Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

”Der sker noget på den nordiske scene for tiden…”

admin
Bodebrixen spiller retropop.

Bodebrixen spiller retropop.

Torsdag aften var den nordiske aften ’Ja Ja Ja’ rykket retur til de faste rammer på The Lexington i det østlige London. På programmet var tre nordiske variationer af pop, velafstemt med slutningen på en uge hvor foråret langt om længe kom til den engelske hovedstad. Dog var stemningen allerede høj inden start på den gamle pubs øvre etage, og i det tætpakkede lokale summede forventningsfulde samtaler i en lystig blanding af skandinavisk og diverse lokale accenter.

Aftenen blev åbnet af den norske pigepower-trup Katzenjammer. Med deres skæve blanding af folk, polka og pop, højt humør og mere end smitsomme energi, kan man mildest talt konkludere at ’jenternes’ charme gik rent ind hos det ellers notorisk stive britiske publikum, der responderede med hujen, klappen og enkelte dansetrin.

Efter en kort pause fortsatte Bodebrixen festen med dansable retropop-melodier, og til publikums store begejstring – balloner og konfetti. Desværre blev det kun til små 20 minutter, men hvis man skal lade følehornene bedømme er det næppe det sidste London har set til det århusianske orkester.

”Jeg elsker deres energi! Man kan jo slet ikke lade være med at danse”
Lee (freelance-booker)

Norske Katzenjammer charmerer det britiske publikum.

Norske Katzenjammer charmerer det britiske publikum.

Aftenen blev rundet af med islandske Hafdis Huld, der med sin lyse stemme og charmerende popmelodier satte endelig streg under aftenens nøgleord: ’Spilleglæde’.  En spilleglæde der klart smittede af på publikum og fik dem til at rocke med til musikken.

”Det er så fedt at se bands der rent faktisk elsker det de gør – og som ikke er overdrevent polerede i alle ender og kanter, selv om det er poppet”
Sarah (music management-studerende)

”Jeg tror nordiske band har fat i noget af det rigtige lige i øjeblikket, noget forfriskende og anderledes som folk alligevel kan relatere til”
Kieron Tyler (musikskribent, Mojo Magazine)

Den spilleglæde, der blev udstrålet hos disse tre navne på denne våde forårsaften, var et klart fængende element, som sikrer, at det nok ikke bliver sidste gang folk lægger vejen forbi ’Ja Ja Ja’.

Generelt rygtes det omkring i hjørnerne, at nordiske bands har fat i noget lige i øjeblikket – noget som gør at flere og flere begynder at kigge østpå, når de skal opdage nye navne. Men dermed sagt er det britiske marked stadig langt fra lige til, og der er mange om buddet. Men med kollektive fremstød som ’Ja Ja Ja’ har man i hvert fald lagt grundstenen for at udvide de sprækker, der måtte eksistere i den berømte mur.