Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Selvgjort er velgjort – do it the Efterklang way

admin

Efterklang – gode til at sætte sig selv i scene.(FOTO: David Sampson)

Hvis der blev holdt do-it-yourself-mesterskaber inden for musikken verden, ville Efterklang stå øverst på sejrsskamlen. Gruppens otte-årige historie er én lang rejse i gør-det-selv-land: Lige fra den spæde start på den hjemlige scene, over de to internationale cd-udgivelser og de i alt 133 jobs (mest i udlandet) som den seneste cd “Parades” har kastet af sig – for slet ikke at tale om tiltrækningen på de store internationale musikmedier – har gruppen selv holdt tøjlerne stramt og styrer i realiteten hvert trin i udviklingen. Ikke nødvendigvis fordi den vej er den nemmeste – langt fra – men fordi det nu er blevet en naturlig og integreret del af gruppens arbejde. Denne artikel vil dels fortælle om baggrunden for Efterklangs arbejde, lige som den til slut lister en lang række tips, værktøjer og metoder op, som gruppen benytter sig af. Forhåbentlig til inspiration for andre musikere og grupper som har planer om at investere en stor del af sig selv i musikkens store internationale verden.

Rollefordelingen

Efterklang kører efter en skarp rollefordeling: Casper Clausen er overvejende komponisten, og Mads Brauer er produceren og mixeren – de to bytter/deler dog ofte roller. Thomas Husmer er musikeren med stort M, og Rasmus Stolberg er forretningsmanden – manageren, der styrer pladeselskab, koncert-aktiviteterne, forbindelsen til udenlandske pladeselskaber og koncert-agenturer m.v. (Gruppens femte medlem, pianisten Rune Mølgaard, har pt. har trukket sig tilbage fra live-scenen, men medvirker fortsat på pladeindspilninger).

Efterklang på scenen (Foto: Zac Dilgard).

– Ja, det er ikke en helt normal opdeling af et band, men det fungerer godt for os, siger Rasmus Stolberg, der med lethed bruger otte timer om dagen på national og især international mailkorrespondance, forhandlinger, planlægning osv. – inkl. styringen af gruppens pladeselskab Rumraket og management for svenske gruppe TaxiTaxi.

Efterklang har ikke spor i mod at afprøve forskellige spor i musikkens rutchebane.
(FOTO: Nan Na Hvass).

– I det hele taget ser jeg mere mig selv som manager end som musiker – og det har resten af gruppen det også fint med. Men det er noget man skal være bevidst omkring. For mig gælder det, at jeg har utroligt meget lyst til den slags arbejde. Men det er også nødvendigt. Har man ikke overskud eller lyst inden for gruppen, er det bydende nødvendigt at få en manager til den slags. Med det samme. Det er et arbejde, der tager tid – og det går ikke uden, forsikrer Rasmus Stolberg.

Do-it-yourself-starten

Gruppen altid har været præget af konsekvens. F.eks. blev de første tre år efter starten i 2000, hvor Casper, Mads og Rasmus droppede Als og fandt de to ligesindede musikalske legekammerater i København, udelukkende brugt i øvelokalet: for at lave musik og rendyrke et personligt udtryk.Men da gruppen endelig ville ud af busken, var ingen interesserede. Hverken live – eller på de pladeselskaber, gruppen syntes passede til det musikalske udtryk. Og dér startede do-it-yourself-fremgangsmåden egentlig.- Vi ringede til alle – sendte demoer til alt og alle. Men der var intet resultat. Og så var det vi fik ideen til at arrangere koncerter selv. Lige fra debut’en 6. marts 2003 og en lang periode frem. Vi lejede huset i Magstræde, fik lejet os ind i Den Anden Opera, på Basement osv. I starten kun med os selv på scenen – siden fik vi så ideen til at arrangere fester under titlen RART, hvor vi lavede arrangementer med både musik, teater, film – Amber, EPO-555 og Marie Key var nogle af de bands, der var med. Vi stod selv for ølsalg, pr, catering af de mange medvirkende – det hele…- Det viste sig, at der kom mange folk. Egentlig ved vi ikke hvorfor – det gjorde der bare. Måske fordi man kunne mærke, at der var aktivitet. Eller måske havde det en virkning, at vi klistrede plakater op over hele byen, ringede til pressen, kontaktede venner osv. På det tidspunkt havde jeg egentlig en krise ved at være musiker. Jeg følte mig ikke rigtig som en sådan – men RART blev virkelig en øjenåbner for mig – og for hvad min rolle kunne være i musikverdenen, siger Rasmus Stolberg.Trods dén relative succes var der heller ingen interesse herhjemme, da gruppen ville til at indspille musik. I hvert fald ikke hos nogen af de selskaber, Efterklang følte sig i familie med. Så dels indspillede Efterklang selv sin debut-ep “Springer” i 2003 og udgav det på det selvskabte selskab Rumraket. Og da det første deciderede album, “Tripper” skulle laves året efter, sendte gruppen i stedet demo-cd’er ud til masser af internationale pladeselskaber:

