Dansk version English version Facebook Youtube Instagram

SPOT On Denmark – under Canadian Music Week

Publiceret

The Kissaway Trail var det danske band der
umiddelbart løb med størstedelen af
opmærksomheden i Toronto.

Alle sejl var sat til da MXD’s femkløver The Kissaway Trail, PowerSolo, Vincent Van Go Go, Funky Nashville og Moi Caprice spillede op til “SPOT On Denmark”-fest på Silver Dollar i Toronto i forbindelse med Canadian Music Week. Adskillige vigtige branchefolk var til stede, og de var glade for hvad de så og hørte.

– – –

 


Gaffas Henrik Tuxen skriver for MXD fra Canadian Music Week, Toronto
fra 10.-12. marts

 

Konsul Peter Mørk og Kristian Riis havde håbet på stuvende fuldt hus på Silver Dollar til “SPOT On Denmark”aftenen..

Det var der ikke, men specielt da Kissaway Trail og PowerSolo optrådte, var der fyldt godt op i salen og alle fem bands bestod den canadiske lakmusprøve og fik langvarige klapsalver før under og efter koncerterne.

Chef-bookeren for Canadian Music Week, Phil Klygo lufter hanekammen og roser de danske bands, hvor vennen Tim Perlich fra magasinet ‘Now Magazine’ vender ryggen til. Han er mere
til dansk jazz fra 60’erne og Shit & Chanel.

 

Nok så vigtigt var interesserede branchefolk troppet op i stor stil og dem MXD fik i tale var generelt særdeles positive over aftenens skandinaviske toner. Der var pladeselskabsfolk fra så forskellige steder som Japan, Brasilien, USA og selvfølgelig Canada, flere festival- og koncertbookere og presse-repræsentanter fra et lille dusin magasiner og aviser i Canada og omegn.

Alle bands havde manager og/eller andre repræsentanter med til Toronto, og over de sidste par dage er der holdt møder på kryds og tværs – så må fremtiden vise om der kommer noget konkret ud af anstrengelserne.

 

Niveauet holder
MXD fik en snak med CMW’s ansvarlige booker, Phil Klygo, der lagde vejen forbi Silver Dollar og gav sin vurdering af aftenens fem bands og samarbejdet med MXD og danskerne i øvrigt.

– Jeg mener at alle de danske bands står distancen på cd og indtil videre er jeg imponeret over, hvad jeg har set live. Der har været god synlighed om gruppernes i medierne, og der har været meget snak om dem i musikmiljøet, hvilket selvfølgelig hjælper. Jeg er meget tilfreds med det set-up som er etableret. Det fungerer fx fint med konsul Peter Mørk og dialogen med MXD og Musebox (PR agentur i Toronto) som promoter. Tingene bliver gjort på den rigtige måde, hvilket er det bedste udgangspunkt for succes.

Johs Nørrelykke

Johs Nørrelykke fra Vincent Van Go Go sætter
dagsordenen på Silver Dollar.

–  Kira & The Kindred Spirits,, Figurines og The Blue Van var alle ganske succesfulde på sidste års Canadian Music Week.  Er der sket noget siden –  eller er de gået i glemmebogen?

– Figurines har været her igen og klarede sig godt, og The Blue Van er allerede et etableret navn her i Toronto , som har der egne fans. Det samme gør sig gældende for de bands som er her i dag. Hvem ved, hvad der kunne ske hvis Moi Caprice bosatte sig tre måneder i Toronto og spillede en række koncerter. Toronto er en stor by og Canada et stort land, så der kræver en stor og langvarig indsat at bryde igennem, men jeg syntes, at vi er godt på vej med de danske bands.

Læs nærmere om SPOT On Denmark-grupperne og  reaktionerne hér:

1. Funky Nashville: Medleven før morgenkaffen.
2. Moi Caprice: Da melankolien gik rent ind.
3. The Kissaway Trail er ‘Talk of the Town’
4. Powersolo: Topcharmerende vanvid.
Vincnt Van Go Go lukkede med manér