Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Dagbog, Funky Nashville, Canada/US, forår 2007 – Kapitel 3: Nashville, 19. marts – 7. april.

admin
I Nashville - t-shirt promo

Funky Nashville-udstilling i Nashville Visitor
 Center.
   

Funky Nashville – I like that name…” Noget i den retning har rigtig mange mennesker i Nashville sagt, når de har set os gå rundt i t-shirts og trøjer med bandnavn og -logo. Også på byens officielle Visitor Center synes de sammensætningen af Funky og Nashville er rigtig sjov – og at lay-out’et i øvrigt er rigtig flot. Manageren Gary spurgte os derfor om de måtte sælge vores T-shirts som merchandise.

De mange kommentarer og den konkrete forespørgsel fik os fluks til at trykke et nyt oplag, som altså nu bla. sælges i Nashvilles Visitor Center – inklusive en single-cd med Hitch A Ride. Vi har hele tiden været spændte på hvad folk i Nashville ville sige til vores navn – men reaktionerne har været meget positive, og det har vakt stor opmærksomhed og spørgelyst. Folk har tilsyneladende fanget idéen – både ud fra den seriøse og den humoristiske vinkel.

Som det første forsøgte vi at leje et hus for tre uger da vi ankom til Nashville. Det viste sig at være umuligt så vi indlogerede os på hotellet Baymont Inn. 4 voksne mænd på ét hotelværelse – vi kender hinanden rigtig, rigtig, RIGTIG godt nu i det lille orkester! Efter 3 uger på 15 m3.

Næste skridt var at opsøge en masse spillesteder og lægge billet ind på gigs mens vi var i byen. I den forbindelse opsøgte vi Ryan Gardenhire fra William Morris Agency som vi havde mødt til vores SXSW-gig og senere til Willie Nelson koncert. Han fortalte at han havde snakket med kontoret i LA om Funky Nashville, og at der på den måde er skabt konkret kontakt og hul igennem når vi i nærmeste fremtid rammer Los Angeles. Desuden ville han forsøge at skaffe os nogle jobs i Nashville, hvilket bla. resulterede i, at vi et par dage efter havde en aftale med klubben The Basement – i øvrigt et sted Mickey Raphael (mundharpe-manden fra Willie Nelson) havde anbefalet os. Klubben ligger under en rigtig fed pladebutik (hvor man bla. kunne købe Hitch A Ride-albummet ) og vi spillede en god og energifyldt koncert. Folk var meget begejstrede for både musikken og den måde den blev fremført på. At musik og show er meget gennemarbejdet tager amerikanerne hatten af for.

        Nashville - I studiet

I øveren på Rutledge.

På vores tur rundt til de spillesteder, som forskellige folk havde anbefalet os, nåede vi også til The Rutledge som en fin fyr ved navn Andy bestyrer. Han kunne bla. tilbyde at vi kunne låne et baglokale/værksted som han ville shine op og omdanne til øvelokale med sanganlæg. Super deal! At leje sig ind i øvelokaler på timebasis er mega-dyrt så Andy’s tilbud var en gave fra himlen. Vi røg fluks rundt i byens musikbutikker og på Craigslist og efter en effektiv shoppingdag var vi klar til at indtage øveren med vores nye second-hand gear (Ludwig trommer, Fender Twin Reverb guitar-amp, Peavey Bass-amp).

I Nashville ligger alle de turistprægede musik-barer omkring Broadway. De mere alternative spillesteder ligger spredt rundt omkring i yderområderne, men man mærker tydeligt at byen er gennemsyret af musikbranchen hele vejen rundt. Nashville kaldes The Third Coast fordi man i musik-terminologien ofte refererer til musikscenen på henholdsvis øst- og vestkysten. Byen er en musik-metropol, hvor de fleste selskaber og firmaer der er noget ved musikken er baseret i form af kontor eller filial. Men Nashville er absolut ikke kun country and western mekka selvom det er denne genre byen er kendt for ude i verden. Det virker som en by der favner singer/songwriter-traditionen i meget bred forstand. Det er naturligvis et must at tjekke barerne – ”The Honky Tonks” – på Nashvilles Broadway.

