Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Haves: glimrende ry – Ønskes: fremtid i Tyskland

admin
 

Andreas Weitkämper, Head of A&R Warner, Tyskland:
– Indflydelsen fra dansk og nordisk kultur er stor i disse år.
(Foto: Thomas Rohde)

Ny dansk musik har et virkeligt godt ry på det tyske marked. Lad os lige ryste denne håndfuld citater ud af ærmet som eksempler:

”Når jeg er i Danmark og skruer op for radioen, er den musik, jeg får i ørerne, meget mere spændende, end når jeg hører radio  i Tyskland” (Christian Klabunde, Labelmanager for PIAS – Play It Again Sam).

  ”Teknisk og musikalsk er Danmark rigtig godt kørende – og I har mange fremtrædende acts, når man tænker på størrelsen af landet” (Yan Mangels, booker Skorpio Management).

”Der er ikke tale om en bølge af enslydende bands. Det, vi hører fra Danmark, er meget forskelligt i stil – og gennem de senere år er der kommet flere og flere til”
(Jörg Tresp, Devil Duck Records, promtionagent for Sony).

”Mange danske bands er unikke. De er cool, de har et godt look – og det hjælper dem på det tyske marked. Danske bands har en langt større chance, end hvis du f.eks. kommer fra Brugge…” (Andreas Weitkämper, Head of A&R, Warner, Tyskland).

”Det, jeg kan li’ ved dansk musik, er diversiteten. Snake & Jet’s Amazing Bullit Band, Junior Senior, Barrahead, Fagget Faireys… Det stritter i alle retninger – der er ikke et bestemt brand. Det minder ikke om hinanden” (Patrick Ziegelmüller, Sunday Service – alternativt radioprogram og plademærke).

Den positive holdning til dansk musik er faktisk slående. En lille rundtur i det hamburgske musikliv op til denne uges Reeperbahn Festival hos tyske pladeselskabsfolk, bookere, radiomedarbejdere m.v. giver samstemmende ”thumbs up” til både fremtoning og musik, og er endnu et bevis på, at strategien var rigtig, da dansk musik for seks-syv år siden for alvor begyndte at fokusere på det nære, store  marked lige syd for grænsen, i stedet for – groft sagt – udelukkende at satse på det engelske eller amerikanske gennembrud:

For i starten af årtusindet var der vel 3-4 danske udgivelser i Tyskland om året – seks-syv år senere er det tal noget nær ti-doblet. Masser af danske grupper turnéer i Tyskland,  med ovenstående flotte ry om at være ”cool og spændende” som ekstra gevinst.
Men inden laurbærrene gror fast i ryggen, skal vi lige slå fast: Der skal arbejdes hårdt for at udbygge positionen – ja, blot bevare den.  Det tyske musikmarked er hårdt ramt af finanskrisen, og de senere års  vigende cd-salg.  Musikmedierne halter, koncert-agenturerne klager … Alligevel mener branchefolkene, at dansk musik har flere forspring og har gode chancer for at klare sig. Her følger de seks bedømmelse, råd og vejledning til de danske håbefulde.

 

Andreas Wietkämper – fortæller MXDs udsendte om de nære
bånd mellem Hamburg og Danmark. (Foto: Thomas Rohde)

Andreas Weitkämper, Head of A&R, Warner Music Tyskland.

Om dansk musik: Jeg har en stor forkærlighed for dansk og skandinavisk musik, fordi den ikke bare er en kopi af bands fra USA og England. Typiske kendetegn er electronica – og rock blandet med elektroniske elementer. Dúné og Oh No Ono er eksempler på den originalitet, der er et af midlerne til at forblive i fokus i Tyskland. Og så elsker jeg Veto – brillant sangskrivning, brillante musikere, og fantastisk sound. Stod det i min magt signede vi også danske bands, siger Wietkämper, hvis selskab har kontrakt med finske The Rasmus og Ville Valo.
 – I det hele taget er Danmark og Skandinavien virkelig oppe i tiden. Vores Flash Magazine skriver om mode i Danmark og det øvrige Skandinavien. Og nu er det blevet normalt, at unge tyskere tager på weekend-tur i København. Det gjorde vi aldrig, da jeg var ung, siger den 30-årige A&R-boss, da han tager imod os i de fashionable Warner-headquarters på havnen i Hamborg.

