Foran porten til Europa – En reportage fra Reeperbahn Festival

Udgivet
17.09.2014
spielbudenplatz1size
Reeperbahn Festival by Night – af Lena Meyer

Af Carsten Holm 

Egentlig er det en usmagelig blanding af stemninger. En vulgær mixtur af sexturisme og fodbold-entusiasme. De fattige der ligger på de brede fortove og de lange rækker af pensionister, som mæsker sig i kold fadøl og fællessang på Schlagerbaren lige ved siden af. Historiens vingesus fra søfolk der har hærget på knejpen, som stadig er mærket af det – og de fede rockklubber, som har givet scenegulv til The Beatles tidlige år. Syndens store motorvej midt i Hamborg-bydelen St Pauli, ’Reeperbahn’ er fyldt med historier, som både er uskønne og rodede. Om liv der leves og liv der går tabt – for øjnene af hinanden og hånd i hånd. Men samtidig er det også historien om et samlingspunkt for kulturer og hvor store dele af verden mødes – som oftest blot som beskueren til et uregerligt mylder af folk, som danner en pulserende døgnet-rundt-rytme dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, år efter år.

Jeg er havnet her igen – det må være 5. år jeg går på de samme gader, som jeg gik på sidste år. Går ind i de samme pladeforretninger, skrammelbiksen på hjørnet og hilser på den samme døvstumme autonome hjemløse, som har taget opstilling udenfor det lokale supermarked med sin kæreste, hund og den lille fjernstyrede bil, der farer rundt om fødderne på de forbipasserende, i håb om at kunne lande en cent eller to.

Tanzende Türme, Reeperbahn, Reeperbahn Festival 2012 day 3
Den lange festival snor sig igennem St. Pauli. Af Nana Zimmermann

Det er også her, når mørket bryder frem, at jeg dykker ind på de samme natklubber og spillesteder, for at dyrke den musik, som bliver præsenteret for et publikum, der består af lokale musikentusiaster, og så en stor samling internationale branchefolk – fra pladeselskaber, managements og brancheforeninger. Bookere, agenter, musikjournalister. Artister, musikstuderende og fordrukne pladebosser, der alle suger nye impulser og livemusik til sig, fra de mange scener.

Det hele er samlet her på Reeperbahn – festivalen, som på ganske få år, har formået at vokse sig stor og vigtig, i forhold til at branchens musikalske netværk bliver styrket og udbygget og hvor bands primært fra Europa, US og Australien kan prøve kræfter med et større internationalt publikum, end de er vant til fra deres respektive hjemlande. For de nordiske bands kan Reeperbahn Festivalen godt fungere som porten til Europa – og sydfra er festivalen porten til Norden – nøjagtig som de gamle handelsruter, som gik igennem Hamborg – nøjagtig som da The Beatles kom til Hamborg i starten af 60’erne, og introducerede byen og dermed også en stor del af Tyskland, for den britiske rockmusik.

I de næste par dage, vil jeg opdatere lidt om nogle af de bedrifter, som jeg oplever her på Reeperbahn – de folk jeg møder, hvad de får ud af en festival som Reeperbahn, nye idéer eller synspunkter på en konstant udfordret musikscene – og naturligvis om musikken! Koncerterne med de mange håbefulde bands, som står på scenerne – fordels på knejper, barer, natklubber, hotelkonferrence-centre, openair scener, gadehjørnerne og i de mange legendariske og propfyldte rockklubber, hvor sveden kommer til at drive om kap med tonerne og lydniveauet af musikken fra scenerne. En blanding af indtryk, som kommer væltende ind til engang lørdag nat, når det sidste band har trukket stikket og vendt snuden hjem mod deres egen rede – efter at have spillet i en anden verden.

af Carsten Holm

http://twitter.com/MisterHolm

MXD arrangerer The Danish Night at Reeperbahn – Læs mere om projektet her.

Redigeret
17.09.2014