Rasmus Stoilberg – lige så meget manager som musiker. Mindst…

Shoppede internationalt

– Vi afsøgte simpelthen det internationale marked – søgte efter pladeselskaber med en profil, der passede på den stil, vi står for. Vi så på deres udbredelse, kontaktflade osv. Og det gav bonus med The Leaf Label i London – det helt rigtige selskab for os som har flere kontorer på verdensplan og sikrede os en verdensomspændende distribution. Og den omtale dét førte med sig, resulterede efterhånden i, at der skete rigtigt mange gode ting for os i rigtigt mange lande, siger Rasmus Stolberg: – Vi kom på by:Larm i Stavanger, vi fik god presse i Belgien – ja, vi kom med i MTV/svensk tv-produktionen “This Is Our Music”, og kom også højt op på plakaten for den svenske Hultfredsfestival i 2005 over Saybia og Mew (!), selv om vi så os selv som grønskollinge i sammenligning…. I alt 45 internationale jobs var resultatet af “Tripper”. Og gruppens metode var f.eks.: “OK, vi får god omtale i Belgien – så må vi i gang med at sætte koncerter op dernede”. Og så satte gruppen jobs op alene – eller i samarbejde med cd-distributøren i det pågældende land: – Jeg fik cd-distributørerne til at melde tilbage hvilke kanaler og lokale bookere og spillesteder, de normalt bruger. Derefter kontaktede jeg dem selv – og det ér faktisk meget nemt at lave aftale med en booker om tre jobs i et område, hvis man har god presse-omtale i ryggen. – Så i 2005 arbejdede vi selv tæt sammen med bookere i England, Benelux-landene, Sverige. Norge og Danmark – vi fulgte op på omtalen lige præcis de lande hvor “Tripper” lykkedes, siger Stolberg og understreger: – Måske giver kontakterne ikke resultat i første omgang. Men tag nu Frankrig – der spillede vi ét job i forbindelse med “Tripper” – det udviklede sig til syv på “Parades”-turneen. For folk taler jo sammen i miljøet – og så gavner det os nok, at vi er trofaste: Hvis folk har arbejdet godt for os, så bruger vi dem igen – også selv om vi den næste gang har ambitioner om en meget større udbredelse og måske kunne fristes til at bruge et større selskab.

Efterklang på muren – det kinesiske eventyr startede med en sampler i København…

To års livepause…

Den konsekvente holdning til musik var dog lige ved at gøre Rasmus Stolberg nervøs på gruppens vegne, da “Tripper” skulle følges op. Turneerne blev lagt på is, mens “Parades” blev til på oplæg af gruppens komponister. Studiet kaldte fra slutningen af 2005 og det komplekse værk var først klar til turné i oktober 2007! – Der gik så lang tid, at jeg må indrømme, at jeg troede at folk havde glemt gruppen, siger Rasmus Stolberg: – Men jeg tog fejl. Tværtimod viste det sig at vores arbejde og vores metode havde skabt et utroligt solidt fundament. Så efter at have talt strategi med resten af gruppen, kunne jeg gå i gang med at planlægge turneen. Det skete via det relativt store kontaktnet “Tripper”-turneen havde medført – og som i virkeligheden bare udviklede og udviklede sig hele tiden. For Rasmus Stolberg og hans voksende kontaktflade kunne hele tiden udvide de gamle områder og lægge nye til. Dels via “Tripper”-kontakterne, men også fordi “Parades” førte endnu flere positive ord med sig, krydsede endnu flere landegrænser og gjorde pr-arbejdet endnu lettere:

Efterklang ved “Parade”-turens sidste job i Athen – i december 2008.

Dels var der de gamle kontakter, som blev til endnu flere. Men det ene førte også det andet med sig: Når Frankrig var blevet besøgt i starten af turen, gav det fornyet efterspørgsel og ønske/krav om genvisit. Det samme var tilfældet i Irland og Spanien – begge meget musiknysgerrige lande efter Rasmus Stolbergs mening – og i The Leaf Labels hovedland, England steg såvel arrangører som medier og tilskuere i den grad på: – Pressemæssigt står vi ekstremt godt i UK. Selv om der er hyper konkurrence derovre.

