Den danske metalscene i vækst – det internationale perspektiv

Udgivet
14.06.2022

Af Viktoria Skovhus

I løbet af det sidste årti er der sket noget med den danske metalscene. Danske bands får pladekontrakter på udenlandske labels, og de kan turnere udenfor landets grænser. MXD har talt med en række internationale branchefolk fra metalgenren om den vækst, vi oplever herhjemme, og om hvordan scenen klarer sig set fra deres perspektiv.

Publikum under Daze of June på When Copenhell Freezes Over 2022 – Foto: Morten Skovgaard

 

En god forretning

I februar 2013 mødtes 15 udenlandske branchefolk op på Vega til den allerførste udgave af When Copenhell Freezes Over. En showcase-event sat i søen af Vega, Copenhell og MXD med det formål at skabe opmærksomhed omkring det danske vækstlag på metalscenen. Copenhell havde allerede placeret Danmark på branchekortet hos de udenlandske industrifolk, der hver år sendte deres bands til festivalen for at spille. Der var ikke længere tvivl om, at der fandtes metalheads herhjemme, men der var relativt få danske bands, der var i søgelyset hos den internationale musikindustri.  

Denne aften blev startskuddet til en årligt tilbagevendende begivenhed, der skulle sikre udnyttelsen af potentialet: Danske bands skulle have opmærksomhed fra den internationale branche.

6 danske metalbands spillede for de udenlandske branchefolk, men inden da blev der afholdt en paneldebat, hvor det blandt andet blev diskuteret, hvordan man kunne optimere de danske bands synlighed på den europæiske scene. Og konklusionen var klar:

  • Samarbejdet mellem bands, managers, PR-agenter og bookingagenter skulle styrkes.
  • Bandsne skulle være originale og tro på sig selv
  • Der skulle arbejdes hårdt, og man skulle have en professionel tilgang til sit virke som band.
  • Netværket skulle bruges.
Publikum til koncert med Hellhorse på When Copenhell Freezes Over i 2013 – Foto: Sara Lindbæk

Nu skriver vi år 2022, og piben omkring den danske metalscene har fået en anden lyd. Lige inden årsskiftet bragte Kulturmonitor en artikel, der tog temperaturen på scenen i dag, og her er budskabet tydeligt: Metal er blevet en god forretning herhjemme. Flere bands er signet på udenlandske labels, der er kommet flere fans, branchen er blevet professionalisteret, og sidst men ikke mindst er der kommet flere talenter frem, som er med til at sikre en forsat vækst omkring scenen.

Artiklen fremhæver blandt andre Møl, Baest, Cabal, Myrkur, Vola og Afsky som nogle af de bands, der er levende eksempler på dansk eksportsucces, blandt andet ved at kunne turnere udenfor landets grænser, og ved at skrive kontrakter med nogle af de mest anerkendte pladeselskaber som for eksempel Nuclear Blast, Century Media Records og Relapse Records.

Forandringen ses også tydeligt, når man sammenligner Copenhells udvikling fra start til nu: I førsteåret i 2010 var der 4.000 gæster og 9 danske bands på programmet – i år deltager 30.000 mennesker fra nær og fjern, og hele 20 danske bands er på plakaten.

Væksten viser sig også, hvis man dykker ned i MXDs egen støttehistorik: ”I de første otte år af MXDs levetid hørte det til undtagelsen, at MXD uddelte støtte til et metalband. Herefter er det vokset støt år for år. I 2021 blev 15 % af støttemidlerne uddelt til eksport af dansk metalmusik,” fortæller Thomas Rohde, der er CEO hos MXD.

En overraskende velsmurt dansk metalmaskine

”Det går rigtig godt for den danske metalscene,” lyder det fra Jens Prueter, der er Head of A&R på pladeselskabet Nuclear Blast og en meget respekteret herre i den europæiske musikbranche. Han fortæller, at det danske biddrag til metalscenen tidligere var meget begrænset: ”For omkring 10 år siden havde jeg en opfattelse af, at der ikke rigtig skete noget. Bands som Mercyful Fate, Hatesphere og Mercenary var gledet lidt ud af billedet, og det var egentlig kun Volbeat, der repræsenterede Danmark på den europæiske metalscene.”

