Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Iceage på omfattende USA-tour med amerikanske anmelderroser i ryggen

admin
Iceage - dansk dynamik der forplanter sig. Her fra årets SPOT Festival. (Foto: Thorsten Overgaard)

Iceage – dansk dynamik der forplanter sig. Her fra årets SPOT Festival. (Foto: Thorsten Overgaard)

Iceage på omfattende USA-turné –  og store medie-spillere som New York Times og Pitchforkmedia har opdaget de danske punkere.

Fra New York til Los Angeles over Seattle og forbi Chicago. Oven på SPOT er de unge fyre i Iceage er allerede i fuld gang med en omfattende tour, der bringer dem fra kyst til kyst og nord og syd i både USA og Canada.

34 koncerter er i alt planlagt, og punkbandet har allerede spillet de første syv jobs og er nu på vej til Danmark igen for at spille på Roskilde Festival lørdag. 17 juli drager de afsted igen og lægger ud med at vælte Houston, Texas. Touren slutter hvor den startede, nemlig i New York 21. august.

Best New Music
Iceage kommer ikke alene til Nordamerika med dansk kritikerros og medieinteresse i ryggen. Også amerikanske medier er interesserede. Blandt andet har New York Times bragt interview med bandet. Men også det prestigefylde og meget indflydelsesrige Pitchforkmedia, har kastet deres kærlighed på de unge danskere. Iceage er som det første danske band nogensinde havnet i kategorien Best New Music med høje 8.4 i karakter. Denne kategori har stor bevågenhed blandt musikelskere i hele verden, og bandet er nu i selskab med navne som Bon Iver, Gang Gang Dance og Fleet Foxes. Uden sammenligning i øvrigt.