En dansk MØ i London

Udgivet
01.11.2012

JaJaJa vender stærkt tilbage 29. november – og kan samtidig fejre 3-års fødselsdag.

Foto: Anne Sofie Skaaring
Foto: Anne Sofie Skaaring

Denne gang er det københavnske MØ, som også spillede til dette års SPOT Festival, der skal være med til at sætte fokus på nordisk musik i den engelske hovedstad.

MØ, aka 23-årige Karen Marie Ørsted, leverer en unik blanding af indie, pop, hiphop og elektronisk soul, som avisen The Guardian har kaldt forfriskende. De har featuret MØ i deres klumme ”Band of the day”, hvor hendes musikalske stil bl.a. blev sammenlignet med canadiske Grimes.

MØ har kun haft to singler ude, men der er allerede stor udenlandsk interesse for hendes musik.Hun har tilbragt efteråret i studiet, for at lægge sidste hånd på sit debutalbum.

Udover MØ er norske HighasaKite og finske Sin Cos Tan også med til det nordiske fremstød.

Som sædvanligt er det in-klubben The Lexington i London, der lægger hus til.

Læs mere om arrangementet her

Line-up for det kommnende JaJaJa:

Sin Cos Tan

HighasaKite

w/ Project Fresh Socks DJs

 

Torsdag 29. november kl. 19.30, The Lexington, London N1 9JB

 

Redigeret
01.11.2012