”Men lige pludselig kom der gang i genren. Ikke nok med at Jeppe Nissen fik skabt opmærksomhed på Danmark med Copenhell, det blev også interessant for os branchefolk, at komme til Danmark for at scoute nye talenter til When Copenhell Freezes Over,” fortsætter han.

When Copenhell Freezes Over 2022 – Foto: Morten Skovgaard

Jens Prueter deltog i branchearrangementet for første gang i 2016, da han fornemmede, at han kunne komme hjem med noget godt: ”I 2016, da jeg arbejde for Century Media Records, tænkte jeg, at nu ville jeg se, hvad det egentlig var for noget, og jeg blev fuldstændig blæst bagover. Både af artisterne men også af den infrastruktur, der nu var skabt omkring scenen. Der var en række nye managers, der havde den der DIY-ånd, som metalgenren er drevet af, men som også forstod at arbejde topprofessionelt. Jeg husker især Mirza Radonjica fra Prime Collective, der slog mig som én, der virkelig kunne arbejde hårdt.”

Når Jens Prueter er på udkig efter nye acts til sin roster, er det nemlig ikke kun musikken det handler om. Han understreger vigtigheden af professionelle brancheaktører, hvis det skal lykkes at skubbe et band udover hjemlandets grænser. Han blev overrasket over, hvor velsmurt den danske metalmaskine så ud til at fungere, og allerede i 2018, da han deltog for anden gang, besluttede han sig for at skrive kontrakt med et dansk band.

”Jeg husker at Jeppe fra Copenhell kom over til mig, gav mig en øl og sagde, at der var et band, som jeg virkelig blev nødt til at høre. Det var Baest, som han også havde booket til sin egen festival, og allerede efter de første numre, var jeg helt solgt. Dem skulle jeg bare arbejde med,” fortæller Jens Prueter.

Han signede Baest til Century Media Records i 2018, og i slutningen af 2019 skiftede han til Nuclear Blast, hvor han nu er Head of A&R. Her har han blandt andet signet Møl i 2020 og Cabal i 2021. Cabal var også et band, han stiftede bekendtskab med for første gang på When Copenhell Freezes Over tilbage i 2018.

Baest-effekten

Baest er interessante i denne sammenhæng, fordi de som band er vokset simultant med den vækst, man har set på metalscenen i Danmark generelt. Hos de internationale musikbranchefolk, som MXD har snakket med i forbindelse med denne artikel, er det et band, der nævnes igen og igen. Både fordi de har imponeret musikalsk og på scenen – men også fordi de har været rollemodeller for andre bands, da de har haft en seriøsitet omkring deres aktiviteter, som er faldet i god jord hos udlandet.

Omkring år 2015 satte medlemmerne i Baest sig for at behandle bandet som en virksomhed. De ville over tre år investere den tid og de penge, der skulle til, for at musikken kunne blive deres levebrød. Og præcis tre år senere spillede de på When Copenhell Freezes Over, hvor en række vigtige internationale industrifolk fik øjnene op for dem.

Baest på scenen til When Copenhell Freezes Over 2018 – Foto: Sara Lindbæk

Udover Jens Prueter fra Century Media Records var Luc Favié fra Doomstar Bookings i Holland også tilstede, og han blev også imponeret: ”Jeg kunne se, at her var et dansk band, der havde forstået, at man skal investere i den mulighed det er, at få lov at spille for den internationale musikbranche. Man skal nærmest tage alle de penge, man får i honorar, og bruge dem på showet, så man virkelig kan vise, at man kommer ud over scenekanten. Det gjorde Baest,” fortæller Luc.

Efter koncerten gik Luc Favié, Jens Prueter og Jeps Salfischberger fra Hollandske Mojo/Live Nation samlet om i backstagelokalet til manageren og bandet, hvor de aftalte, at de i fællesskab skulle kickstarte Baests udenlandske eventyr: ”For at komme udenfor Danmarks grænser skal man også investere i tour-aktivitet i udlandet. Det hjalp, at vi var flere internationale kræfter samlet i ét rum til When Copenhell Freezes Over, hvor aftalerne blev lavet. Jeg kunne mærke, at her var et hold, der alle var indstillede på både at arbejde hårdt og være tålmodige. Det kræver det,” fortæller Luc.

