[Carsten Holm Rapporterer fra Reeperbahn 2017] Branchen er en person, jeg gerne vil være ven med!

Af Carsten Holm

Do you feel the love?’ Ordene lyder klart ud i lokalet på Reeperbahn spillestedet Molotow, og folk responderer med håndsoprækninger og et ’wuuuu’!
Det er Anton Falck der spørger. Oppe fra scenen har han sat mikrofonen helt tæt til sine læber og venstre knytnæve er hårdt placeret på brystkassen, lige ved hjertet.

Sammen med Joakim Nørgaard på keys, udgør han duoen First Hate, der er kommet 25 minutter ind i deres koncert på Reeperbahn Festival. På det her tidspunkt er der blevet varmt. Publikum har for længst smidt overtøjet, nogle er på vej til baren for at køle sig ned med en øl og resten føler kærligheden i rummet.

Og det kommer kun til at tage til. Kærligheden, varmen, intensiteten – Molotow er fyldt, fugtig og dansende til musikken fra First Hate. Bandet har spillet i Hamborg tidligere, og kommet her som 16-18 årige drenge, for at gå i byen. Men det er første gang, at de spiller Reeperbahn festival. ’Jeg tror, at vores manager Tom (Spray), lagde en ansøgning om at komme at spille – og nu er vi her’, siger Joakim Nørgaard, da jeg møder First Hate 15 minutter efter deres koncert. De fortæller, at de havde en fed oplevelse på scenen og er glade for at spille på Reeperbahn. Men som sådan, har de ikke meget kendskab til musikbranchen, hvordan den fungerer og spillereglerne på en branchefestival som Reeperbahn Festival.

De har en booker i Danmark – Tom – der har fulgt dem i et par år. Så har de en britisk fyr, Wesley Doogan – der arbejder på Primary Talent og booker shows for dem i Europa. Det er relativt nyt for dem, selvom de har spillet i omegnen af 250 koncerter i de fire år, de efterhånden har været sammen om First Hate. ’Vi har bare spillet koncerter, og mødt nogle mennesker ved tilfældigheder. Så har det bare udviklet sig på den måde’, fortæller Anton Falck og fortsætter ’Branchen er en person, jeg gerne vil være ven med, men vi går ikke så meget op i det endnu’.

De går op i at spille koncerterne, have det sjovt på scenen og gøre det så godt som de kan. Undervejs i koncerten på Molotow, fortalte Anton lidt om bandet og lidt om sangene. Ikke for meget, for de plejer aldrig at kommunikere med publikum på den måde, men alligevel nok til, at de bød publikum indenfor i deres univers og lidt tættere på scenen.

De rejser let, når de rejser rundt. Joakims computer og keyboard, kan være sammen med hans tøj i sin kabinekuffert og Anton har en lille taske med sit tøj i. Mere behøver de ikke, andet end at de ved dette show på Molotow, havde fået penge nok til at tage lydmanden Troels med. Når økonomien er til det, hiver de ham med – ellers må de stole på spillestedernes lydmand.
Imens First Hate er på scenen, repræsenterer Wesley bandet på gulvet. Snakker med interesserede folk i branchen, som der måske kan åbne sig en mulighed for samarbejde med, og selvom First Hate er opdyrket fra den københavnske undergrund, så er de ikke afvisende overfor at blive en del af musikbranchen, på et lidt mere etableret plan. Spørgsmålet er bare hvordan – for kemi og ambitioner skal stemme overens. ’Vi kunne godt tænke os, hvis der kom én med et budget til den næste plade’, siger Joakim og Anton tager over og fortæller ’Vi tjener lige nu ingen penge på koncerterne heller. Det er ikke fordi det gør noget, fordi det kører jo, og vi kommer meget rundt, men det er også hårdt arbejde’.

Lige umiddelbart efter koncerten på Molotow, pakker de sammen og gør sig klar til at tage videre til London. Dagen efter hedder det Paris – og sammen med Barcelona, er det byer som First Hate ofte spiller i, og har en god fanbase – og et par lokale folk, der arbejder for dem. Alt sammen i det små, men det udvikler sig skridt for skridt.

Carsten Holm reporterer dagligt for Reeperbahn op til MXD’s årlige netværks og showcase-begivenhed “The Danish Night at Reeperbahn”. Mere end 250 internationale brancefolk møder den danske musikbranche og ser fire danske bands Lørdag d. 23 September. Læs mere her.