Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

:: The Danish Entourage ::

admin

(Foto: Rasmus Weng Karlsen

Den danske elektroniske scene koger. Producere, dj’s og artister vælter frem fra undergrunden, og har succes både i Danmark og i udlandet.

For at skabe en fælles front, både i ind- og udland, har MXD – Music Export Denmark  samlet scenens største navne, og præsenterer dem samlet i en under navnet ”The Danish Entourage”.

Projektet er et fremstød for den danske elektroniske scene ved to af verdens mest interessante branchefestivaler, Sonar (Barcelona) og C/O Pop (Köln). Formålet er at styrke danske dj’s, producere og pladeselskaber inden for house- og technoscenen internationalt.

To forskellige events giver to forskellige line-ups af danske artister. For at det ikke bliver MXD, der på egen hånd vælger artisterne, er der nedsat en jury af europæiske branchefolk, som har valgt hvem der skal spille blandt Danmarks mest fremtrædende navne.

Juryen består af Depolique (Pig Magazine – Italien), Carlos De Brito (Electronic Beat – Tyskland), Peter Armster (Word and Sound –  Tyskland), Kjeld Tolstrup (Ungabunga, P3 / Sound Of Copenhagen – Danmark) og Waqar (dj/booker KB18 – Danmark).

Juryen har valgt disse kunstnere til de to events:

Lørdag 20. juni :: SONAR ::
B Hotel (B-hotel.com), tagterrassen, klokken 17.00 – 23.00
Trentemøller
Barfod & Fredski
Ink & needle
Martin Decara
Patrick Bateman
Blagger

Torsdag 13. August :: C/O POP ::
Opernterrassen, klokken 23.30 – 05.00
Mathias Mesteno
Whomadewho (live)
Trentemøller
Barfod & Fredski
Kasper Bjørke
Patrick Bateman
DJ LAB
Mikkel Metal (live)
Kenneth Christiansen

Projektkoordinator Lisa Marxen, MXD udtaler:
– Den danske elektroniske scene er af en utrolig høj kaliber. Formålet med dette fremstød har været at samle kunstnere, pladeselskaber, meningsdannere og andre ildsjæle fra en meget innovativ, men også temmelig fragmenteret scene, i et fælles fremstød. Det er fedt at se, hvordan folk der til hverdag er konkurrenter, har åbnet dørene til deres netværk og øvrige ressourcer til gavn for hele den danske elektroniske scene. Tomas Barfod (dj, WhoMadeWho, Tartelet Records, Distortion) har her spillet en ganske central rolle med at samle alle interessenterne. En stor tak til ham!

– De danske frontløbere indenfor genren er naturligvis gået ind i projektet for at øge afsætningen på eksportmarkederne, men et stort motiv har også været at hjælpe med at opdrætte de nye talenter og overbringe dem en erfaring, så den danske scene kan blive ved med at vokse over de næste år, siger Lisa Marxen.

Læs mere om fremstød og partnere hér
Lyt til The Danish Entourage hér