Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Dagbog, Funky Nashville, Canada/US, forår 2007 – Kapitel 1: Toronto, 07. marts – 12. marts

admin
I Toronto - Skyline

Ankomst til Toronto med udsigt til sky-line.
 

Tårevædet afsked med familier og kærester i Billund.

Planmæssig flytur – ankommer til Toronto før tid og al bagage er nået frem uden skrammer.


Tjekker ind på Canadiana Backpackers Inn, downtown Toronto. På hostellet bor også PowerSolo, Vincent Van Go Go (VVGG) og moi Caprice.

Hilser på de andre (bands, MXD, konsulen, Musebox) til australsk/dansk meet’n’greet på The Fairmont Royal York – hotellet hvor vi også tjekker ind til CMW. Snakker med Sonicbids-standen (sitet Sonicbids.com) fungerer som en central, hvor bands kan up-loade pressemateriale som EPK). De kan fortælle os at vi er udvalgt til et job på en festival i Albuquerque i maj og desuden er kommet med på Filter Mags sampler-cd! Vidste ikke vi kunne tjekke det selv så: Thanks for the info, man… Gutterne i standen er ret meget oppe og køre over at vi er udvalgt til to ud af tre submittings og stadig venter på svar fra den sidste… Fedt at se at tingene virker.

Hører Under Byen på the Mod Club. Fed koncert – stor produktion. Vi vil også have en Nightliner en dag…

Spiller første gig sammen med VVGG på the Rivoli d. 8. kl. 2AM for en stort set tom sal – bortset fra Takeshi Matamura, som er direktør for det største japanske indie-selskab Sideout Records. Han dukker op to minutter før spilletid og det løfter moralen/motivationen helt i top. Han forlader salen lige så hurtigt som han kom med ordene: Good show – see you in LA.

        Toronto - gig hos Sam The Record Man

Funky Nashville  – en del af MXD’s gig –
SPOT On Denamrk.
   

In-store gig i Sam The Record Man fredag eftermiddag – en superfed og kæmpestor pladebutik. Der er 20 minutter til alle fem danske bands – vi spiller først, hvilket vi i øvrigt gør til alle MXD-gig’ene. Det går godt – vi spiller et tæt sæt. God lyd takket være den norske lyd-trold Stig. Vi bliver interviewet af Soulshine.ca – et interview der er sat op hjemmefra. Timingen er perfekt da videoen til Hitch A Ride et par dage tidligere er valgt til månedens mest ønskede på Soulshine, hvilket giver os en måned mere på siden. Kanon! Se anmeldelse af koncert og plade her.
Der er ’afterparty’ i kælderen, hvor vi får en snak med direktøren for butikken som er begejstret for Funky Nashville. Han mener dog ikke vi er udgivet i Canada, som vi troede. Men han vil gerne sælge vores musik i butikken.

Sammen med VVGG og forretningsmanden Jens Erik spiser vi burgers og tager ud til Jens Erik som giver drinks i sin penthouse lejlighed.

Lørdag byder på to gigs. Først ’liqour lunch’ på klubben The Hideout sat op af Musebox. I første omgang ser det ud til ikke at blive til noget, da det ikke er clearet med stedet, at de medbragte øl må drikkes. Der findes dog en løsning og sammen med humor-trioen PowerSolo og ind-til-benet-skarpe VVGG spiller vi en ½ time hver.

I Toronto - live Silver Dollar Room

Høstede flotte roser efter MXD-showcase på
The Silver Dollar Room.

     

Andet gig er den officielle MXD-showcase på klubben The Silver Dollar Room, hvor gud og hver mand er inviteret. Vi lægger som nævnt atter ud med et 40 minutters sæt, og har en rigtig god fornemmelse af aftenens show. Snakker efterfølgende med canadisk filmmand og en manager, og får i øvrigt mange positive tilkendegivelser. (læs mere om aftenen på MXD’s hjemmeside eller hos Gaffa.dk.

I en farlig blanding af alkohol, stenalder-jetlag og generel forløsning holder vi en fest i Funky Nashville…

Leger for en kort bemærkning turister om søndagen med en tur i dét nogle mener er verdens højeste bygning: CN Tower.

Tidligt af sted mandag morgen (kl. 5AM). Vi forlader byen med stil: i to limo’s og i lufthavnen bliver vi genkendt af en ung fyr med thumbs up og ordene: Good show guys! I saw you at Sam The Record Man.

Læs et interview om Funky Nashville på Canadian Music Week i Toronto, her

Næste kapitel: Austin og South By South West.