Betingelserne i Tyskland:  – Mindre grupper med tyske ambitioner skal satse på de alternative pladeselskaber som mulighed for at bygge karrieren op med senere aftaler med ”de store”. For Warners store apparatur  begynder først at kunne betale sig ved 30.000 solgte units.
 – Og så er bearbejdning af radio-stationerne også vigtig – måske ikke de regions-dækkende WDR, NDR m.v., som er ultrasvære at få i tale, men de store college-radiostationer , som der cirka er 30 af. Dé er væsentlige.  De tyske radiostationer er endda mere oplagte for jer i dag, hvor delingen mellem tysk og engelsksproget musik  er 50-50 – for bare få år siden var det 70-30 i tysk favør.
– Så har man overhovedet penge til det, er det en rigtig god idé at hyre de freelance-promotere, som der i dag er mange af i Tyskland – som kender radio-stationerne, som ved, hvad de enkelte medarbejdere på radiostationerne kan li’’, og som derfor også har en bedre mulighed for at få musikken i den heavy rotation, som er så væsentlig.

Veje til dansk succes: – Her i Hamburg, og i store dele af Tyskland er den kulturelle indflydelse fra Skandinavien meget større end fra Benelux-landene, Polen osv. Så jeres bands vil som udgangspunkt have en bedre position, end hvis det var en gruppe fra Brugge… ja, endda også i forhold til mange tyske bands:
– Dels fordi I har et fantastisk støttesystem med jeres musikeksport, som gør det nemmere at arbejde med og lave turnéer med danske bands for de tyske agenturer :  De tyske bands skal jo selv finde pengene!
– Og så er der det musikalske område, hvor tyske bands har en tendens til at være ”pretty and nice” – de tænker i typiske rocksongs og meget i radiohit. Men det, der virker godt ved danske bands, er, at de er lidt quirky og strange – og hvis man lægger mærke til det, er det netop det mere quirky, der hitter i radioen i dag. Sagt på en anden måde: Hvis du altid vil være på the safe side, opnår du aldrig noget. Tro på jer selv – stay as you are.  Og brug internettet til formålet. Vi oplever stadig flere koncerter, hvor tilskuerne kender musikken, selv inden den er udgivet. Har du først fået et lille salg, skal ”de store” nok lytte mere opmærksomt til dig.

 

Christian Klabunde .  har optimismen i behold trods ultra-
hårde tider. (Foto: Henrik Friis)

Christian Klabunde, Labelmanager for PIAS – Play It Again Sams tyske afdeling , Tysklands næststørste indieselskab, som har Under Byen og Campsite tilknyttet. Medstifter/-ejer af selskabet Pop-U-Loud som har aftale med Green Concorde og Figurines.

Om dansk musik:
– Min interesse i dansk musik begyndte med Figurines. jeg fik en ep med dem, og så udgav vi dem, blev inviteret til SPOT og blev behandlet som konger – selv om vi på det tidspunkt vel kun havde solgt 500 eksemplarer. Og på SPOT så jeg så Under Byen, Green Concorde og Veto første gang – jo, det er et rigtigt godt system I har.
– Jeg tror først og fremmest, det er kvaliteten,  vi falder for her i Tyskland.  Den musikalske sikkerhed og selvstændighed. Når jeg er i Danmark og skruer op for radioen, er den musik, jeg får i ørerne altid mere spændende end her i Tyskland. Der kommer hele tiden nyt, som også har høj kvalitet: Dúné, Oh No Ono.  Og så følger jeg med ved at spørge mine danske kolleger til råds. De bands jeg er interesseret i, som ikke passer ind i PIAS-profilen, prøver jeg at føre over til mit eget Pop-U-Loud-selskab.

