Dansk version English version Facebook Youtube Instagram

Internationale sølvplader til Gogo og Auditorium

Publiceret

Helen Smith, leder af Impala sekretariatet,
overrækker en Silver Award til Emil Jørgen-
sen, Gogo Records og tidl. trommeslager
i Swan Lee.

Til ”Spot on Denmark”-eventen i Bruxelles 3. november modtog to danske pladeselskaber – Auditorium og Gogo Records – såkaldte Impala Silver Awards for salg af mere end 30.000 album i hele Europa.
Det drejer sig om ”På Danske Læber” og ”Swan Lee”.

Impala er den europæiske forening for indie pladeselskaber. Impala Awards er unikke, fordi de anerkender salg over hele Europa. Mange indie-selskaber kommer aldrig i nærheden af priser i deres hjemlande, fordi de oftest kun fokuserer på nationale salg.

Før Impala opstod, skulle artister sælge mindst en million eksemplarer for at opnå europæisk anerkendelse.

Impala repræsenterer over 3500 uafhængige pladeselskaber og deres nationale organisationer over hele Europa, inklusive DUP (Danske Uafhængige Pladeselskaber).

Mads Sørensen fra Auditorium modtager en
Silver Award for ”På Danske Læber”

Cohen og farvel-album
På skiven ”På Danske Læber” fra 2005 fortolker et hold af landets fineste sangere og musikere Leonard Cohens klassiske sange, oversat til dansk af Anders Dohn samt flere af artisterne selv. Det må formodes, at de fleste eksemplarer er solgt i Danmark.

”Swan Lee” blev bandets andet og sidste studiealbum, som udkom i 2004 på Gogo Records. Det blev desuden udgivet i Tyskland og Benelux på V2. Albummet har i alt solgt betydeligt mere end 30.000, men dog knap nok til at opnå Impala Gold (100.000 eks.)

Swan Lee er i øvrigt aktuelle med farvel-pakken ”The Complete Collection – 1997-2005”, der indeholder de to studiealbum, remix, cover versioner og en DVD med udvalgte live-optrædender.

Læs mere om Impala Awards