Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Dansk elektronisk korstog i Cannes

admin

Camille Jones måtte kæmpe med lyden på
The Loft, og derfor efterlod hendes kun to numre lange sæt ikke meget indtryk, som man ikke kunne finde på hendes udgivelser.

Kenneth Bager, Mike Sheridan, Ida Corr, Camille Jones, Rune RK og The Montanas repræsenterede de danske artister på club-scenen til den danske aften på Midem-messen, den første i Danish Dance Music Export-regi. Først gik turen imidlertid hen på Midems uoverskuelige messecentrum, hvor Kunstrådet i samarbejde med aktører som IFPI, De Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) og Music Export Denmark havde banket en dansk stand op.

Her var der uformelt pressemøde, mulighed for autografskriveri, for at skabe kontakter i et kompliceret netværk af danske og udenlandske labels, bookere, management, presse og interesseorganisationer. Det er hér forhandlingerne foregår. Hvor køb, salg og networking er vigtigere begreber end et akademiske diskussioner om kunst, meningen med musikalitet og selvstændighed. Groft sagt. For det er her, at ”branchen” er på arbejde, så alle os andre kan koncentrere os om at konsumere musik i fred.

Efter et kort, obligatorisk ophold med champagne, peanuts, hilsner på tværs, foto- og interview-muligheder forlod artisterne den danske stand, der nåede at få rimeligt mange besøgende mandag eftermiddag. Ved samme lejlighed kunne den danske branche præsentere sine visioner, idéer og upcoming-kunstnere i den tredje udgave af bladet Boom Boom.

Stemningsbillede fra det uformelle pressemøde
på den danske messestand i Cannes.

Boom Boom anbefaler både brede og smalle danske kunstere – fra Ida Corr, Alphabeat og Mike Sheridan til Jong Pang, Small og Signe Eeg. Desuden når det engelsksprogede, flotproducerede magasin omkring temaer som musikpolitik, -producere og vilkår for musikbranchen.

Den danske aften
L.P. Støvring åbnede The Loft klokken 22 med et dj-sæt som opvarmning til den danske aften, der gik under sloganet: ”Cool As Fuck!” Efter en halv times tid var de første 40 branchefolk på klubben, og derefter tog Mike Sheridan over i en lille times tid, hvor han nåede omkring 18 tracks – primært alternative versioner af hans eget materiale, som man finder det på hans debutplade fra efteråret 2008 ”I Syv Sind”. Sheridan, blot 17 år, huserer ud i en ambient minimalistisk techno, med en tung og våd bund. Et åbenlyst talent, som stadig kun kan udvikle sig – og derfor naturligt hidkalder sig en del opmærksomhed i hans alder.

Kenneth Bager, en af genrens grand old men,
krydsede en engelsk version af Dansevisen
med Fagget Fairys’ grænsesøgende ”Feed The
Horse”. Fagget Fairys, der i øvrigt er på Bagers
eget selskab, er blevet spået et gennembrud
i 2009.

The Montanas, bestående af Jacob ”Morjac” Johansen og dj- og producer Michael Parsberg, har været i branchen i mange år under forskellige alias’er. For tiden huserer Morjac med Fred Falke-kollaborationen ”When We’re Together”, og der er milevidt fra Sheridan til den udadvendte attitude hos The Montanas, hvis musikalske udgangspunkt også er den lette, knitrende og vokal-bårne house.

Camille Jones gav showcasen en mere synlig frontfigur – som den første af to sympatiske popdivaer – da hun tog over efter The Montanas. Jones gav prøver på, hvorfor hun har hentet internationale meritter med ”I Am What You Want Me To Be” og ”The Creeps”, men begge var en måde underleveret lydmæssigt i den nu tætpakkede klub, og Camille Jones’  karisma kunne ikke helt redde forestillingen. Publikum var imidlertidig ret begejstrede.

Kenneth Bager åbnede sit sæt med en engelsk version af ”Dansevisen”, inden han slog sit ekstremt varierede sæt over i Fagget Fairys’ ”Feed The Horse” og hans egen ”Fragment One” – bare for at nævne et par stykker.

Mike Sheridan skriver sin autograf ved Boom
Booms sampler.

Ida Corr fik bedre fat i vokalen end Camille Jones i sit sæt. Ida Corr var høj og gennemtrængende, og charmerede publikum med sin seneste single ”Ride My Tempo”, og fortsatte hitkavalkaden med ”Let Me Think About It” fra 2007 og pladen ”Robosoul”, som rasler på tværs af house, soul og urban. Camille Jones bevæger sig mere i elektropop-grenen, men performancemæssigt er de to sangerinder faktisk ret ens – ligesom de har turneret sammen og er på flere af de samme selskaber.

Man kunne godt have ønsket sig endnu mere Corr og Jones, end blot to numre fra hver, men club-konceptet indbyder til et kort og præcist udtryk – og så kan man supplere med udgivelser eller flere af de sprøde remixes, som findes online eller på compilations rundt omkring. Man kan jo altid starte med den hollandske Fedde Le Grands remixes, eller med Ida Corrs seneste album ”One”, som udkom i Skandinavien i foråret 2008 og i USA følgende efterår.

Rune RK sluttede aftenen i frirummet mellem det melodiøse og monotone – og hans udtryk var frem for alt kendetegnet ved at være ekstremt skarpt mixet dj-sæt med alternative versioner, bootlegs og remixes af en masse forskellige kendte numre, og blandt andet også ved at han nåede sende referencer til sin egen ”Calabria”.