Metalgenrens privilegium i den nye globale musikvirkelighed

Baest og metalscenen herhjemme udviklede sig ikke kun i takt med hinanden. Det skete også, mens der var en vigtig transformation i gang henover den globale musikindustri. 2010’erne var årtiet hvor streaming for alvor blev en del af branchevirkeligheden for musikere på tværs af alle genrer – og på tværs af landegrænser.

Verdenen åbnede sig. Især for de undergrundsgenrer, der nu kunne udkomme globalt og nå ud til mange flere fans uden nødvendigvis at have et pladeselskab i ryggen. Men der blev også stillet nye krav til, hvad man skulle kunne som artist. Det var ikke længere nok at skrive sange og stå på en scene – éns færden på sociale medier blev gradvist en afgørende faktor for, hvordan man blev vurderet af branchen.

Udviklingen skete hurtigt, og den skete hele tiden. Alt imens de danske metalaktører begyndte at få en fornemmelse for, hvordan de skulle arbejde professionelt med genren, blev musikbranchen hele tiden bekræftet i, at de nye ændringer var kommet for at blive. Den nye og professionaliserede danske metalbranche fik så at sige den forandrede musikvirkelighed ind med modermælken.

EYES på When Copenhell Freezes Over 2022 – Foto: Morten Skovgaard

Den dag i dag er udviklingen stadig i gang, og vigtigheden af at have styr på sine sociale medier er bestemt ikke aftaget. Metalscenen og dens kernepublikum har altid haft en stærk, loyal og engageret fantradition, der køber masser af vinyler, merchandise og koncertbilletter. Selvom metalscenen skal tiltrække sine fans på samme måde, som artister i andre genrer, så har scenen måske et privilegium, når det kommer til at konvertere nye lyttere til loyale fans – hvis man altså forstår at bruge sin online tilstedeværelse rigtigt.

”Det er stadig en kæmpe udfordring at tage den hype, som et metalband har på sit hjemmemarked, og brede det ud i resten af verden. Det ser jeg hos alle de skandinaviske bands, jeg arbejder med – udlandet er i princippet ligeglade med, at man kan sælge mange billetter og plader derhjemme,” fortæller Dennis Moll, der er A&R hos Century Media Records, der er et af de største metallabels i verden, hvor han blandt andet arbejder med danske Baest.

”Som label tager vi os ikke af bandets daglige drift af sociale medier, så det er vigtigt at de selv har en interesse i at arbejde med det. Det er så utroligt afgørende en platform, for det er her man kan lave den første forbindelse til sine fans på – metalscenen har jo nogle fans, der gerne aktivt vil engagere sig,” fortæller han.

”Hvis man sammenligner med popmusik, så er der masser af eksemler på artister, der har rigtig gode streamingtal, men hvor de ikke rigtig konverteres til loyale fans, fordi det er drevet af playlister. Folk hører en sang på en playliste, og de hører den måske mange gange, men de er egentlig ikke interesserede i at finde ud af, hvad sangen hedder, eller hvem bandet er. Her forholder det sig helt anderledes i metal. Hvis et metalhead hører en sang på All New Metal på Spotify, så bliver de nysgerrige – de tjekker artisten ud både på streamingtjenesten og på sociale medier, og hvis de kan lide det de ser og hører, så bestiller de måske en vinyl og en T-shirt. Og de har helt sikkert tænkt sig at opleve dem live, så snart de får chancen.”

Dennis Moll til When Copenhell Freezes Over 2022

Den stolte og engagerede fankultur i metalgenren giver altså gode forhold for at udvikle artister i nutidens musikbranche. Men det kræver , at man har en god tilstedeværelse på de platforme, hvor de potentielle udenlandske fans kan finde bekræftelse på, at her er et band, der er deres opmærksomhed værd.

”Den store drivkraft er sociale medier. Man bliver nødt til at play it big. Man skal tage sine største succesoplevelser og få dem ud og leve online. Jeg arbejder for eksempel med det finske band Blind Channel, der har en slags One Direction status i hjemlandet, hvor de har skrigende teenagepiger rendende efter sig og sådan nogle ting. Derfor har vi fokuseret på, at få billeder og videoer af den hype, og vise det på deres sociale platforme – for eksempel på TikTok, hvor sådan noget klarer sig virkelig godt. Det virker,” fortæller Dennis.

