Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Reception i mondæne Beverly Hills

admin

Funky Nashville og deres
genspejling i poolen.

På fine invitationer med det danske våbenskjold i guld prægning havde Trade Commissioner of Denmark Niels Christian Uhrenholdt åbnet hjemmedomicilet i det mildest talt mondæne Beverly Hills. Samtlige de store pladeselskaber var repræsenteret og minglede med andre branchefolk og samarbejdspartnere til arrangementet, der bød på intime optrædener med de tre danske bands (Outlandish og The Gypsies var nødsaget til at rejse hjem dagen før)

Den Los Angeles bosatte danske producer og sangskriver Peter Stengaard, der for tiden arbejder på projekter med Ashanti og Mary J. Blige, var blandt de hundrede mennesker der dukkede op til receptionen. Til spørgsmålet om hvilket råd danskere skulle have med på vejen for at prøve lykken herovre svarede Stengaard:  – Man skulle huske at tænke i pakkeløsninger. Det er ikke længere nok at have en god sang i Amerika, du skal også have et holdbart koncept og et fængende look.

 

Surfact-akustisk med guitaristerne
Martin og Claus på første parket.

Verdens førende bookingbureau William Morris Agency, der blandt andet har B.B. King, Bauhaus, Björk, David Byrne, Chris Cornell, Eminem, Fatboy Slim, Mark Knopfler, Nine Inch Nails, Outkast, Peter Gabriel, Pixies, Primal Sream, Prince, P. Diddy, Sex Pistols, Simon And Garfunkel, Smashing Pumpkins, Snoop Dogg, The Eagles, The Killers, Tom Petty, Van Halen og minsandten også Tina Dickow  i stald, var repræsenteret ved Marshall Eskovitz, der også var til Viper Room-showcasen. Eskovitz var dybt imponeret over måden MXD bakker op omkring fremstød som dette, da den slags bestemt ikke billigt, pointerer han. Men det viser en tro på national musik, hvilket er fuldt forståeligt efter at have hørt det to gange.

Funky Nashville, der indledte det livemæssige indslag, fik minglet sig godt igennem de mange fremmødte og blev blandt andet kontaktet af sangskriveren Pamela Oland og publisher Steven McClintock, der har arbejdet sammen med navne som Frank Sinatra, Aretha Franklin, Isaac Hayes, Smokey Robinson og Johnny Cash – og har leveret musik til et utal af film. Og nu var de altså interesserede i at få et samarbejde op at køre med den danske kvartet.

Vincent Van Go Go, børnedansere og
badegæster.

 

Surfact havde klippet kablerne til distortion-pedalerne og gav et akustisk sæt uden guitarist og sangskriver Martin Kristoffersen, der så til fra den modsatte side af poolen i midten af haven. Senere i sættet blev han joinet af bandets anden guitarist Claus Bach, da der røg en streng på det uvante akustiske instrument.

Surfact, der for tiden har en sang med i Mirmax-filmen ”The Lookout” instrueret af Scott Frank – der tidligere har skrevet manuskriptet til ”Minotrity Peport”, ”Out Of Sight” og ”Get Shorty” – kunne afsløre, at de er både er blevet kontaktet af Interscope og Geffen. Og så var der vist også en historie med Jonathan Davis og Lemmy fra Mötörhead, men den må I hellere selv få fortalt, hvis i støder ind i dem…

They’d be jamming.

Sidste danske navn var prof-feststemnings-leverandørerne Vincent Van Go Go, der tidligere på dagen havde spillet en koncert til et arrangement arrangeret af kaffe-kæde-giganten Starbucks. Under de fires optræden hoppede et par lokale unger op på den udendørs pejs bag den interimistiske scene og gav en fremvisning i MTV-danse-moves, og viste derved, at hverken børn eller voksne slipper fri af Go Go-feberen. En oversmart Hollywood-type kunne under koncerten høres udbryde “I’ll have what he’s having” med en henvisning til den sprudlende sanger Johs Nørrelykke.

Blandt de danske gæster var den succesfulde ejendomsmægler Jess Bendix der havde iklædt sig en Funky Nashville T-shirt og fortalte at han var i gang med at hooke dem op med en af byens bedste fotografer der skyldte ham en tjeneste. Så så længe netværket er i orden passer selv velhavende ejendomsspekulanter og mindre velhavende musikere sammen.

Kristian Riis og Jess Bendix.

Efter en lille times pause blev Vincent Van Go Go lokket til at indtage scenen igen og på dette tidspunkt var der så godt gang i receptionen (læs festen) at et par lystige gæster smed tøjet og hoppede i poolen. Efter en god halvtimes koncert indtog Jesper Storgaard ene mand scenen og bød op til fælles sang med en udgave af Kim Larsens ”Hvis Din Far Gir’ Dig Lov” der vakte glæde hos de fremmødte danskere, men ikke ligeså meget glæde som da Jesper, bakket op af samtlige danskerne på denne 14 dages tur, gav en herlig broderlig version af Bob Marleys ”We Jammin’”

 

Funky Nashville med Pamela Oland og Steven
McClintock.

Peter Steengaard.

Surfact-bassist Niels Lykke Rasmussen og
Marshall Eskovitz.