Betingelserne i Tyskland: – Pladesalget er faldet med 5-10 procent hvert år gennem de sidste mange år. På PIAS var vi 10 ansatte for få år siden, nu er vi fire. Vi udgiver mange flere cd’er – fem om ugen – men det er for at få et større cash-flow, og det går ud over nursing’en af den enkelte udgivelse. Men sådan er det, når musikkøberen nu nøjes med et nummer til 40 cent, hvor det tidligere var 10 Euro for et helt album.
– Tv er ikke-eksisterende på musikområdet, og da vi ikke har centraliseret radio, skal du bearbejde 20-30 radiostationer på samme tid omkring en udgivelse for at få fuldt udbytte. Derfor er det en god idé at hyre promotion-teams. Knækker de Radio Fritz i Berlin, WDR’s Eins Live og Radio Eins og kommer på playlisten der, så plejer resten at følge efter.  Så dem servicerer vi selvfølgelig indgående. 
– Det med promotion-folk gælder også musikmagasinerne, hvor det er godt at have nogen til  – sammen med annoncer  – at få dig placeret med interviews, features m.v. Og det skal være i mange blade. Et enkelt interview i ét blad kan måske pudse dit ego af, men no one cares, hvis eksponeringen ikke er massiv. 

Veje til dansk succes: – Jeg tror, I er heldigt stillet. Min fornemmelse i øjeblikket er, at det er bedre at være et nyt rockband fra København end at komme fra Dresden – vi har aldrig været specielt gode til at anerkende vores egen musik. I udlandet taler man beundrende om Kraftwerk og Can, men her tæller det ikke rigtigt. Så det er jer, der har lydhørheden.
– Og så er I også godt stillet live. Både med afstanden til Tyskland og med jeres støttesystem. Vi giver tour-support til de orkestre, vi udgiver plade med, men mange skal selv betale overnatning, transport – og hvad hjælper det, at de  får 20 % af entreen, hvis der ikke kommer så mange?. Dér kan jeres eksportstøtte hjælpe, for der er ingen tvivl om, at man skal skabe sin egen fanbase hernede, hvis man vil lykkes for alvor. Det gøres kun ved lange turnéer, og mange gange helt fra bunden. Tyskland er stort – der skal 10-15 jobs pr. turné til at dække det ind. Men lykkes den investering ikke, er resten dødsdømt.
 

 

Jörg Tresp: – Tag herned, gå på festivaler, skab jer kontakter,
få gang i netværket, lyder et af hans råd til de danske bands.
(Foto: Thomas Rohde)

Jörg Tresp, ejer af Devil Duck Records som har Murder i stalden. Product- og promotionmanager for Sony – arbejder her med Mew og Turboweekend, og skal tage sig af Kashmirs næste udgivelse. Underviser på Deutsche Pop Business Akademie i projectmanagement og music business. Desuden vært for radioprogrammet About Songs på ByteFM.

Om dansk musik:
Her i Tyskland kan vi godt li’ musik, som ikke er tysk(!). Og der er interesse i dansk musik, som der også er det for andre skandinaviske bands. Jeg tror, vi falder for variationen. Mine favoritter er Murder og Kissaway Trail – højest forskellige. Så er der Mew, som er mere poppede, Dúné og Turboweekend, som går i en helt anden retning. Og Kashmir, som har sin helt egen stil. Altså er det ikke en  bølge, men derimod meget forskelligt. De sidste år er der kommet flere og flere, og nu virker det som om, der er danske bands over det hele… – Mens de største tyske bands stadig synger på tysk, bliver engelskesprogede bliver taget mere alvorligt  – og så har de skandinaviske deres egen flavour.

