Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Popkomm 2011: Dansk invasion i Berlin

admin
Dad Rocks! - syv mand på lille scene.

Dad Rocks! – syv mand på lille scene.

Den store tyske branchefestival, der krakkede i 2009, er ved at genfinde sig selv nu på andet år – både hvad angår branchefolkenes aktiviteter, messen i den gamle vesttyske lufthavn Tempelhof og showcase-programmet. Popkomm vokser stadig, og selvom festivalen måske ikke var den uundværlige bastion, den engang var for branchen, så er det et interessant vindue for danskerne, fordi det tyske marked er ét af de vigtigste eksportmarkeder for dansk musik. Og så er det i øvrigt stadig en dejlig og billig by.

For andet år er Popkomm slået sammen med den udmærkede publikumsfestival Berlin Festival (med navne som Primal Scream, dEUS, James Blake, Santigold, The Drums) under fanen Berlin Music Week, hvilket skaber et tættere program med ekstra tiltrækningskraft.

I alt deltog 18 danske bands i Popkomm 2011.

Officielt: Dansk invasion (onsdag)

Onsdag aften præsenterede Popkomm og Dansk Musiker Forbund (DMF) syv danske bands på spillestedet – og restauranten – White Trash, som udover at være berømmet for et inkognito-besøg af Mick Jagger, har lagt navn til en dansk jazz-supergruppe. Også fordi dens facade i gamle dage var en kinesisk restaurant, der skjulte et mørkt spillested i baglokalet. I dag er White Trash nu også kendt for sine burgers…

Nu handlede det imidlertid hverken om burgere eller jazz, men om musikeksport og syv glimrende danske bands. The Danish Invasion var en officiel Popkomm-showcase, der bød velkommen til The New Spring, Dad Rocks!, Lydmor, Let Me Play Your Guitar, CallmeKat, Deer Bear og Emma Acs med dertilhørende danske og internationale branchefolk.

På overetagens scene åbnede Bastian Kallesøe, også kendt som The New Spring, med både nye og gamle akustiske sange, der balancerer arrangementernes simplicitet og melodiernes udforudsigelighed, mens flere af tilhørerne dog stadig var spisende gæster.

I den mørke og tættere underetage Diamond Lounge stod et andet balanceret akustisk folk-act, kvartetten Deer Bear, ligeledes for stemningsfulde sange. Her var kontrasten mellem sangskriverne Anne Hjorth og Lars Bjørn-Hansen (tidl. Koldborn-sanger!) helt essentiel for spændingen i duetterne, som med sangskrivning på højt niveau er som et moderniseret melankolsk The Carpenters. Hverken The New Spring eller Deer Bear dog kunne siges at have optimale forhold på spillestedet, hvad angår lyd og afvikling.

Dad Rocks!’ syv medlemmer kunne heller ikke helt få lyd igennem eller plads til alle medlemmerne på restaurant-scenen, men siden dansk-islandske Snævar Njall Albertsson (Mimas) sidste år lancerede Dad Rocks! som et soloprojekt med ep’en ”The Digital Age” er orkesteret blevet større, mere nuanceret og mere islandsk. Historierne om de små ting i livet suppleres af nogle af de større fortællinger, og nu er debutalbummet ”Mount Modern” lige om hjørnet (8. november), mens Albertsson samtidig spiller flere og flere internationale shows (engelsk turné, Iceland Airwaves, mere på vej i USA).

En anden kunstner, der har klaret sig godt internationalt, men måske ikke har fået det helt store danske gennembrud endnu, er Katrine Ottesen fra CallmeKat, der skriver popmelodier med casio-keyboards og samplere. Denne aften var de elektroniske beats erstattet af en livetrommeslager, og Katrine Ottesens sang og liveerfaring løftede koncerten til et højdepunkt på aftenen. CallmeKat kunne på mange måder sagtens måle sig i kvalitet og originalitet med Oh Land, men har valgt et mere indie og hjemmelavet udtryk.

Danish Invasion bragte tre andre danske kvalitetsbands ud i den internationale offentlighed. Den århusianske elektroniske komponist Jenny Rossander/Lydmor har kun udgivet singlen ”Electric Mistress”, men det afholdt hende ikke fra at udfolde sig som popsangerinde med kant med et særdeles legesygt band, hvor de elektroniske trommer var særligt effektfulde, hvilket for første gang fik scenen ved indgangen af restauranten til rocke. Debutpladen bliver produceret af Efterklang-producer Jonas Transberg. Hold øje med Lydmor det næste halve år.

I kælderen viste Emma Acs med band sig fra en beskidt og meget garagerocket side, hvilket den unge sangerinde så ud til at nyde i fulde drag fra scenen, for eksempel da de spillede Joy Divisions ”Transmission” for et jublende og voksende publikum i den lave kælder. Intenst!

