Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

International videoanerkendelse til WhoMadeWho

admin
WhoMadeWho - altid fotogene.... (foto: Klaus Thymann)

WhoMadeWho – altid fotogene…. (Foto: Klaus Thymann)

WhoMadeWhos video til sangen “Keep Me In My Plane” høster virkelig priser, ros og anerkendelse udenfor landets grænser i øjeblikket.

Ved de netop overståede Los Angeles Movie Awards har videoen vundet prisen for “bedste musikvideo” samt for ”bedste sang”, ”bedste production design” og ”bedste costume design”.

Desuden er videoen udtaget til Los Angeles Film Festival, som en del af  “verdens bedste musikvideoer”, som vises på en showcase på festivalen, fortæller gruppens pladeselskab A:Larm.

I Los Angeles er der også en særlig mulighed for at opleve videoen: nemlig på The Hammer Museum, der månedligt screener tidens mest interessante musikvideoer.

Engelsk nominering
Men amerikanerne er ikke ene om at vise begejstring: I England er videoen nomineret til en pris på den engelske festival SohoShorts, og er i denne tid ligeledes at finde på Det Britiske Filminstituts udvalg af verdens bedste musikvideoer.

“Hymne” til Melt Festival – headliner samme sted
Vanen tro har WhoMadeWho også et travlt festivalprogram foran sig til sommer, Et af højdepunkterne er tjansen som headliner ved den tyske Melt Festival i midten af juli, hvor gruppen lukker festivalen søndag 18. juli. I den anledning har gruppen skrevet et officielt ”anthem” til Melt, der kan downloades kvit og frit på festivalens hjemmeside:

Og så lige tilbage til “Keep Me In My Plane”: WhoMadeWho’s fans ser også ud til at kunne lide videoen, da den sammenlagt er blevet set mere end 250.000 gange på nettet. “Keep Me In My Plane”  beskriver i øvrigt på humoristisk vis en succesfuld men ulykkelig, jet-setters lidelser – med bandets bassist og sanger, Tomas Høffding i hovedrollen. Hvis du ikke har set den endnu er muligheden her.