Dansk version English version Facebook Youtube Instagram

Velbesøgt SPOT Festival – også internationalt

Publiceret
Bisla (A&R Worldwide, Muzexpo) - Mair (EMI Publishing Japan)

Business-lunch og store smil: Fra venstre
Sebastian Mair International Division – EMI
Publishing Japan, Kristian Riis, MXD og Sat
Bisla A&R Worldwide, Musexpo m.m.

SPOT Festivalen var ikke kun en publikumssucces. Også den internationale branche og de internationale medier rejste i rekord-antal til festivalen, hvor MXD i øvrigt havde påtaget sig opgaven at servicere og hjælpe de tilrejsende gæster.

Det skete dels ved en velkomst-grill-seance på åbningsdagen 1, juni, dels ved en større business-lunch dagen efter, hvor alle deltagende internationale journalister og branchefolk var inviteret. Og i stort tal mødte op.

Det var i samarbejde med ROSA – Dansk Rock Samråd at MXD havde inviteret de mange besøgende som i år talte gæster fra nye lande og markeder som Kina, Japan og Polen – lige som et rækken af besøgende fra USA i år var større end vanligt. MXD havde sat seks ”guider” til at hjælpe gæsterne undervejs – med alt lige fra koncerter og seminarer til branche-kontakt.

David Fricke (Rolling Stone Magazine) og Ryan Schneider (Pitchfork Media).

David Fricke fra Rolling Stone Magazine og
 Ryan Schneider fra Pitchfork Media.

– For MXD var det en fornøjelse at mærke den positive stemning, vi helt overvejende har mødt fra alle sider. Uden undtagelse. Vi kan kun sige, at det virkede som om gæsternes interesse var oprigtig, og at vi har begrundet håb om, at det på længere sigt vil medføre en øget interesse for dansk musik, lige som vores netværk helt klart er blevet styrket, siger MXDs leder Kristian Riis.

Til at understrege Kristian Riis’ udsagn lader vi musikjournalist  og vicedirektør i A&R Worldwide Sat Bisla, få det sidste ord: ”The caliber of artistery at SPOT exceeded my expectations – kudos to ROSA for showcasing the créme de la créme of emerging Nordic talent that has global exportability”.