Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

BOOM BOOM issue #3 er på gaden

admin

 

Tredje gang siges at være lykkens gang, og noget kunne tyde på det, når magasinet BOOM BOOM #3 på mandag bliver præsenteret på den danske stand under MIDEM09 i Cannes.

Organisationen bag de to første udgivelser Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) har nemlig denne gang delt både det redaktionelle og det økonomiske ansvar med ”storebroderen” IFPI Danmark og Music Export Denmark (MXD).

BOOM BOOM #3 varsler således helt nye vinde med fælles fodslag og samarbejde mellem de tre musikorganisationer og er et helt håndgribeligt bevis på, at den danske pladebranche for alvor er begyndt at arbejde sammen omkring eksporten af dansk musik.

Uvisheden om fremtiden for musikken betyder, at der er et stort behov for at arbejde på tværs af traditionelle brancher. På samme måde som DUP og IFPI stille og roligt arbejder tættere sammen, og at Music Export Denmark har fået en platform, der bringer den danske musikbranche tættere på eksportmarkederne, er tiden moden til, at alle i musikbranchen indser behovet for samarbejde – om fremtiden og de nye modeller, fra pladeselskabet til rettighedsorganisationer, interesseorganisationer, bookere, managers.

En ting står fast – vi står overfor en fantastisk fremtid, og der er ingen af os der kender den endnu. Men musikken lever videre – med eller uden DUP, IFPI og MXD.

BOOM BOOM #3 kan læses online og downloades på www.boomboom.dk