Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Ny imponerende international opmærksomhed omkring Efterklang

admin

Mojo's september-nummer fortæller over to sider om Efterklangs nye eventyr...Det engelske magasin Mojo var til verdenspremiere på gruppens nye materiale i Sydney, Australien

At Efterklang har godt hul igennem internationalt, er der ingen tvivl om. Heller ikke, at den internationale musikpresse er glad for gruppen. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at det engelske musikmagasin Mojo i den seneste udgave (september-nummeret) bruger et to-siders opslag omkring gruppen.

Anledningen var fremførelsen af musikken til gruppens kommende album ”Piramida” ved Vivid Festivalen i Australien, hvor Efterklang – i det Jørn Utzon-tegnede operahus – sammen med Sydney Symphony Orchestra og pianisten Peter Broderick gav en koncert som Mojo er dybt begejstret for, og hvor der lange anmeldelse afsluttes med følgende citat:

”Piramida is the sound of Efterklangs grasp meeting their reach, of their ambition evading the pretentious, the blanky grandiose, and rewarding them with a masterpiece”.

Meget bedre fås det vist ikke på vores breddegrader…

Efterklang drager i øvrigt – som sædvanligt – på længere udlandsturneer i forbindelse med det kommende album: Se dels “Bands på tur”, samt gruppens egen hjemmeside for mere udførlige beskrivelser (og hvor man også kan se nummeret “The Ghost” fra Sydney-koncerten).