[Handelsmission Tokyo 2019] Interview med sangskriveren Frederik Jyll og Luisa Rolander fra GL Music om J- og K-pop

Af Kent Dahl, Tokyo

Frederik Jyll gik på MGK for at lære at spille jazz-guitar, i fire år. Han lærte blandt andet, at jazzmusiker skulle han i hvert fald ikke være. Men at jazzmusikken senere skulle hjælpe ham med at lave K-pop og J-pop havde han ikke forventet.

“Der er mange akkorder i både jazz og i K-pop. Og endnu flere i J-pop,” smiler den 27-årige musiker, der både arbejder som producer, sangskriver og topliner. “Jazz-musikken giver en god baggrund,’ tilføjer han.

Frederik har netop stiftet nærmere bekendtskab med den japanske musikgenre efter, at han har deltaget i en sangskriver camp i Tokyo arrangeret af Sony Music Publishing Japan. Campen afholdes i forbindelse med den årlige Nordiske Handelsmission til Tokyo (på japansk: Hokuo Music Fest).

“Asiatisk musik var ukendt land for mig indtil for nylig,” indrømmer Frederik og fortsætter: “Men det er sjov musik og har visse fordele set fra en sangskrivers vinkel.”

Strukturen i musikken er generelt mindre fastlagt end i vestlig musik. Derfor har du som sangskriver mulighed for at lege mere, når du laver asiatisk musik. Vestlig musik opbygges normalt som vers, omkvæd, vers omkvæd etc. Men J-pop og K-pop er langt mere farverig og varierende.

“Asiatiske forbrugere af musik har generelt set kortere opmærksomhed end vestlige forbrugere. Derfor skal der hele tiden ske noget,” forklarer A&R, Luisa Rolander, fra GL Music i København.

Blandt andet japanere og koreanere bor fortrinsvist i store tætbefolkede byer. Der sker meget i gadebilledet, og det skal musikken måske konkurrere med.

GL Music er forlag og agent for Frederik, og han har lavet adskillige K-pop sange under sangskriver camps arrangeret af GL Music i København indenfor det seneste halve år.

“Normalt skriver danske komponister overvejende til europæiske og amerikanske artister. Vi forsøger også at få vores sangskrivere ind på de asiatiske markeder,” siger den 28-årige Luisa, der har en master i Management of Creative Business Processes med speciale i forskellen mellem vestlig og asiatisk musikindustri. Under studierne boede hun i en periode i Tokyo og Seoul.

GL Music begyndte allerede at arbejde med koreanske forlag for ti år siden. Det har også udviklet sig til faste opgaver for de koreanske samarbejdspartnere. Sidenhen er Japan kommet med i det danske forlags forretning.

Interessen for de to lande hænger sammen med deres musikforlags voksende brug af nordisk musik.

“Rigtig meget K-pop skrives i dag af nordiske sangskrivere,” siger Luisa og fortæller, at den trend startede for omkring ti år siden.

I Japan har gennemsnitligt 20 ud af de bedst solgte 100 J-pop sange været skrevet af udenlandske komponister de seneste år. Næsten alle de udenlandske sange var skrevet af nordiske sangskrivere,” vurderer musikkonsulent Haji Taniguchi fra T.G.I i Tokyo.

Ifølge en medarbejder i Sony Music Publishing står udenlandske sangskrivere for godt halvdelen af alt den musik, som årligt laves i Japan.

Fra en forretningsmæssigt synsvinkel er både Japan og Korea ligeledes interessant, fordi pop-fans bruger rigtig mange penge på cd’er.

Forskel på K- og J-pop

Men ifølge Frederik og Luisa er der også generelle forskelle på de to markeder:

I K-pop bruges færre akkorder og valget af instrumenter mere elektronisk baseret. Koreanerne er glade for eksempelvis syntetiserer, mens japanerne kan lide en mere organisk lyd frembragt med »rigtige« instrumenter.

“K-pop har en mere vestlig lyd end J-pop, så det er mere genkendeligt for mig,” siger Frederik.

Det er måske en af grunden til, at  der eksporteres mere K-pop end J-pop. Men koreanske musikforlag har også mere øje for de udenlandske markeder, mens japanske musikforlag er glade for at sælge til deres relativt store hjemmemarked. Streaming har vundet indpas i Korea, og meget musik ligger på Youtube. Det gør K-pop tilgængeligt for et udenlandsk publikum. Meget J-pop sælges stadig udelukkende på video eller cd.

“Nogle gange laver koreanske band en speciel japansk udgave af deres musik med henblik på salg til Japan,” siger Luisa.

Mens koreograferet danseoptræden udgør en meget vigtig del af både J-pop og K-pop, så fornemmer Luisa, at koreanerne er meget målbevidste. I Korea tager pladeselskaberne generelt ansvaret for artisternes udvikling og træner dem helt elitært. Koreanske artister trænes ofte fra de er 12 år gamle, og de er gerne rigtig gode til en ting. Derefter sætter pladeselskaberne dem sammen i grupper, hvor de supplerer hinanden.

I Japan er man måske mindre ekstrem. Når pladeselskaberne finder artister, tager de i højere grad udgangspunkt i det talent, som artisten selv har udviklet. Her er de lig vestlige forlag.

I begge lande er det helt normalt, at popartister ikke skriver deres egen musik. Og de er helt åbne omkring det.

“Det ville en dansk artist nok ikke være i lige så høj gad,” vurderer Frederik.

Han oplevede også en mere skarp opdeling mellem musikernes roller i Sony studiet. I Danmark er musikerne gerne mere allround.

Kina

GL Musik har også Kina på sin radar og sender af og til sange til sin kinesiske samarbejdspartner. Det er mest følsomme ballader.

“Hvis kineserne får styr på deres royalty opkrævning, så kan det blive interessant,” mener Luisa.

Svenske sangskrivere

Selv om danske musikere kan glæde sig over den store asiatiske interesse for skandinavisk musik, så er efterspørgslen ikke ligeligt fordelt mellem landene. Svenskerne sidder på langt den største del af markedet. Måske afledt af en »Abba effekt«. Men det er langt fra hele begrundelsen.

“Svenskere er bare meget dygtige til musik,” siger Luisa.

De får en meget tidlig introduktion til musik, og der lægges stor vægt på det i undervisningen hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Her er Danmark langt bagud.

Til Seoul

Efter Tokyo går turen videre i Seoul, hvor Frederik skal arbejde med forskellige koreanske musikere. GL Musics samarbejdspartner, Universal Music corp., har desuden arrangeret en uges sangskriver camp for ham. Også i Korea er det første gang, at Frederik skal komponere på kundernes hjemmebane.

“Det er rart, at jeg kan tage en pause fra studiearbejdet i København,” siger han. Vekselvirkningen giver luft, så jeg ikke bliver udbrændt.

Den Nordiske Handelsmission til Tokyo er produceret af Nomex (dvs. samarbejdet mellem de nordiske musikeksportkontorer, heriblandt MXD – Music Export Denmark).

Ligesom i de foregående år har MXD fået støtte fra Koda Kultur til finansieringen af den danske deltagelse – Rent konkret har Musikforlæggerne ydet støtte til produktionen af campen og musikforlags deltagelse i handelsmissionen. DPA har ydet støtte til producerens (Frederik Jyll) rejseomkostninger.