Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Canadian Music Week: Showcase-deadline 15. november

admin

 

Deadline for showcase-ansøgning til 2007-udgaven CMW (Canadian Music Week) nærmer sig. Selve festivalen i Totonto foregår 7.-10. marts, og sidste frist for ansøgning til festivalen er onsdag 15. november.

Ansøgningen skal ske DIREKTE til festivalen  og UDELUKKENDE online. Brug evt. dette link http://www.cmw.net/cmw2007/festival_application.asp, hvor man kan læse om ansøgnings-betingelser og andet relevant.

Canadian Music Week ligger i 2007 ugen før SXSW-festivalen i Austin, Texas, hvilket naturligt giver mulighed for kombination – hvis man har ”fået hul igennem” til SXSW (her var deadline for showcase-ansøgning 27. oktober).

Canadian Music Week fejrer sit 25. år I 2007. Festivalen/messen præsenterer ca. 600 showcases på de godt 40 koncertadresser i Toronto og har et stort seminar-program i dagtimerne. Der forventes ca. 3.000 delegerede til festivalen.

Sidste år medvirkede Figurines, Tina Dickow, The Blue Van, Kira & The Kindred Spirits og Pernille Gundvad ved det canadiske event.