Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Brug hele pr-budgettet på digital promotion

admin
Berny Sagmeister - mener danske navne har lettere ved at få aftale i Tyskland end tyske

Berny Sagmeister – mener danske navne
har lettere ved at få aftale i Tyskland end tyske.

EMI Musics leder af selskabets digitale salgs- og business-afdeling mener at tiden er til en ny slags promotion – og tror sagtens danske bands kan gøre sig.

Musik- og mediebilledet er som alle andre steder under drastisk forandring i disse år i Tyskland, og det mærker man specielt i et knudepunkt som Köln, hvor så mange medier, tv-produktionsselskaber osv. har deres daglige gang.

For et gammelt hæderkronet multinational pladeselskab som EMI (just opkøbt af Universal) er dagligdagen i det tyske hovedkontor også præget af udskiftning af gamle vaner til fordel for nye alliancer, fortæller Berny Sagmesister, der nu er leder af selskabets digitale salgs- og business-afdeling hele i tre lande efter EMI har valgt at lukke kontorerne i Østrig og Schweiz for at samle kræfterne i Köln.

Hans titel fortæller det måske i sig selv, men ellers er Berny Sagmeister heller ikke sen til at råde håbefulde danske musikere og deres baglande til at bruge hele deres pr-budget på digital promotion.

Traditionelle kanaler på vej ned
– Selv om et musikmagasin som Intro er en af undtagelserne, der gør det godt, og hvor en artikel eller annonce måske vil have en hvis betydning, er flertallet af trykte medier faldet i søvn og er blevet ligegyldige for forbrugerne. F.eks. tør jeg slet ikke tænke på, hvad der sker med et velrespekteret magasin som Spiegel, hvis de ikke går den elektroniske vej nu og indrager deres læsere aktivt. Ellers taber de. Og det gælder mange medier, siger Sagmeister.

Han fortæller, at EMI Tyskland/Østrig/Schweiz i stedet bruger en massiv og stadig større del af sit budget på digitale satsninger:

– Vi samarbejder med SIMFY (den tyske udgave af Spotify, red.). Vi sponserer bands hos dem, Vi støtter dem økonomisk og annoncerer hos dem. De er en vigtig partner for os og vores kunstnere. Vi samarbejder med nye brugerindividuelle platforme som Putpat.tv  (se anden artikel, red.) Og vi samarbejder med RTL, som både laver musikshows og chartshows – og med Super RTL, som er for et yngre publikum. Dem laver vi laver også shows med i fællesskab, siger Berny Sagmeister og fortæller dermed også, at tv-selskaberne ikke har råd til at lave de slags på egen hånd længere.

Desuden peger han på den bydende nødvendighed – for et pladeselskab – af at have aftale med mobiloperatører til deres musikalske satsninger, hvor netop Kölns nærmeste nabolag har to store aktører på det område – Vodafone i Düsseldorf og TMobile i Bonn: – Begge selskaber er dybt involveret i musikken i dag og er store medspillere. Uden dem kan du ikke gøre dig på markedet – bare se på brugsmønsteret hos dagens musikkøbere.

Medina – god til at bruge de nye kanaler
Men selv om det virker som om, der er mindre og mindre penge til selve musikken hos et stor selskab som EMI, mener han ikke danske musikere og deres bagland skal tøve med at henvende sig.

EMI Tyskland har bl.a. Vinnie Who i kunstnerstalden for hele GAS-området, og en kunstner som Medina er endog. meget succesfuld i Tyskland pt.:

–  Medina gør sig godt, og nok så vigtigt også via interenet og livestreaming. Hun er den grad hun er KLAR hernede, siger Sagmeister, og tager det danske navn som endnu et udtryk for den ”kvalitetsmusik Norden traditionelt står for”.

– Faktisk er det er altså sådan, at tyske bands har langt sværere ved at blive signet her end udenlandske,  siger Berny Sagmeister og byder altså danske henvendelser velkomne, hvis de og deres bagland er parat til at slide og bruge tid på det tyske marked. Allerhelst hvis navne er usignet, så ”der er noget ar arbejde med”. – Ellers skal vi nemlig betale 30 procent i afgift til selskabet i moderlandet – et stort beløb i nedgangstider.