”Det er faktisk samme metode vi har brugt med Baest, hvor vi har brugt videoer fra Copenhell og et udsolgt Pumpehuset, der kan vise, at det er et band med en stor fanskare. Det giver folk fra udlandet et billede af, at Baest er et band, som de er nødt til at kende. Det er en god måde at positionere et band på – men det er naturligvis også afgørende, at man så også kommer ud på tour. Hvis man virkelig vil erobre nye territorier er det fuldstændig afgørende, at man også kommer derhen og spiller, så folk kan få syn for sagen,” afslutter Dennis.

Noget tyder altså på, at de danske metalaktører har været gode til at inkorporere musikbranchens forandrede virkelighed i deres professionelle virke. Luc Favié bakker tesen om, at dansk metalmusik har forstået, hvordan det skal gøres, op:

”Hele systemet har jo ændret sig, og man kan selv skabe fundamentet for sin egen succes, på en helt anden måde, end hvad der tidligere var muligt. Mange af de her unge mennesker ved, hvordan man spiller spillet. Det er mindre rock’n’roll, end det var i gamle dage – det er meget mere professionelt. Men jeg kan se, at de forstår at arbejde med de nye forhold, og jeg tror at det er det, der kommer til at være afgørende for, at de overlever på den lange bane,” fortæller Luc.

Professionelle danske branchefolk og ydmyge artister

Den 16. april i år var det igen tid til, at udenlandske branchefolk skulle tage turen til København, for at deltage i årets When Copenhell Freezes Over. Arrangementet blev skudt i gang med en middag på Warpigs i Kødbyen, hvor de kunne netværke med de danske aktører, inden de bevægede sig mod Vega, hvor Lementari, Daze of June, H.E.R.O., Eyes, Galge og Lifesick var på plakaten.

”Jeg har været med på When Copenhell Freezes Over seks-syv gange og har oplevet udviklingen på første parket. For ti år siden havde jeg ingen fornemmelse for, at der var en dansk metalscene, men efter jeg er begyndt at komme herover i regelmæssigt, har jeg stiftet bekendtskab med det talent, der findes i Danmark,” fortæller Jörg Düsedau, der er bookingagent hos Dragon Productions, og som blandt andet var Volbeats første tyske booker.

Han fortæller, at han siden brancheeventen blev initieret er blevet opmærksom på en dansk scene, der ikke bare rummer en masse gode bands men også en masse kompetente samarbejdspartnere.

”Det handler ikke kun om at være et fantastisk band. Det handler om det team, der er omkring bandet. Jeg får rigtig mange henvendelser fra rigtig mange bands, og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der kan finde på at reagere afvisende uden rent faktisk at have hørt musikken – simpelthen blot fordi jeg er blevet kontaktet på en uprofessionel måde. Det er så vigtigt, at man som band eller manager viser, at man har forståelse for, hvad man laver, og hvem man prøver at komme i kontakt med,” fortsætter han.

”At vi har mulighed for at møde hinanden i virkeligheden til den her slag arrangementer hjælper naturligvis på det. Men jeg kan også konstatere, at jeg ikke længere får ligeså mange MP3 filer til download. Nu får jeg EPK links,” fortæller han, og medgiver grinende at det kan lyde en smule arrogant ikke at have tid til at downloade et par filer.

Jörg Düsedau til When Copenhell Freezes Over 2022

Men om ikke andet er det virkeligheden både hos danske og udenlandske musikbranchefolk. Hvis man skal samarbejde om et eksporteventyr, skal det være med et professionelt udgangspunkt. Jörg arbejder blandt andet med D-A-D og Defecto, og da MXD møder ham til When Copenhell Freezes Over, fremhæver han især professionalismen og ydmygheden, han oplever fra de danske artister og deres respektive teams:

”Defecto har for eksempel altid en opdateret EPK, og det gør mit arbejde så meget lettere, når jeg skal booke en tour til dem i Tyskland, og sende information rundt til en masse forskellige mennesker. Det er lige som det skal være – og det er sjovt, for den danske mentalitet hos bandsne er meget easygoing. De er afslappede at være omkring, og der er ikke rigtig nogle divaer. Jeg husker for eksempel tydeligt, at første gang jeg mødte D-A-D var på en festival i Danmark, hvor Copper blev stoppet af en vagt ved indkørslen til backstageområdet og fik at vide, at der ikke var flere parkeringspladser. Enhver tysk artist ville have stejlet fuldstændig, men Copper havde intet problem med at parkere ude på gaden og gå hen til festivalen.”

