Dansk version English version Facebook Youtube Instagram

The Kissaway Trail som NME-favorit

Publiceret

Kissaway Trail – her ved  Canadian Music Week
– begejstrede NME i Texas..

Denne uges udgave af det engelske musikmagasin NME bringer en liste over de 10 bedste nye bands, som kunne opleves på den netop overstået branchefestival – SXSW i Austin, Texas. Her gør The Kissaway Trail en meget flot figur i toppen på listens fjerde plads.    

Samtidigt har Odense-kvintteten – efter de 17. marts på SXSW gav publikum og branchefolk smag på deres storladne og melankolske indierock –  fået deres anden single ”61” fra deres debutalbum med i en Podcast – My Music That Matters Vol. 42: My SXSW Flash Hour podcast.

Efter The Kissaway Trails succesfulde koncerter først i Toronto på Canadian Music Week i midten af marts og kort efter ved SXSW, tager orkestret i morgen 31. marts hul på en lille Europa-turné med  godt 10 koncerter i bl.a. Holland, England og Belgien (se ”Bands på Tour”).

Det er anden gang inden for en måned, at NME noterer sig, at dansk musik er i vælten – se linket til den forrige artikel, "Danish Music Is Cool As Fuck",  til højre.