Selv på en dårlig dag et skridt foran

Hårdnakket fordybelse og kras lyd til Oh No Ono’s koncert på Magnet.

Torsdag aften på Popkomm og jeg er på vej tilbage til Magnet, hvor Cartridge sidste år fyldte og væltede klubben, der må være et nærliggende valg for de lokale bohemer i Prenzlauer Berg og derfor et udmærket match til noget, der kunne blive en fin avantgarde-disco-aften med Oh No Ono. Man kan håbe, at rygterne er kommet bandet i forkøbet – som f.eks. skudsmålet fra musikmagasinet NME: "Eccentric new romantic-tinged insanity from Denmark”.  

Den aalborgensiske kvartet har i sjælden grad haft medvind siden Eurosonic, hvor bandet blev fremhævet en varm kartoffel i det internationale forum af internationale festivalbookere, hvilket bl.a. har resulteret i klubshows i London og jobs på festivalerne The Great Escape (UK), Hultsfred (SE), HOVE (NO), Provinssi Rock (FI), mens en længere turne i september tager dem til Irland, Norge, Sverige, Finland og Frankrig. I forbindelse med turen bliver debutalbummet ”Yes” udgivet i størstedelen af Europa.

Oh No Onos Manager Lisa Marxen (tv) og Third Sides Records’ David Abplanalp.

Lille og mørk scene
For de der så koncerten ved Eurosonic – i en teatersal med bred scene og siddepladser, hvor bandet fremførte superdisciplineret Zappa’istisk disco med et hvidt tilsnit af udsyret naivitet – er der langt til denne aften på Magnets lille og mørke scene. Med spillestedet et godt stykke under halvt fyldt bliver bandet bedt om at gå på 20 minutter før tid, hvilket forskubber den ellers nøje planlagte aften, hvis mål er at sikre europæiske spillejobs:

– Bandet er ved at få fodfæste i Skandinavien, Tyskland, Frankrig og især England. Turneen er et samarbejde mellem mange forskellige netværk: Morningside Records, Thirdside Records (FRA), Playground Music Skandinavia, bandets management, Beatbox Bbooking og bandets live-promotere i de nævnte europæiske lande. Målet er at introducere bandet til diverse festivalarrangører i Europa, fortæller bandets tyskfødte manager Lisa Marxen.

Måske er det et spørgsmål om at stagemonitorer ikke virker og bandet derfor ikke kan høre sig selv. Foran scenen er lyden som en flammekaster af høje frekvenser og man bliver instinktivt skubbet bagud i rummet. Måske er det en smule metaltræthed efter lang tids stenhårdt turnearbejde med debutalbummet, der udkom for mere end et år siden. Sminken, håret, iscenesættelsen er nedtonet og mens en lidt hidsig rådvildhed hersker i bandets egne sange, dykkes der grundigt og forglemmende ned i de to cover-numre, Dylans ”Subterrainean Homesick Blues” og The Beatles’ ”Tomorrow Never Knows”, som trofast rejser med settet – formentlig fordi de to numre åbner bandets historiske bevidsthed og pirrer de videnskabelige gener.

Eksperimenter med sættet
Oh No Ono eksperimenterer på sættet, men det vil ikke rigtig åbne sig for dem – timingen bandet imellem når ikke de højder, som de er berømte for. Som sanger Malthe Fischer udtrykker det med et træk på skuldrene efter koncerten: – det var tight, men det swingede ikke.
Men det var stadig spændende, hvis ikke ligefrem kuriøst for dem, der kender bandet, hvilket min franske sidemand gør: – selv på en dårlig dag er de et skridt foran de franske bands.

Michel Nassifs fra franske Third Side Records (th) og Philipe Decoster (tv) fra belgiske Bang & ejer af 62 TV.

Efter koncerten får jeg en snak med David Abplanalp, som signede bandet til Third Side Records i Frankrig for tre måneder siden efter anbefaling fra engelske Alban De Pury, der har anbefalet bandet i sine engelske netværk:

– jeg signede dem direkte efter at have hørt pladen. Jeg hørte dem først live i Frankrig for to uger siden og var overrasket over, hvor gode de reelt er. Vores mål er nu at få dem på programmet til festivalen Transmusicale, og vi har sat dem op med agentbureauet Super (bl.a. Animal Collective), som skal arbejde med at få dem i fransk radio og ud til klubber, hvor der danses på den franske måde, siger David med et smil.

Branchen er fint repræsenteret og har vel udgjort 1/3 af publikum. Mens vi står og snakker får Davids kollega Michel Nassifs en snak med Philipe Decoster – ejer af pladeselskabet 62 TV og partner hos den respekterede Benelux-distributør Bang. Third Side og Bang har tidligere arbejdet sammen og inden aftenen er omme, har de to parter aftalt at arbejde sammen om at distribuere og promovere Oh No Ono i Belgien sideløbende med den franske indsats.