Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Fine reaktioner oven på Eurosonic

admin
The Asteroids Galaxy Tour i spot-søgelyset - det kom 10 danske bands på Eurosonic. Og nu begynder anmeldelserne at indfinde sig...

The Asteroids Galaxy Tour i spot-søgelyset – det kom 10 danske bands på Eurosonic. Og nu begynder anmeldelserne at indfinde sig…

10 danske grupper var med ved den netop overståede Eurosonic Festival i hollandske Groningen, og gjorde et godt indtryk, hvis man skal tro de foreløbige pressereaktioner.

Der bliver snart mulighed for selv at høre/se, hvordan det gik danskerne på den vigtigste europæiske vinterfestival, for det hæderkronede tyske rockprogram Rockpalast filmede både I Got You On Tape og Iceages koncerter med henblik på senere udsendelse, lige som EBU – det europæiske radiosamarbejde – havde mikrofonerne stillet op til Thulebasen. Men andre omtaler er allerede i hus:

Den væsentlige hollandske meningsdanner, VPRO (Hollands NPR/Pitchfork) har således fine kommentarer til tre danske grupper:

I Got You On Tape: ” Danske IGYOT hørere til den absolutte creme de la creme af nutidig indie-musik. De laver musik på en måde ingen andre gør, et tegn på stort talent” (læs hele omtalen her – hollandsk)

Iceage: ”Det er en speedblitz optræden, især for tilskuerne helt fremme. Folk bliver kastet rund og vendt på Vera – inklusive Veras kurator og veteran, Peter Weenig,  som fra start til slut har næverne knyttet mod højttalerne”. (Læs her – engelsk)

Sleep Party People: ”Med en stærk fornemmelse for melodi, crooner Brian Batz over sangene – popmusikken har taget over, men aldrig uden drilske musikalske drejninger” (læs her – hollandsk).

Og så kan The Asteroids Galaxy Tour opleves i en akustisk session via dette link.

Læs MXDs artikler fra festivalen her:
Asteroids Galaxy-succes trods forfrysninger i strandtøjet
Dyster synthpop på Eurosonic – leveret af Battlekat
Thulebasen brød isen
When Saints Go Machine viste stor klasse
Kompromisløse stemninger i ynderområdet (Sleep Party People)
Pinkunoizo klar med debutalbum og Europatur