Varm amerikansk forbindelse

Samtidig var den amerikanske forbindelse ved at blive varm. Som de fleste andre rock-musikere havde alle i gruppen en drøm om at spille i Guds og rockens eget land – “Tripper” og “Springer” havde trods alt solgt hele 7000 eksemplarer “over there”. Men en af gruppens amerikanske kontakt-personer, Ben Goldberg – manager for gruppen Beirut – rådede Efterklang til at vente til tiden var moden (læs: omtalen og efterspørgslen stor nok). Det var den så i maj 2008 – bl.a. efter en Efterklang-sang til serien O.C. Show havde banet vej – sammen med decideret efterspørgsel oven på udgivelsen i det amerikanske af “Parades”. Så da det endelig skete, kunne de fire kernemedlemmer og fire ekstra danske livemusikere tage på en 25 koncerter lang turné gennem det nordamerikanske – dels skabt ud fra almindelig buzz og via det store agentur Kork Agency (nu under Agency Group) samt den amerikanske afdeling af The Leaf Label. Men med typisk Efterklang-grundighed skrev gruppen selv efterfølgende til de ca. 6500 amerikanske MySpace-venner, som de havde dengang – for at være sikre på at de vidste besked om turen. I det hele taget bruger gruppen venner og fanbase meget. Rasmus Stolberg mailer til dj’s, musikere, bekendte m.m., når han har brug for at få kontakter og høre om spillestederne, medierne, bookerne, agenterne og musikmiljøet i områder, han ikke kender til. Det var f.eks. den måde han fandt Efterklangs amerikanske booker på. Og når det gælder MySpace, bruger gruppen de pt. 27.000 venner på samme måde. Efterklang har et decideret program til at analysere MySpace-vennerne demografisk, så man kan spørge dem til råds i specifikke områder – alt sammen er med til at give nye indgange til et område. – Og igen: Giver det ikke resultat i første omgang, giver det navne man kan bruge en anden gang: Da vi i februar sidste år havde en overliggerdag mellem to jobs i Wien og Venedig, opsøgte og opbyggede jeg kontakter i Zagreb, Ljubljana og Bratislava i forsøget på at lave en koncert. Det lykkedes ikke dengang, men alle er interesseret i at lave en Efterklang-koncert ved næste lejlighed, siger Rasmus Stolberg.

Den der opsøger heldet….

Og så er det heller ikke uvæsentligt, at man opsøger heldet. Ved større musikbegivenheder er Rasmus Stolberg ofte “klædt på” med promo-materiale. Så da han i sommeren 2006 var til Public Service Festival i København – forgængeren til Strøm Festivalen – havde han en Rumraket-sampler i lommen, og gav den til en kinesisk booker. Hvorefter han glemte alt om det – indtil kineseren kontaktede ham i foråret 2008, og glædestrålende mindede ham om sampleren, som han kaldte sin “yndlings-cd” – og inviterede Efterklang til Kina. Her gav de i efteråret fire koncerter – arrangeret af Notch Festivalen – for mere end 2000 tilskuere. Den selvopsøgte medvind har også vist sig på andre fronter: Efter fine anmeldelser i det hæderkronede engelske musikmagasin Mojo, tog Rasmus Stolberg og Efterklang chancen og inviterede Mojos Senior Editor Andrew Male til Danmark i september for at se Parades-opførelsen med DRs UnderholdningsOrkester. Det kom der en rosende hel-side ud af, som igen kan bruges til…. Og så står gruppen iøvrigt rigtig godt, fordi den selv har kontrollen over sig selv – fordi den selv producerer, ejer og licensierer musikken her fra Danmark. – Vi er alle bidt af det – og vi er enormt lykkelige over at vi er nået så langt. For vi føler virkelig, at vi har etableret os både i Europa og i Nordamerika.

