Fagget Fairys med kurs mod udlandet.
|
 |
Den danske duo Fagget Fairys har sat kurs mod udlandet: De er nu klar til festivaler i Beneluxlandene, har airplay i Australien og deres hit ”Feed the Horse” bliver spillet på MTV Brazil.
Carla Camilla Hjort og Elena Carli Cosovic, der tilsammen udgør clubduoen Fagget Fairys, har alle grunde til at være tilfredse. De har med meget høj fart sat kurs mod det udenlandske. Deres debutalbum bliver udgivet i England og Tyskland i løbet af efteråret, og til august og september skal de spille fire festivaler i Beneluxlandene – blandt andet Pukkelpop Festival i Belgien og Lowlands Festival i Holland. Desuden planlægges der turné i både Tyskland og Australien i løbet af efteråret 2009 og januar 2010.
Netop i Australien har Fagget Fairys opnået en del airplay på mange vigtige nationale radiostationer, deriblandt den hotte Triple J. Ligesom singlen ”Feed the Horse” har opnået medium rotation på den belgiske radiostation Stu Bru Radio.
 |
Omtale af Fagget Fairys i det
britiske Mixmag Magazine.
|
Som om det ikke var nok, har de også opnået en del opmærksomhed i de udenlandske medier. De har fået en hel side i engelske Mixmag Magazines maj-nummer, og til august får de en seks siders feature i det tyske livsstilsmagsin Style Mag. Derudover vil duoen også optræde i det hollandske tv-show “De Wereld draait door”, ligesom “Feed the Horse” snart får spilletid på MTV Brazil.
Sidst men ikke mindst skal de lave dj-optrædener i henholdsvis brasilianske Sao Paulo og i New York i løbet af juni måned. |
You must be logged in to post a comment.