Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

The Kissaway Trail er ‘Talk of the Town’

admin

Kissaway Trail var det danske band der
umiddelbart løb med størstedelen af
opmærksomheden i Toronto.

Noget overraskende for mange er Kissaway Trail det danske band, som har fået mest plads i de canadiske medier, og der er ingen tvivl om, at bandet har været ’talk of the town’ op til CMW.

Bandet matcher tilsyneladende en populær sound og har samtidig deres helt egen personlighed som tiltrækker opmærksomhed. Bandet gik uimponeret til opgaven og leverede et energisk og melodiøst sæt på Silver Dollar. Branchefolkene – og publikum i øvrigt – spidsede ører og gav bandet stor opbakning. At mange (specielt branchefolk) var kommet for at se netop Kissaway, var tydeligt, da hen ved 30-40 mennesker forlod Silver Dollar umiddelbart efter bandets sæt:

 

Sagt om og af Kissaway Trail  på Silver Dollar:

Darlene Robillard

Computer operatør Darlene
Robillard fra Montreal så
Kissaway Trail hele tre
gange på Canadian Music
Week.
 

–  Jeg har nu set dem tre gange (to dage tidligere på Silver Dollar og til et in-store pladebutik arrangement dagen forinden, red.) og de er blevet bedre og bedre for hver koncert. Det er som om de er mere komfortable og sikre nu end bare i forhold til for to dage siden. Jeg kan virkelig godt lide at de alle synger og så virker det som om at de har det rigtig godt sammen. De udstråler en meget positiv energi. Det er musik som er meget let at lytte til, de er et godt live band og jeg tror helt sikkert at de vil kunne klare sig godt i Canada.

Darlene Robillard, Computer operatør fra Montreal

– Jeg hørte om bandet fra Jesper Quist og var meget begejstret da jeg hørte dem. De synger utrolig godt og jeg er sikker på at der kommer til at være seriøs interesse omkring dem i Austin på South by South West. Hvis de har det rette set-up af promotion, pladeselskab og booking tror jeg at de vil kunne klare sig virkelig godt i Canada, og jeg kunne sagtens forestille mig at blive en del af det team. De passer godt ind i forhold til hvad der sker i forvejen men er alligevel helt originale. Jeg tror at de vil være i stand til at opbygge en stor fanbase meget hurtigt.

Tom Kemp, booker for Feldman & Associates i Montreal

– Der har været virkelig stor interesse om bandet og vi har været rundt at præsentere musikken for en række labels her ovre. Der er 2-3 temmelig store canadiske indie-labels som har vist god interesse, nu skal vi så hjem og tygge på det hele og forsøge at danne os et overblik.

Søren Madsen, Playground Music, repræsenterer Kissaway Trail i Danmark

 

Tom Kemp

Tom Kemp repræsenter det
største bookingbureau i
Montreal, Feldman &
Associates. Han kunne sagtens
forestille sig at arbejde med
Kissaway Trail i fremtiden.

– Det har været rigtig fedt at spille her ovre og jeg er meget overrasket over al opmærksomheden. Det er første gang at jeg er i Canada. Det er fedt, men også lidt nervepirrende at blive eksponeret for ’plot and play’, altså ingen lydprøve men bare lige på og hårdt. Det der for alvor føles godt er at vi har fået gode reaktioner hele vejen rundt, både fra publikum, presse, pladeselskaber og bookere.

Søren Corneliussen, sanger og guitarist i Kissaway Trail