Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Hør Tina Dickow og Sarah Hepburn i Texas-udgave

admin

Sarah Hepburn – kan høres i
Texas-optagelse søndag aften.

South By SouthWest Festivalen i Austin, Texas er en af USA’s mest interessante og største musikbegivenheder – hvis ikke den største. Seks danske navne er med blandt de ca. 1.400 indslag (ettusindefirehundrede!!!), der i år vil prøve at fange mediernes, branchens og publikums bevågenhed gennem de fire dages festival: Figurines, Veto, Sarah Hepburn, The Royal Highness, Tina Dickow og Epo-555. (læs yderligere i tidligere artikel via linket t.h.)

To af disse – Tina Dickow og Sarah Hepburn – spiller showcase-koncerter henholdsvis i aften amerikansk tid på Capitol Place (Tina Dickow) og i morgen på The Drink (Sarah Hepburn – som del af det fællesnordiske ”Nordic Nights-fremstød), men lørdag vil begge navne optræde på et lokalt spillested i Austin ejet og drevet af Roots Rock sanger/sangskriver Leeann Atherton, som vil blive optaget og sendt på P4 søndag aften. Ud over de to vil også de norske bands Magnet og The Real Ones samt nogle amerikanske kunstnere optræde live.

Programværter i det fælles dansk-norske radioprojekt er Tom Sjeklesæther, NRK, og Jan Borges fra DR, som ved flere tidligere lejligheder har lavet udsendelser om festivalen.

* SXSW Festivalen har på grund af sin voksende betydning i en årrække haft danske navne på programmet – oftest støttet af ROSA – Dansk Rock Samråd. Sidste år stødte MXD-samarbejdet til, og i 2006 arrangeres i lighed med sidste år to aftenener med nordiske grupper, kaldet ”Nordic Nights” på det fremtrædende spillested i Austin, The Drink. (læs mere i linket t.h.).
MXD (Music Export Denmark) består af Danmarks Radio, IFPI Danmark, Venue Fonden, DUP – de uafhængige danske pladeselskaber og ROSA – Dansk Rock Samråd.