Dansk version English version Facebook Youtube Instagram

Eurosonic: 11 danske koncerter på Europas vigtigste vinterfestival

Publiceret
Mads Langer på scenen under SPOT Festival 2009 - til januar kan han opleves på den hollandske festival, Eurosonic.

Mads Langer på scenen under SPOT Festival 2009 – til januar kan han opleves på den hollandske festival, Eurosonic.

Kort efter nytår tager den hollandske by Groningen igen imod et hav af orkestrer, branchefolk og publikummer, når Eurosonic løber af stablen 12.-15. januar 2011 – denne gang med stor dansk deltagelse.

Agnes Obel, Ginger Ninja, Kellermensch, Mads Langer, Murder, My Bubba & Mi, Thee Attacks, Annasaid, Tina Dico, Treefight for Sunlight og Vinnie Who er alle at finde på plakaten til 2011s udgave af Eurosonic.

Med 25 år på bagen, har Eurosonic for længst cementeret sit ry som vinterens vigtigeste festival for nyere musik, hvor branche-og mediefolk sammen med et nysgerrigt hollandsk publikum kan opleve 260 showcases med artister fra hele Europa.