Nelson Can og Thee Attacks får roser af Rolling Stone Magazine

Udgivet
06.11.2012

Sidste uges optræden på den islandske Airwaves Festival har medført rosende omtale af pigerne i rocktrioen Nelson Can, i selveste Rolling Stone Magazine.

“Nelson Can, a trio of Danish women, skipped the guitar. They looked incomplete on stage – just a mike, bass and drums. But they whipped through their punk-funk minimalism with impressive tribal severity in the  rhythms and the call-and-response of vocalist Selina and bassist-singer Signe. The songs from a debut EP, Nelson Can (10000 Records), suggested a more accomplished, stripped-back version of the Slits, with pop choruses to sugar the assault.”

Den positive omtale kommer fra magasinets senior editor, David Fricke, der mange gange tidligere har haft et godt øre til dansk musik. Han noterer sig også at Thee Attacks har gennemgået en “excellent development”.

Omtalen af Nelson Can sker lige i kølvandet på, at det i forrige uge blev offentliggjort, at bandet har fået en aftale i stand med Volkswagen – i Kina!

Firmaet har lanceret en ny “Beetle”-model på det kinesiske marked, og underlægningsmusikken til reklamekampagnerne er lavet af Nelson Can. Det er en instrumentalversion af bandets første single “Apple Pie”, som i de næste seks måneder kan høres i kinesisk fjernsyn.

Redigeret
06.11.2012