Let Me Play Your Guitar: et af de - indtil nu - relativt ukendte danske bands i Tyskland.

Let Me Play Your Guitar: et af de – indtil nu – relativt ukendte danske bands i Tyskland.

Til sidst var det så albumdebutanterne i sekstetten Let Me Play Your Guitar, der satte punktum for den danske invasion, hvilket også betød en konklusion for en dansk aften med høje standarder for ukendte bands.

Det er denne kontinuerlige strøm af dansk musik og unikke gennembrud (som Oh Land og Iceage), der er med til at give Musikdanmark så godt et ry i udlandet. Let Me Play Your Guitar er et rigtigt band-band, hvor sammenspillet er en central egenskab, men også et stort band, der kunne eksperimentere med et mindre setup som variation. Udgangspunktet for sangskrivningen er 60’ernes lyse melodier og folkrocket rytmik, der får det til at lyde som Paul Simon møder Pink Floyd møder Efterklang. Deres helt store force er en fremragende vokal hos forsanger Emil Davidsen.

I alt var 300-400 koncertpublikummer og delegerede på White Trash.

– Vi har fokus på tysk musik og især Berlin, fordi det er en spændende by med mange muligheder og et nemt sted at komme til for musikerne, fortæller projektleder Mads Mazanti fra DMF, der var meget tilfreds med ”den høje musikalske kvalitet, det stemningsfulde venue og det store fremmøde”.

– En officiel showcase som denne er med til at åbne nogle døre for vores bands, men det er enormt vigtigt for os, at bands selv har deres bagland med og arbejder videre med projektet, fortsætter Mazanti.

Late Great Fitzcarraldos -  befriende humoristiske og professionelle.

Late Great Fitzcarraldos – befriende humoristiske og professionelle.

Wohnzimmer og Dancing with Danes (torsdag)
På den dagligstue-agtige bar Wohnzimmer på Prenzlauer Berg fik Lydmor og Let Me Play Your Guitar reprise med akustiske sæt for 50-100 publikummer. Aftenens store attraktion blev dog trioen The Late Great Fitzcarraldos med Jacob Funch (I Got You On Tape), Jakob Millung (Choir Of Young Believers, Skammens Vogn) og Tobias Buch Andersen (Maborosi), der netop har udgivet sit debutalbum på det tyske marked.

Hvis Lydmor og Let Me Play Your Guitar var lidt småforsigtige, så var The Late Great Fitzcarraldos langt mere selvsikre. Med en svedig blanding af Otis Redding, Bee Gess og af Beach Boys-solskinspop leverede supertrioen en groovy version af den hvide mands soul med tilsyneladende fuld indlevelse, selv om der er noget befriende humoristisk over at se tre så professionelle musikere lege rundt på den måde. The Late Great Fitzcarraldos skruede op og sørgede for gode vibrationer i dagligstuen med casio-lignende trommer på backtrack, udsvævende synths, funky guitar- og baspatenter, udleverende vokalharmonier og vokal med bølgende vibrato – f.eks. på den smågeniale ”Annie” og sømandsvisen ”My Temptation”. Et fremragende liveband og der er ingen i Danmark, der lyder bare i nærheden af det her.

Ud over Wohnzimmer-koncerterne var der positive tilbagemeldinger omkring Dancing With The Danes-programmet torsdag aften med Siamese Fighting Fish, Hard Rock Power Spray, Helhorse og Surfact.

Berlin Festival: Oh Land (fredag)
Sangeren  Nanna Øland Fabricius (der i øvrigt ligesom The Late Great Fitzcarraldos er en Fake Diamond Records-opfindelse) har fået sig helt store gennembrud i år med en amerikansk majorlabel-kontrakt, og man forstår tydeligt hvorfor. Gode melodier, uimodståelig charme og en personlighed, som bevarer troværdighed og integritet gennem den populariserende majorlabel-mølle.

Oh Land blev præsenteret af Popkomm, men placeret som en del Berlin Festival foran et større publikum. Den danske sangerinde og hendes to-mands band ligner umiddelbart et stramt setup, men når musikken spiller, så slår de sig løs med masser af kreativitet og vildskab til de reelle pophits som ”White Lights” og den afropoppede Graceland-inficerede ”We Turn It Up”. Jo, man var lidt stolt over at se den travle danske sangerinde være vokset til at være en superstjerne.

For nyligt bevilligede Kunststyrelsen yderligere 500.000 kroner til dansk musikeksport i Tyskland i 2012. Det er tredje år, at DMF arrangerer en showcase under Popkomm (2008-2010-2011).

Den danske musik var i øvrigt meget flot repræsenteret med i alt 18 bands på Popkomm i 2011, hvoraf der er tre rene danske showcases.

Læs branche-kommentarer om det danske fremstød her.