Ifølge Jörg er det ikke kun en D-A-D-mentalitet. Han ser ydmygheden hos mange andre danske bands og branchefolk, og beskriver det som utroligt positivt, at den venlige tilgang kan gå hånd i hånd med det høje niveau af branchekendskab og professionalisme.

MXD møder også Sharon Richardson fra  K2 Agency UK, der fortæller om, hvor vigtig tilliden til arrangørerne af et industrievent er:

”Første gang jeg var med, brugte jeg lang tid på at researche alle de bands, der skulle spille på forhånd. Men jeg fandt ud af, at jeg sagtens kan stole på, at arrangørerne booker noget godt. Jeg kan sagtens forvente at se 2-3 helt spektakulære bands ud af de seks, der spiller. Programmerne har aldrig skuffet de gange jeg har været med,” fortæller hun.

”Det er også altid en virkelig dejlig gruppe af mennesker, der er med. Jeg kan ikke tale for alle, men for mig er det lidt som en familiesammenkomst. Den her gren af musikbranchen er faktisk en forholdsvist lille samling af industrifolk, der kommer virkelig godt ud af det med hinanden, og vi er her alle sammen. Selvom jeg faktisk kun lige har fået hilst på de andre – jeg har nemlig siddet med en ung musiker, der introducerede sig selv til mig, og vi er blevet enige om, at jeg skal give hendes musik et lyt.”

”Folk bliver tit lidt paf, når de hører jeg er fra K2, fordi vi jo tager os af Metallica, Iron Maiden, Volbeat og så videre. Men min største opgave i mit arbejde er jo at opfostre baby-bands. Jeg leder efter dem, der har potentiale til at vokse – gerne helt derop, hvor det bliver rigtig stort,” afslutter hun.

Sharon Richardson til When Copenhell Freezes Over 2022

Bedømmelsen af When Copenhell Freezes Over som branchearrangement fra de udenlandske aktører er overordentlig positiv. De ved, at de kommer til at opleve nogle fantastiske bands, der besidder masser af potentiale. De bliver automatisk introduceret til artisternes danske teams, hvor de kan vurdere, om der er styr på det fundament, de skal arbejde ud fra. Og vigtigst af alt, så er der andre udenlandske aktører tilstede, som de kan få med på holdet, hvis de beslutter sig for at lave en aftale med en dansk artist.

Resultatet af de mange års vedholdende investering

I forhold til vores skandinaviske naboer, er det tydeligt for de internationale industrifolk, at der er sket noget med Danmark. Som Head of A&R på Nuclear Blast er Jens Prueter vant til at vurdere bands fra hele verden, og han har lagt mærke til det skift, der er foregået i løbet af det sidste årti:

”Danmark har, for at sige det ligeud, bare været en forstad til Sverige, når vi førhen har kigget på metalscenen,” fortæller han. ”Men det har ændret sig i løbet af de sidste ti år. Danmark står ikke længere i skyggen af Sverige, men er nu fuldt ud konkurrencedygtige i forhold til svenske, norske og finske bands.”

Han understreger, at det ikke er noget, der sker overnight – og nok heller ikke over få år. Det tager mange år at etablere et band, og det tager ligeledes lang tid at etablere en branche, der også fungerer til eksport.

”Sverige havde virkelig en scene tidligt i 90’erne. Jeg tror det var fordi regeringen ydede enormt meget støtte til de unge, kreative musikere. Der var masser af muligheder for funding, og der var endda gratis øvelokaler. Det gjorde en kæmpe forskel, og man kunne se, at det fostrede en masse talent. På samme måde har MXDs mangeårige investering været vigtig, når vi nu ser væksten af danske metalbands, der kan turnere i udlandet,” fortæller han.

Networking til When Copenhell Freezes Over 2022 – Foto: Morten Skovgaard

Vigtigheden af et system der bakker op om kreativiteten og talenterne, understøttes også af Luc Favié fra Doomstar Bookings:

”Skandinavien er generelt virkelig gode til at udvikle talent. Der er en opmærksomhed på kreativitet, som mange andre lande i Europa ikke har. For eksempel i Holland, hvor jeg er fra, er der slet ikke ligeså meget musikundervisning, og der er faktisk heller ikke den store mulighed for at søge støtte til for eksempel tours, hvis man er et up-coming band. Og slet ikke hvis man er et up-coming metal-band,” fortæller Luc.

