Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Dansk fest og skønsang i Groningen

admin
 

Vincent Van Go Go på spillestedet
Vindicat i Groningen.
(FOTO: Anne-Katrine Bak)

 

 

Vincent Van Go Go, Vindicat, Eurosonic, Groningen

Eurosonic festivalen i Groningen i Holland er udpeget som en af de vigtigste og mest prestigefyldte live- og branchefestivaler i Europa. Torsdag aften var tre danske bands i ilden for at overbevise de internationale branchefolk om, at de er værd at satse på i fremtiden.

Vincent Van Go Go var på scenenpå spillestedet Vindicat, som en del af Reeberbahn Festivalens ”On Tour” arrangementet – taget efter vellykkede koncerter på Reperbahn Festivalen i september. Og fordi bandet allerede har ret godt fat i både Tyskland, Schweiz og Østrig var der lidt tvivl om hvad Eurosonic koncerten kunne fører til.

– Det er helt klart en showcase-koncert, vi skal spille i aften og vi tror, den hovedsageligt skal spilles for vores tyske forbindelser, sagde bandet før deres optræden. For i den kommende tid venter masser af jobs – især i det tyske, men også Østrig. Og så er der SPOT On Denmark-optræden i Paris 27. januar – og medvirken ved den ROSA-arrangerede Nordklang Festival i St. Gallen, Schweiz i starten a februar

Spillestedet Vindicat var fra starten ikke super pakket, hvilket kunne have noget at gøre med, at Vincent Van Go Go var det første band på scenen. Men stille og roligt fandt flere og flere dog frem til koncerten.

På scenen kunne publikum opleve et tændt Vincent Van Go Go og med karisma, charme og godt humør, fik bandet flere gange folk til at klappe og synge med.
Det blev til et 45 minutters tight set, der blev rigtig godt modtaget af det fremmødte publikum, mens det legendariske tyske rockprogram Rockpalast optog hele koncerten med deres kamera-crews- og i øvrigt interviewede gruppen efter koncerten.

Lulu Rouge, Main Stage, Grand Theatre, Eurosonic, Groningen

Lulu Rouge havde fået et af de bedste spilletidspunkter i aftenens program. 21.30 gik bandet på Grand Theatre’s Main Stage hvor et forventningsfuldt publikum ventede. Salen var fyldt, så op i mod 1000 mennesker

Lulu Rouge havde medbragt super flotte
visuelle effekter.
(FOTO: Anne-Katrine Bak).

ventede.

Lulu Rouge, med D.J. T.O.M. og Buda i spidsen, leverede en flot optræden, med både super lyd og flotte visuelle effekter. Med Alice Carreri på smuk vokal, var lydbilledet komplet.

Efter koncerten fik vi en kort snak med bandet, hvor vi spurgte til hvad de håbede at få ud af at spille på Eurosonic.

– Vi har lært ikke at tro på noget, men vi håber da, lyder det fra Lulu Rouge.

Men helt dårligt går det nu ikke – bandet fortæller at der er koncerter på vej i Schweiz, Frankrig og Spanien, mens en USA tour så småt er under opsejling.

Under festivalen har de udenlandske medier også vist stor interesse for bandet, hvor der er blevet til interview med tysk tv og radiostationer fra Holland, Tyskland og Sverige.

Tone, Up Stairs, Grand Theater, Eurosonic, Groningen

Tone gav en smuk og intim koncert i
Grand Theather’s Up Stairs sal.
(FOTO: Søren Andersen)

Torsdag aftens sidste danske indslag stod den lille electronica-sangerinde Sofie Nielsen for. Under navnet Tone optrådte hun som en del af en mindre turne, der blandt andet har bragt hende forbi Hamburg og Amsterdam de sidste par dage.

Tone havde været heldig med at blive placeret på en for hende perfekt scene. En lille intim sal med plads til omkring 100 mennesker i Groningens Grand Theater lagde således rammen om Tones spinkle stemme og storladne electronica. Salen forblev pakket koncerten igennem, til trods for at flere gæster valgte at forlade seancen efter hvert nummer, der var nemlig masser af nye gæster at tage af fra køen udenfor.

At der ligefrem var kø til Tones koncert, bærer folkene bag bandet en stor del af ansvaret for. Hos Urlyd som udgiver Tone, har man nemlig arbejdet stenhårdt for at få så mange branchefolk som muligt til at tjekke de elektroniske rytmer ud.

– Vi har arbejdet længe på at være godt forberedte til netop dette job, siger Tones manager Christian Villum.
– Vi har allerede aftaler med 4-5 labels og distributører om at holde indledende møder, så vi håber da, at koncerten kan være med til at give et afkast.

Christian Villum erkender dog, at intet er givet på forhånd og han vil derfor ikke sige, at han forventer, at Tone kan slutte Eurosonic-dagene af med at skrive under på en kontrakt i udlandet.

– Først og fremmest er vi her jo for at vise Tone frem. Lige præcis Eurosonic må i den forbindelse siges at være et fremragende udstillingsvindue. Så har vi samtidig været heldige med, at få en venue som passer perfekt til Tones stil, så på den front er det i hvert fald optimalt.

Fredag udgør Our Broken Garden, The Asteroids Galaxy Tour og Grand Avenue det danske tilbud til de hollandske koncertgængere og de internationale branchefolk.