Travis Mann Band fyrer den af på Broadway.
   

Den første aften vi var nede i området trådte vi ind på en tilfældig bar, hvor et band skulle til at starte (der er musik i gaden på et utal af barer hver dag fra 12 til 02!). Rent visuelt var stilen som forventet: tilbagestrøget bryl-creme indsmurt hår, ternede skjorter, sammenknebne øjne, cigaret i mundvigen, akustisk + elektrisk guitar, gulvbas, violin og trommer. Bandet hed Travis Mann Band og da de satte i gang tabte fire FN-medlemmer undekæben på én gang. Der var dømt rockabilly’seret bluegrass med slap-bass, chicken-pickin’, country-fiol og Jack Daniels i de små glas. I virkeligheden var der ’bare’ tale om gamle hits i uptempo-versioner, men stilen var super-cool og teknisk på et meget højt niveau. Det viste sig dog også senere at netop Travis Mann Band var absolut top-klasse på Broadway.

        I Nashville - Rich Gillbert & Mickey Raphael

To garvede musikere får sig en snak – Rich
Gilbert og Mickey Rapheal.

Fra netop Travis Mann Band rekruterede vi guitaristen Rich Gilbert (på pedal-steel), og violinisten Johnny Lasso (sejt navn, ikk!) til indspilningerne af tre nye tracks i det fantastiske studie Fry Pharmacy i Old Hickory. Bygningen havde ejeren Scott og hans makker købt for et par år siden og indtil da havde det gamle apotek stået uberørt i ca. 50 år. Vi er ret sikre på at Johnny Cash i sin tid har sat sine ben i apoteket for en dosis beroligende medikamenter – hans nu nedbrændte hus lå kun en spytklat fra Fry Pharmacy. Scott og co.  havde ikke ændret særligt ved interiøret så det var fuldstændig som at træde ind i en anden tid. Lyd-idealet i studiet var også ’tilbageskuende’ – varmt og analogt. Vi havde tre gode dage i Fry Pharmacy, hvor også Mickey Raphael kiggede forbi og lagde nogle fantastisk dejlige harpe-tracks.

Opholdet i Nashville afsluttede vi med to fede gigs på klubben Edgehill Studios og spillestedet French Quarter. På Edgehill stødte vi tilfældigt på nogle yderst hjælpsomme folk – Jeff og Doug: Jeff arbejder på Grand Old Opry (legendarisk country spillested). Han faldt tilfældigt over os på My Space og ligeså tilfældigt opdagede han at vi spillede i hans by få dage efter… Han var nærmest taknemlig og skaffede os backstage billetter til koncert med Alison Krauss, men datoen faldt sammen med vores indspilning i Sun Studio. Til gengæld overrakte han en cd til Alison Krauss. En god indgang hvis vi på et tidspunkt skal kontakte hende ifm. indspilning eller lignende. Doug bestyrer Nashvilles største universitetsradio og få dage efter koncerten featurede han vores musik og udlovede Hitch A Ride som gave i en konkurrence.

I Nashville - chiller i studiet

Drengene chiller i studiet, Sun Studio.
 

Nashville var helt klart en god oplevelse: en musik-interesseret by med masser af muligheder og gode mennesker. Og det er også en by der på nogen områder tørster efter at være mere funky. Trods tilnavnet ’The Country Music Capitol of The World’ er Nashville ikke en by udelukkende fuld af countrymusik og cowboys. Der er masser ’anderledes’ mennesker og alternativ musik. Funky Nashville fik lagt en masse aktier hos både spillesteder og branchefolk, så vi vender helt klart tilbage til den by vi også skylder tak for lån af navn.