Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Dagbog, Funky Nashville, Canada/US, forår 2007 – Kapitel 4: The Roadtrip, 7. april – 13. april

admin
Den lange køretur tværs over USA har hele tiden været et must for Funky Nashville. Vores musik er inspireret af de endeløse, amerikanske vejstrækninger og landskaber, som vi kender dem fra roadmovies og billeder – vi kalder ligefrem vores musik Highway Groove. Så efter Nashville-opholdet pakkede vi vores hvide Chevy Express 3500 og satte kursen vestover.

Sun Studio

En lærig session i legendariske Sun Studio.
 

Sun Studio – studie-verdenens Mekka
Første stop var Memphis som vi havde besøgt tre uger tidligere. Vi bookede i den forbindelse en tid i legendariske Sun Studio – Birthplace of Rock’n’roll. Som aftalt ankom vi kl. 18.30 som er det tidspunkt, hvor Sun Studio lukker som museum og på magisk vis åbner dørene op for musikere der søger at fange den rene rock’n’roll-ånd i de slidte lokaler fra starten af 1950’erne. Interiøret står stort set uberørt og på gulvet er der stadig markeret med et kryds hvor Elvis Presley stod da han indspillede That’s Allright Mama. De lyddæmpende væg- og loftsplader hænger i laser, indspilningslokalet er fyldt op af gamle, slidte forstærkere og instrumenter, og på væggene hænger masser af billeder af store, betydningsfulde kunstnere der har indspillet i det, der i rockens spæde barndom, var studie-verdenens Mekka. Side om side med et utal af guldplader hænger billeder af bla. The Million Dollar Quartet (Elvis, Johnny Cash, Carl Perkins og Jerry Lee Lewis), Roy Orbison, BB King, Ike Turner og nutidige kunstnere som U2, Tom Petty, Paul Simon og Beck. For Funky Nashville gjaldt det om hurtigt at få hul igennem til instrumenterne, lade sig besætte af de gamle musik-ånder og indspille et færdigt track på 4 timer efter den gamle opskrift. Den optage-form har vi ikke dyrket før så det var absolut en sund udfordring for det lille orkester. Men efter knap fire timer havde vi et færdigt nummer i kassen – og Chevy’en var endda pakket og klar. Optur! Nummeret Ride blev indspillet live og det kan høres på vores kommende 3. album. Selv er vi ikke i tvivl om at vi kan høre The Million Dollar Quartet lægge de sprødeste korstemmer et sted i baggrunden midt i 3. omkvæd, men det må være op til lytteren at bedømme…

På landevejen

Ærke-amerikansk Highway Pit Stop.

Herefter tog vi et døgn-langt stræk tværs over Texas som de fleste steder langs Highway’en er temmelig kedelig. Minder på mange måder om Danmark. Vi skiftedes til at køre i to-mands hold så det var muligt for oversidderne at nappe en morfar på de to rækker bagsæder. Bilen har plads til i alt 15 personer, men vi har taget to af de fire rækker bagsæder ud for at have plads til gear og kufferter. På en tank langt uden for lands lov og ret holdt vi ind for at spise sen morgenmad og tilfældigvis diskede det tilhørende truck-stop op med et sandt overflødighedshorn af en påske-buffet. Her var alt hvad maven kunne ønske og vi blev betjent af en yderst moderlig servitrice der på ærke-amerikansk vis konstant tiltalte os sweetheart, baby, honey, darling, osv. Vi blev helt bløde i knæene – og meget mætte. Og Caspar fik den kartoffelmos han havde fablet om på hele turen…

El Paso
Egentlig havde vi besluttet os for at køre direkte til El Paso, som vi simpelthen blev nødt til at besøge da en af vores sange hedder El Paso Bound. På vejen dertil kørte vi pludselig forbi et skilt med afvisning til Marfa – en by vores mundharpe-ven Mickey Raphael havde snakket begejstret om. Han sagde det var en hyggelig lille kreativ oase og det blev vi selvfølgelig nødt til at tjekke ud selvom det var en omvej på et par hundrede miles. Det var fedt at komme væk fra highway’en og køre i et smukt langstrakt og bjergfyldt landskab. Selve Marfa var dog lidt en skuffelse – vi ramte den søndag aften og den virkede rigtignok hyggelig, men noget død. Vi var dog meget tæt på at få et job på en meget lille From Dusk Till Dawn-agtig snask. Den mexicanske ejer var med på idéen, men da vi havde besluttet os for at blive og spille jobbet var ejeren forsvundet fra jordens overflade. Sådan kan det gå så vi kørte videre til nabo-byen Alpine hvor vi overnattede i frisk bjergluft og til lyden af rangerende gods-lokomotiver. Næste dag søgte vi tilbage mod highway’en men måtte snegle os med 20 i timen det meste af vejen da slidbanen røg på et af baghjulene. Det blev dog fikset i Highway-flækken Van Horn og få timer senere rullede vi ind i El Paso, hvor vi brugte nogle timer på at slentre rundt i den meget mexi-inspirerede by. Byen er delt midt over af Rio Grande som også udgør US/Mexico-grænsen. Den mexicanske del hedder i øvrigt Juarez.


Funky i ørkenen

Saguaro National Park – vaskeægte sceneri
for Funky Nashvilles americana-inspiration.
 

Ørkenbyen Tucson, Arizona
Dagen efter nåede vi til ørkenbyen Tucson i Arizona. Her havde vi sat bas-manden Thøger i stævne. Thøger – som vi kender fra Århus – har bosat sig permanent i Tucson med sin amerikanske kæreste. Han spiller bla. med Giant Sand som er den Tucson-baserede sangskriver Howe Gelbs orkester. Thøger trak os med til koncert med reggae-legenden Toots and the Maytals og viste os rundt i det fantastiske Wavelab Recording Studio, hvor et af Funky Nashvilles yndlingsorkestre Calexico har indspillet en stor del af sine albums. Vi har lovet os selv i bandet, at vi skal indspille i det studie en dag, men deres kalender er fyldt mange måneder frem så det skal planlægges i god tid. I det hele taget vil vi meget gerne tilbage til Tucson igen – det er en superfed by med en dejlig, tilbagelænet, hippieagtig atmosfære. Og så er der i øvrigt mange der kører på cykel hvilket er helt usædvanligt i USA.

Lige udenfor Tucson brugte vi nogle timer i Saguaro National Park som er et stort, fascinerende område – nærmest en skov – fyldt med vaskeægte cowboyfilm-kaktusser. En oplevelse der lige var vand på Funky Nashville’s americana-inspirationsmølle.

Samme aften nåede vi frem til vestkysten og Stillehavet. Destinationen var Carlsbad/Oceanside mellem San Diego og LA hvor vi pustede ud efter en lang og inspirerende køretur der havde taget os gennem tre tidszoner og staterne Tennessee, Arkansas, Texas, New Mexico, Arizona og Californien. Målet var nået og oplevelses-rygsækken var blevet fyldt godt og grundigt op med smukke, langstrakte landskaber, episoder og indtryk – der er helt sikkert masser af materiale til nye sange og tekster. Og Funky Nashville er mere end klar til sidste og afgørende ryk i Los Angeles.