Fremtiden: Det skal give overskud

Fremtidsmålet er klart. De mange udlandsjobs har ikke været lutter indtægt hele vejen igennem – nogen steder, jo, men i andre områder har det været en investering. Men i tiden der kommer, skal økonomien balancere og gruppens skal kunne leve af sin musik. Dog ikke i alle lande med det samme– også til marts når Efterklang tager på nye 27 job i Nordamerika, vil det være en underskudsforretning. Men turneen sidste år beviste, at grundlaget er der, og til marts er forhåndsgarantien for at spille trods alt steget med 45 % i forhold til sidst, så ved en tredje turné, tror gruppen på et break-even på den anden side af Andedammen. Og så arbejder gruppen også på at finde frem til yderligere nøglepersoner i udlandet til at udbrede kendskabet yderligere – og på at få folk i USA, England og Japan til at investere i gruppen, nu den har vist sit værd. Musikalsk gælder det ud over USA-turneen og festival-jobs en kommende cd – den ventes på gaden i 2010 efter en dvd-udgave af “Parades” har ramt hylderne herhjemme som i udlandet i år. Endnu en 133-koncerters turné bliver det nok ikke til igen: – Vi vil nok stramme op og snarere lave en turné-virksomhed hvor vi spiller i fem uger og derefter er hjemme i en måned – og så videre. Den første i bandet er jo 30, og vi får mere og mere brug for faste rammer. Men det tror vi til gængæld også kan fungere. – Om jeg er stædig, siden den del af arbejdet lykkes så godt for mig og bandet? Jeg er nok snarere heldig – og tålmodig. Og man skal hele tiden huske på, at arbejdet er lidt lettere at gøre, når man har en masse positiv omtale i ryggen. På det punkt er det virkelig lykkedes for os.

Tip fra Efterklangs store gør det selv-bunke:

  • Lav klar analyse af hvilke samarbejdspartnere der er relevante – og kontakt dem så.
  • Hvis man starter helt fra scratch, skal man ikke være bange for at skyde med spredehagl – man vil næsten med garanti ramme nogle kontakter, der kan bygges videre på.
  • Undervurder ikke det netværk I har. Alle personer kan som regel bidrage med et eller andet.
  • Selv om en kontakt ikke giver resultat i pladekontakter eller koncerter første omgang, så husk dem – de kan bruges næste gang, og så kender de også til, hvad du ønsker og hvad du står for.
  • Vær ikke bange for at skrive/ringe igen, selv om der ikke er bid første gang – nogle gange skal folk lige mindes på det én gang til. Men selvfølgelig skal man heller ikke ende med at blive irriterende.
  • Vær nysgerrige. Vær opmærksomme på hvorfra de gode anmeldelser kommer – se hvorfra folk skriver, og forfølg det. Få dem til at fortælle om klubber og personer m.v. i nærområdet – og brug dem som reference ved kontakt.
  • Hvis man bliver skrevet om / får job “de rigtige steder” kan man a-l-t-i-d profitere af det på et senere tidspunkt – og det skal man udnytte. Også hvis der kun er tale om et enkelt job. Et enkelt kan let blive til ti næste gang – det ved vi af erfaring.
  • Sats i starten evt. på lande som Belgien, Holland, Østrig, Norge – lande der minder om Danmark og er lettere at overskue.
  • Vi har pt mere end 27000 venner på Myspace. Vi bruger et software program til at sortere disse efter land og by og derefter skriver vi til alle vores venner i de pågældende byer vi spiller koncerter i. Det er yderst effektivt og hyggeligt, men også hårdt arbejde.
  • Desuden skriver vi direkte mails til fans, dj’s, musikere, folk fra netværket osv. – specielt når vi tager til et nyt sted er det vigtigt. Vi får en masse personlige svar retur som vi kan bruge om de områder vi gerne vil til. Mange af ens kontakter, kender også til de steder, hvor vores musik passer bedst ind.
  • Ofte når man får en booker, siger de: “Vi laver en turné til jer” – og så sker der ikke en skid. I vores tilfælde giver vi aldrig nye samarbejdspartnere større opgaver and det er realistisk at de kan løse. Eksempel: Vi giver dem lige præcis de fire eksakte datoer, som vi ønsker de skal booke – et realistisk antal jobs, specielt hvis du som band har god omtale i ryggen. Dernæst finder man hurtigt ud af, hvad der er varm luft – og hvem der kan levere varen. Vores ramme til bookerne gør det nemt for os at bedømme – og så ringer vi efter en måned og følger op på resultatet.
  • Vi bruger så vidt muligt lokale bookere og pr-agenter for at skaffe os nære nøglepersoner i de forskellige lande – og jo flere nære samarbejdspartner du har, jo stærkere står du.
  • Vi er trofaste – hvis først nogen har gjort et godt stykke arbejde for os, holder vi ved dem, og prøver snarere at udbygge arbejdet via dem end at stræbe højere med andre, “større” partnere. Vi tror det er med til at skabe en god stemning om samarbejdet med os.