Betingelserne i Tyskland: –  Radio- og magasin-situationen i Tyskland er næsten uoverskuelig og kræver meget arbejde. Enten opsøger jeg personligt de progressive radiostationer og de folk, der arbejder med playlisterne, eller også hyrer jeg freelance-folk til det. For det kræver meget arbejde. Specielt magasin-siden er blevet dårlig, og kan jeg ikke tillade mig at sige, at en annonce automatisk er vejen til omtale, så er det i hvert fald tæt på – og ikke kun hos de mindre magasiner. Også det tyske Rolling Stone, Music Express m.v . Så har grupperne  ikke en hype-historie med  i ryggen fra USA eller England, som gør at magasinerne ”springer på” af sig selv, så bliver man tit nødt til at  bruge annonce-penge.

Veje til dansk succes: – For grupperne gælder det om at turnére meget hernede – også mere end danske grupper gør nu. Tag herned, gå på festivaler, skab jer kontakter, få gang i netværket. Problemet med danske bands er tit, at de er vant til at få mange penge hjemme. Det gør de ikke her i første omgang, men alligevel skal der altså mere end tre-fire jobs til, før det giver status. Måske 10-15 jobs. Uden gevinst i første omgang. Men se det som en investering.

 

– Det som om, danske grupper ikke helt forstår
nødvendigheden af at komme hurtigt igen – måske allerede
et halvt år efter de har spiller her første gang, siger Yan
Mangels. (Foto: Thomas Rohde)

Yan Mangels, booker, Skorpio management, har arbejdet med mange større danske navne – pt. med Veto.

Om dansk musik:
– Teknisk og musikalsk er Danmark rigtig godt kørende, og I har mange fremtrædende acts, når man tænker på størrelsen af landet. Vi har set potentialet længe – ellers havde vi ikke samarbejdet med så mange:  Tiger Tunes, Kashmir, Powersolo og pladeselskabet Crunchy Frog. Og nu Veto, som her en stærk fanskare hernede.

Betingelserne i Tyskland: – Tyskland er et stort land. Og der skal mindst 10 jobs til at dække det ind. Og man skal ikke regne med overskud fra start. Faktisk må man indstille sig på, at de første par turnéer er ren investering. Så man skal skære omkostningerne ned og turnére billigst muligt. For det tager tid at bygge en fanbase op. Først ved den tredje turné kan man begynde at regne med indtjening – hvis alt lykkes.

Veje til dansk succes: – Danske grupper bliver nødt til at indse, at vi har brug for dem i længere tid hernede. Der er ikke så langt til Tyskland, og hvis første turné kører ok, er det ikke svært at arrangere en ny turné – og udvide den. Østrig og Schweiz er også gode muligheder. Men der er det som om, danske grupper ikke helt forstår nødvendigheden af at komme hurtigt igen – måske allerede et halvt år efter de har spiller her første gang. Det handler simpelthen om at lægge større pres på markedet og udnytte de succeser, den første turné har skabt – ellers overtager andre bare rampelyset, og så er investeringen ikke meget værd.
– Og så er supporten fra MXD meget vigtig –  i starten er der nemlig ikke meget i det for bands’ene. Kun det de får skabt med salg af cd’er, t-shirts og merchandise.
 

 

Drop de store radiostationer som WDR og NDR. Sats på de
specielle college-shows og de bedre netkanaler, hvor folk
tager musikken seriøst, siger Patrick Ziegelmüller (t.h.)
(Foto: Thomas Rohde)

Patrick Ziegelmüller, doktor i med speciale i biokemi og molekylær biologi. I fritiden dj på Hamburg-klubber, vært for programmerne ”Sunday Service” og ”Rewind” på flere radiostationer, bl.a. ByteFM og hædret for det arbejde flere gange – bl.a af læserne af magasiner Intro og SPEX. Driver desuden pladeselskabet –
Sunday Service.

Om dansk musik:
— Det, jeg kan li’ ved dansk musik, er diversiteten. Snake & Jet’s Amazing Bullit Band, Junior Senior, Barrahead, Fagget Faireys… Det stritter i alle retninger, og det har fået fin opmærksomhed hernede. Det er ikke et bestemt brand og ikke en speciel sound. Det minder ikke om hinanden. Faktisk bryder jeg mig ikke om musik, der minder om andet, så det er en klar styrke hos jer.

