København kalder berlinerne – og de kommer!

Arvid Gregersen – med den spændt-dirrende bas – et stærkt fundament i Barra Heads musik.

Der er gang i pladesalget i Bastard Club Prenzlauerberg, da jeg ankommer midt i aftenens program. Lack har været på og Munck//Johnson er netop steget af scenen i den modsatte ende af det flot proppede lokale, og ved det opstillede merchandise-bord for Pony Rec. og Play/Rec benytter de fremmødte pausen til at investere i musik – mange af dem vinyl-udgaver –  med de danske optrædende, inden lyden fra modsatte ende overdøver samtalens kunst.

I modsætning til andre Popkomm-koncerter med dansk deltagelse fornemmer man med det samme, at dette er et noget nær ”rent” tysk publikum. Bortset fra arrangørerne er der ikke mange danske gloser i æteren. Her er det i stedet et interesseret tysk publikum, der er mødt op. 

Barra Heads Mikkel Jes Hansen –  sanger, guitarist – og Play/Rec-repræsentant.

Navne som Barra Head, Lack, Menfolk m.m. siger måske ikke menigmand derhjemme så meget. Men her på Bastard Club er et dedikeret publikum mødt op: flere af de to pladeselskabers kunstnere  sælger op mod 4-6.000 eksemplarer hernede,  hvor niche-musik har en chance for at overleve på grund af landets størelse. Tal, grupperne ikke er i nærheden af at opleve derhjemme, og som gør det muligt at overleve ud over den lille håndfuld jobs der kan stables op i Danevang.
 
Tag nu bare Barra Head, der gik på scenen som tredje indslag. Gruppens musik er ikke metal – selv om der lånes ind imellem. Men det er kompleks sammensat rock, hvor bassisten Arvid Gregersen er den egentlige frontfigur med den skarpt-lydende Fender-bas, som han tæsker på og svinger rundt som en lille ukulele, mens de dybe toner snerrer og brøler den bund ud, resten af trioens abrubte musik bygger på.

Menfolk – når begrebet mathrock får mening.

Publikum kigger med. Er vilde. Og giver deres følelser til kende. Genkendelsesbrøl hilser flere af numrene velkommen. Jo, Barra Head er kendte på disse kanter. Og lægger kun yderligere til fanskaren med et stramt show denne aften.

– Tyskland er sindssygt vigtigt for os. Jeg tror vi har spillet 100 jobs alene hernede – ud over andre lande –  siden vi startede, sagde bassisten efter det hektiske show med sveden dryppende ned i panden. – Samme periode i Danmark? Der har vi nok givet 30-40 koncerter. Alt i alt. Der er det ikke rigtigt til at få jobs for os. Det koster jo  og vi kan ikke garantere at de får pengene hjem.

Men med den tyske efterspøgsel synes Arvid Gregersen, at kunne skimte den dag, hvor det kan løbe rundt. Der kommer stadig flere fans til, som også kan skubbe til indtægterne på pladesiden:

Efter hver gruppes optræden er det godt gang i pladesalget.

Tag bare efter vores seneste koncert i Leipzig. Der solgte vi 100 eksemplarer lige bagefter, siger bassisten, der betragter dette Play/Rec-Ponyrec-fremstød som en familie-tur (alle deltagere er draget til Berlin i samme bus, red.) mens en decideret tysk turné for Barra Head kommer til november.

I samme efterspørgsels-liga er aftenens sidste act, Menfolk ikke. De er først nu ved at bygge den base op, der skal til i Tyskland med deres math-rock –  en krævende, kompliceret, hård afart af rocken med konstant skiftende temaer, strukturer og avantgarde-trang, som alt i alt giver et vist belæg for genre-betegnelsen. Læg dertil en stor portion energi, sved og hårluft-tørring (fra bassistens side), og man har Menfolk i en nøddeskal.

Men selv om berlinernatten for længst har sendt den sidste U-Bahn i remise, er der stadig pænt fremmøde. Jo, det ér i Tyskland, at der er chance for at skabe grundlag for Menfolks math-rockerin – og derfor har gruppen også været på turné med et af de største tyske navne inden for genren,nemlig 10 volts Chok. Hvilket bl.a. har kastet en aftale med en tysk booker af sig. Tre turneer inde i den tyske karriere, er gruppens muligheder hernede først så småt ved at åbne sig.

– –
Barra Head og Menfolk – Bastard Club, Berlin