”Der er kommet meget mere fokus på danske metalbands de sidste ti års tid. Der er også kommet en ny generation af unge musikere, der fokuserer mere på forretningssiden, og som forstår at agerer i den nye virkelighed, hvor man ikke bare skal have en pladekontrakt, og så kommer resten af sig selv.”

When Copenhell Freezes Over har været med til at sætte scenen for udviklingen af den danske metalscene. Bandsne bliver jo samlet op her. Men det er også fordi, de virkelig arbejder godt med den mulighed, det er at spille for den udenlandske branche. Det er jo ikke sådan at man får en eksportkarriere serveret på et sølvfad – man skal have en viden om, hvordan man skal arbejde videre med det,” fortsætter Luc.

Når man kigger på det rent musikalske, er der også defineret en retning for lyden af den danske scene. Ifølge Luc er Danmark lige nu rigtig gode til traditionel metal og death metal. Han fremhæver også det dansk-norsk-tyske band Heilung, der har fundet en helt unik stil med både folk og middelalder-referencer. Ifølge ham er et norsk metalband typisk black metal, og i Sverige har de tradition for at mixe det hele sammen. Finland har deres helt egen lyd, og her har metaltraditionen også en bredere popularitet i hele samfundet. Alle fire lande har noget virkelig godt at byde på, og de har hver deres stil.

Jens Prueter mener også at den danske metalscene har fået sin egen lyd:

”Bands som Møl, Cabal og Vola har udviklet en meget unik stil – de lyder ikke som nogle andre. I de tidligere 00’ere og 10’ere modtog jeg kun demoer fra bands, der lød som om de prøvede at kopiere Hatesphere eller Volbeat, og det er der jo ingen mening i at arbejde med. Det er fedt at se, at de yngre generationer ikke længere kopierer de ældre. De har virkelig fundet deres egen stil, og der er stor diversitet mellem bandsne,” afslutter han.

Lamentari spiller på When Copenhell Freezes Over 2022 – Foto: Morten Skovgaard

 

Udlandet holder øje

Udviklingen af metalscenen fortæller os måske noget om, hvad der skal til for at skubbe en genre ud over Danmarks grænser. Hvis vi igen skruer tiden tilbage til den allerførste When Copenhell Freezes Over, blev der lagt vægt på at branchen skulle professionaliseres, bandsne skulle være originale og arbejdsomme, og at netværket skulle bruges.

Udlandet bekræfter, at alt dette er sket henover de sidste mange års fokuserede og vedholdende investering i den danske metalscene. Det fokus, som Copenhell, Vega og MXD har skabt omkring scenens vækstlag, har vakt nysgerrigheden hos den internationale branche, der nu værdsætter den årlige mulighed for, at komme til Danmark og søge efter nye bands at arbejde med.

Gennem årene har den danske metalbranche udviklet sig med forandringen af den generelle musikindustri for øje, og der er skabt et professionelt virke, der fra starten har grebet de muligheder, som både streaming og sociale medier har skabt. Det er noget, som den udenlandske musikindustri lægger vægt på, og de fortæller, at de danske aktører har rigtig godt styr på, hvordan man skal agere i dagens branchevirkelighed.

Flere bands har vist, at det rent faktisk kan lade sig gøre, at blive en succesfuld dansk metaleksport fra vækstlaget – et scenarie, der ikke lå ligefor for bare 10 år siden. Deres historier inspirerer up-coming artister til at tage deres karrierer seriøst og gøre sig de investeringer, der skal til, hvis det skal lykkes.

De forskellige internationale bookingagenter, managere og A&R’s fortæller om en dansk metalscene, der både er imødekommende og professionel – og at de fortsat holder skarpt øje med det danske vækstlag.

Networking inden koncerterne på When Copenhell Freezes Over 2022 – Foto: Morten Skovgaard

Tak til Mirza Radonjica (Prime Collective), Jens Karlsson (Heartbeat Management) og Anders Meisner (MXD) for at supplere med baggrundsviden til denne artikel.

Redigeret
14.06.2022