Betingelserne i Tyskland:  – Det tyske marked er hårdt pt.. Cd-salget og pladeselskaberne er hårdt ramt, og alle de ”gode” plade-shops lukker. Samtidig bliver live-scenen stadig mere begrænset, og det vil også blive sværere for danske bands at komme til hernede – ja,  faktisk er der mange tyske bands, som ikke kan få jobs. 

Veje til dansk succes: –  Skal det lykkes, er en bred pakke nødvendig.
I skal satse på radio. Ikke de store kanaler som WDR og NDR  – selvfølgelig er deres playlister magtfulde, men de er ikke længere hotte og går ned i lyttertal, og deres kriterier har sjældent noget med musik at gøre. Sats i stedet på de specielle college-shows og de bedre netkanaler, hvor folk tager musikken seriøst  – byd jer til for de playlister, hvor I kan se, jeres musik matcher.  For det handler om at komme på playllisterne – igen og igen og blive genkendt.
– Og vær ikke bange for at følge op. Jeg kontakter gerne de stationer, jeg ved behandler musikken seriøst. Spørger om de har fået lyttet til musikken – hvad de synes om den. Nogen gange lykkes det, men man skal bare være klar over, at ingen radiomedarbejdere kan nå at lytte til alt det, de modtager.
– Desuden skal der annonceres. jeg hader at sige det, men det hænger sammen: Annoncerer I i musikbladene,  får I også skrevet artikler om jer. Ellers er det svært. Det handler om at skabe genkendelse.
– Sørg for at musikken er ude på Itunes. Ellers lad et tysk selskab licenciere jeres cd’er . Eller: Man kan gøre som WhoMadeWho, som valgte at skrive kontrakt med det tyske selskab GOMA. Dét var et smart træk, for GOMA har et rigtigt godt navn hernede.
– Og så skal man tage herned på turnéer – flere gange. Ingen gider bekymre sig om grupper, hvis de ikke spiller hernede. 

 

– Måske er major-aftalen med det store
engelske selskab alligevel ikke optimal
for det tyske marked. Prøv med en
lokal partner i stedet, siger Jan Clausen.
(Foto; Henrik Friis) .

Jan Clausen, Queen About Music. Arbejder for Crunchy Frog i Tyskland, for Roskilde Festivalen gennem de senste par år – og har gennem de sidste fire år været den tyske tovhollder I ROSAs og MXDs meget succesfulde SPOT On Denmark-aftener på Popkomm. Det overføres i år til Reeperbahn Festivalen.

Veje til dansk succes: – Heldigvis har mange danske bands i de seneste fem-seks år bevidst satset på det tyske marked. Men der ér stadig en tendens til, at man alligevel satser alt for meget på at få en stor international kontrakt i England. Mange danske grupper kunne gøre sig selv en stor tjeneste ved at bruge et lille effektivt tysk agency til at gro større. En major-aftale i England er måske tillokkende, men i mange tilfælde vil en direkte signing til det tyske marked fungere bedre.
– Det store udenlandske firma stiller måske et stort marketingsbudget i udsigt, men det hjælper ikke så meget, hvis hovedparten af det bare brændes af på annoncer i stedet for at arbejde med promotionen helt fra bunden og gå h-e-l-t i dybden med pengene. Desuden er effektiviteten hurtigt opbrugt, for på det store selskaber er der jo 40 nye bands, som skal fokuseres på ugen efter, mens de mindre selskaber stadig har en i første række. Lige som man selvfølgelig arbejder med større hjerte på en signing, man selv har lavet, end en man får smidt ind fra et udenlandsk moderselskab.
– Så grunden til at dansk musik i Tyskland ikke kommer skridtet videre er, at mange foretrækker den store internationale aftale i stedet for  at bruge stærke nationale partnere.
– Men tag WhoMadeWho, The Asteroids Galaxy Tour og Dúné som lysende eksempler. De har gået direkte til det tyske marked – og har alle profiteret af det.