I denne uge starter verdens vel nok største musikbranchefestival, South By Southwest i Austin, Texas. Som vanligt er en lang række danske bands med for at prøve lykken på en festival med op mod uoverskuelige 4000 koncerter. Af samme uoverskuelige grund er MXD med i kulissen, hvor Anders Meisner i de følgende dage vil promovere danske bands og styrke MXDs internationale netværk på South by Southwest (SXSW).
Siden 1987 har branchefestivalen SXSW været afholdt i Austin, Texas, og musikdelen, SXSW Music, regnes i dag som én af de største af sin slags med over 2.500 artister fordelt på mere end 100 scener. Dertil kommer et hav af uofficielle festivalevents, som hvert år i marts sætter den texanske hovedstad på verdenskortet, og vender byen på den anden ende.
MXD sender Anders Meisner til Austin, hvor han har en række dagsordner, der overordnet har det til fælles, at de skal styrke dansk musik på den internationale scene. 12 danske bands er i år udvalgt til festivalen, og i et gigantisk og uoverskueligt musikprogram er Meisners primære opgave at guide relevante internationale branchefolk til de danske showcases og day-parties. I løbet af festivalen spiller hvert band typisk 5-6 shows, og som Meisner selv siger, er det et “blækspruttearbejde”, hvor han gør flittigt brug af både sit personlige og MXDs store netværk.
Derudover er målsætningen at styrke det eksisterende netværk i både Europa og USA samt med folkene bag SXSW. Ofte støder danske kunstnere på problemer med at få det nødvendige visum på plads, for at kunne spille på festivalen, hvilket tidligere har resulteret i uheldige afbud. Ambitionen er derfor at tage en snak med festivalen omkring mulighederne for at give danske bands besked tidligere, så der er tid til at søge de nødvendige arbejdstilladelser.
Slutteligt er fokus på at skabe opmærksomhed omkring SPOT Festival. Her rettes indsatsen primært mod europæiske branchefolk, som gerne skal trækkes til Aarhus den første weekend i maj.
Overblik over danske showcases på SXSW 2013 (listen opdateres løbende)
MØ,Fallulah, Indians, Ane Trolle, The Blue Van, Naja Rosa, Lucy Love, Linkoban, Tako Lako, Thee Attacks (6 shows uden for det officielle program), Shiny Darkly (5 shows uden for det officielle program).
Tirsdag 12. marts
Kl. 20.30: Indians – Mohawk Outdoor Presented by Pitchfork
Onsdag 13. marts
Kl. 19.00: Shiny Darkly – West 6th St. Block Party: “Louder Than Anything Else”
Kl. 21.00: Ane Trolle – Creekside at Hilton Garden Inn
Kl. 23.00: Fallulah – StubHub Live @ Old School
Torsdag 14. marts
Kl. 14.00: Thee Attacks – Flipnotics, 1601 Barton Springs
Kl. 21.00: Indians – Central Presbyterian Church
Kl. 24.00: Thee Attacks – Red Gorilla Music Fest @ The Blind Pig, 317 E. 6 ST
Fredag 15. marts
Kl. 11.00: Shiny Darkly – West 6th St. Block Party: OVRLD Presents
Kl. 12.30: The Blue Van – Downstairs at Maggie Mae’s SXSW
Kl. 20.00: Shiny Darkly – Beautiful Buzz @ The Brew Exchange, 706 West 6 St.
Kl. 21.00: Thee Attacks – Beautiful Buzz @ The Brew Exchange, 706 West 6 St.
Kl. 22.00: Fallulah – VEVOtv Control Room
Kl. 24.00: Thee Attacks – West 6thSt. Block Party: OVRLD Presents
Lørdag 16. marts
Mellem kl. 12-17: Thee Attacks – Crees Park Ranch (Brewery)
Mellem kl. 12-17: Shiny Darkly– Crees Park Ranch (Brewery)
Kl. 14.00: The Blue Van – Flat Top Burger Shop, 1900 Manor Road
Kl. 20.00: Ane Trolle – 512 (the venue is called 512)
Kl. 21.00: Thee Attacks – West 6thSt. Block Party
Kl. 22.00: Lucy Love – The Madison
Kl. 22.00: MØ – The Hype Hotel
Kl. 22.15: The Blue Van – Soho Lounge
Kl. 23.00: Linkoban – The Madison
Kl. 23.00: Naja Rosa – Victorian Room at The Driskill
Kl. 23.00: Shiny Darkly – Red Gorilla Music Fest @ The Thirsty Nickel, 325 E. 6th St.
You must be logged in to post a comment.