Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Hurtig tilmelding: JaJaJa fejrer 2 års fødselsdag med Masterclass i London

admin

24. november fejrer det månedlige nordiske koncert-fremstød i London JaJaJa 2 års fødselsdag på klubben The Lexington.

Det er NOMEX, de nordiske musikeksportkontorer som står bag JaJaJa-koncerterne, og i anledning af fødselsdagen arrangerer NOMEX samme dag en masterclass i international marketing i Derbyshire House i London, hvor music marketing-specialisterne Iain Forsyth (bl.a. Mute) og Jane Pollard (Beggars Banquet) får hovedrollen.

Ud over masterclass’en vil der være fokus på lancering af kampagner på det engelske marked, og der vil være et programpunkt om nordisk musiks nuværende status på det britiske marked – og forslag til forbedring – med et nordisk/britisk panel. Ud over almindelig networking. Og så skal vi ikke glemme samme aftens koncert på The Lexington med French Films (FI), Marit Larsen (NO), Sóley (IS).

Altså en unik mulighed for at øge sit engelske/nordisk netværk og kendskab til det britiske marked.

Først-til-mølle tilmelding
Der er gratis tilmelding til arrangementet – for de hurtige: Der er kun et begrænset antal pladser.
Desuden kan man søge MXD om rejsestøtte.

Interesserede danske deltagere bedes snarest henvende sig til MXDs leder Thomas Rohde.