts – hvad har I lært, at man ikke skal spilde tiden på?

– Jamen, der er da vildskud. Men man bliver nødt til at opsøge sit held, og så bliver man også nødt til at æde, når det ikke lige fungerer. Man kender jo ikke vejen, så man er nødt til at kunne justere. Det var også tilfældet med Lukas … hvor man skulle prøve 4-5 gange før noget gik igennem. Det er vigtigt at huske, at fordi det ikke lykkes én gang, er det ikke det samme som, at det ikke kan lade sig gøre.

– Men der må man jo også teste sig selv og spørge, om man virkelig tror på det? Tror man på det nok til et ville prøve en gang til – og en gang til. Vil man det her? Hvad er det for en artist, vi har? Hvad er det for en energi vi har? Hvad er vi klar til?

– Det der nogen gange sker, er at du oplever et pladeselskab eller et management, der bare møjer afsted: ”Gud, nu har vi et hit – nu skal der malkes …”. I vores tilfælde har det været vigtigt for os hele tiden at være i dialog med Hugo, om der nu også er tid til at lave musik osv. Vi havde jo ikke regnet med det her. Det er vigtigt at sige, at det her ikke var en stram plan – det var jo bare et forsøg … som lykkedes. Jeg er endnu en gang blevet bekræftet i, at jo mindre man sidder og planlægger fra start ….. at det i stedet opstår organisk. Så jeg synes det er svært med dos and don’ts – for vi justerer jo hele tiden planen – hver måned…

– Det er også derfor MXD-hjælpen har fungeret så godt i forhold til Hugo. Vi har brugt støtten til radiopromotion, til betaling for radio-ture, til reklame og til at spille radiofestivaler og egne jobs. Men vi har også ladet være med at bruge støtten, hvis vi har set, at udviklingen ikke gik som vi havde håbet (f.eks. omkring fremstød i andre lande, red.). Så vi har brugt den dynamisk, og har kunnet justere og satse på fremstød vi ellers ikke ville have råd til. På den måde har den været rigtig vigtig.

Lykken ved IKKE at være på en major – endnu

– Men det du i virkeligheden spørger ind til, det er jo hvor dejligt det er ikke at have et stort pladeselskab ind over ind til videre. Hvis vi havde været signet ind på et stort pladeselskab efter ”Please Don’t Lie”, så havde der været en evindelig snak, om vi nu streamede nok, og om vi nu lavede crossover nok fra radio til stream. Det har overhovedet ikke været et issue hos os. Vi har kæmpet for at få det over, men vi har ikke holdt krisemøder. For vi tager det stille og roligt. Det skal nok komme. Vi er i gang med at bygge op.

– Vi kan ikke vide, om vi havde streamet mere i Tyskland, hvis vi havde skruet op for marketingbudgettet, og sådan er det altid i denne verden. Der en ingen facitliste, og hver projekt er unikt. Men der er nok ingen tvivl om, at vi skal investere mere i fremtiden, hvis Hugo skal op blandt de helt store navne i Tyskland og andre steder i verden. Men vi fortryder ikke, at vi har ventet lidt med de store investeringer, selvom man aldrig kan vide hvad det så var sket …

Jakob Sørensen

Fra fedt til nederen

– Men i min verden handler det om at søge derhen, hvor der er nogen der bider på. At gå efter viben. Musikverdenen kan være meget kompliceret, og nogen gange skal man bare tænke, at når det går nemt, og tingene giver sig selv, så har man fat i et eller andet. Denne gang har det været vigtigt for mig ikke at springe så hårdt frem med det samme, at det ender med at blive problematisk. Altså ikke at satse vildt på den store kontrakt med det samme og de ændrede spilleregler det giver. Så det der er fedt, pludselig bliver nederen.

– Jeg har været længe nok i branchen til at kunne sige, ”Jamen, nogen gange behøver du ikke investere, hvis den rigtige sang er der”. På den måde kører vi det jo nok lidt gammeldags: Det tager altså tid før navne som Ed Sheeran breaker. Jo, der ér nogen, der gør det som et fingerknips. Men mange af dem har altså været i gang i rigtig lang tid. Og vi skal også give Hugo tid – så han ikke brænder ud. For det der sker, hvis du tager de store forskud og ikke lykkes, er, at det næsten er umuligt at komme tilbage. For så er du brændt ud på en eller anden måde. Så lige nu holder vi os friske, og selskaberne siger: ”hva fa’en – de har ikke signet – og de bliver ved med at være der”. Lige nu er vi en god historie..

Så i stedet synes Jakob Sørensen, at tiden skal bruges på at Hugo udvikler sig endnu mere: Bliver endnu bedre til at skrive sange. Lære at styre en scene endnu hørere grad. Kort og godt: får endnu mere erfaring. Og så peake om måske fem år. Uden at det direkte er skrevet ned, mener Jakob Sørensen, at det er målsætningen: ”Om fem år ved vi, om det er lykkedes”.

There is no such thing as a free lunch …

– Med Alphabeat har jeg prøvet at få den store deal og få den store maskine i spil med et debutband helt fra start. Jeg har set, hvad der var fedt ved det – for der var meget, der gik rigtigt godt – og jeg har set bagsiden: Hvor hurtigt det kan brænde ud, når det ikke går godt, og der er brugt alt for mange penge. Så jeg hár fået den her forståelse af, at det at få de store penge fra et selskab – det har sin pris.

– Der er et saying ”There is no such thing as a free lunch” – og sådan er det jo. Det er jo ikke fordi, de er onde. Men når man har fået de store penge, så vil de fan’me også bestemme, hvad der er for noget musik, der skal ud. Hvis du nu ikke havde taget imod den million, så kunne det jo også være, at du havde lidt mere frihed til at bestemme, hvilken musik, du skulle udgive! Hvis nogen investerer en-to millioner i dig, så har de noget at sige. Sådan er det!

– Selvfølgelig kan der være nogen gange, hvor du har et hardcore pop-hit, et EDM-club-hit, hvor man bare skal signe og komme deruda’. Men når det gælder artistkarrierer – både for Lukas, Alphabeat og også for alle de mange andre ting jeg har prøvet, men ikke er lykkedes med – så har jeg høstet erfaringen med ikke at have for travlt. Og samtidig huske, at de store selskaber ikke bare er store pengetanke med uendelige midler, som man måske er tilbøjelig til at tro: Når man laver den store kontrakt, så har man handlet med folk, som selv har sat deres karrierer ind på at sige ”ok, nu bruger vi to millioner på det her”. Og hvis det så ikke lige kører, så er deres røv på spil, og så bliver du måske bedt om noget, der ikke har med musikken at gøre. Men husk: du har selv bedt om check’en…

Jakob Sørensen mener selv at et af musikverdenens store dilemmaer er, at der er en masse der får penge, inden der er tjent penge. Overhovedet. Og The Bank har selv været i forbindelse med flere acts, som i forhandlingerne mener, at de vil have forskud lige som hos de store.

– Men det kan vi ikke give dem. Så siger de, at de går til et andet selskab – og så må de jo gøre det. Til gengæld er vores snor måske længere, hvis vi synes artisten er fed, og hvis vi har gang i noget godt. Så er det lettere at tænke på en fortsættelse, i stedet for at man sidder med en halv million i minus og kun tænker på at få den kasse lukket ned. Men der må jeg også give Hugo den credit, at hans approach fra start har været, at han kun vil have penge, når der er tjent penge. Måske på grund af den musikopdragelse han har fået hjemme.

– Måske er det også derfor, han er på et lille selskab…

– – –
Hugo Helmig endte både som #2 og #4 på listen over mest spillede navne i dansk radio i 2018 for henholdsvis ”Please Don’t Lie” og ”Wild”.

I Tyskland viste listen over 2018’s mest spillede singler i radioen at ”Please Don’t Lie” endte som #48 og ”Wild” som #82.
– – –

FAKTABOKS:

 

The Bank

 

  • Startet i 2015 af Jakob Sørensen, Ole Nørup og Lea Apollo.
  • The Bank, Danmark indeholder management, pladeselskab og publishing (syv ansatte), og en nyere oprettet live-afdeling, The Artist (fem ansatte, ledet af Niels Lindgren, tidl. Copenhagen Music).
  • The Bank, Sverige har Ben Malén som medejer og chef (tre ansatte – to i publishingafdelingen).
  • The Bank har fire studier i København og fem i Stockholm.
  • Målsætningen er over en årrække at blive til et nordisk selskab også med afdelinger og studier i Oslo og Helsinki.
  • Ideen er bl.a. at skabe et netværk for selskabets artister, producere og writers, som ikke bare arbejder selvstændigt, men også kan samles i sangskriver-camps med kolleger de passer sammen med. Det var bl.a. i en af de camps Hugo Helmig’s ”Wild” blev til.
Redigeret
11.01.2019