Dansk version English version Facebook Youtube Instagram
Publiceret

Networking
MXD’s eksportprojekter inkluderer typisk et eller flere netværksarrangementer mellem den danske og internationale musikbranche – Fx: netværksmiddage, speed meetings, pitching sessions, receptioner og virksomhedsbesøg.

Alle danske branchefolk er velkomne (dog ofte efter princippet ”først til mølle”) og kan søge om eksportstøtte til branchefolk til de arrangementer, der finder sted i udlandet.

Hvad enten dit band optræder på fremstødet eller ej, så finder du her en oplagt mulighed for at pleje og udvide dit netværk.

Medlemmer fra de optrædende bands er også velkomne.

Har du konkrete spørgsmål til nogen af de kommende projekter, kan du se, hvem du skal kontakte her.

Optræden
Et fundamentalt princip for mange af MXD’s eksportprojekter er, at de bygger på et markeds-pull, hvor det er eksportmarkederne og ikke danskere, der udvælger kunstnerne.

Denne strategi rummer flere store fordele:

  • Udvælgelsen af danske kunstnere baseres på en lokal vurdering af forretningspotentialet på det pågældende eksportmarked.
  • Branchen på eksportmarkedet får et stærkt medejerskab i fremstødet, hvilket skaber engagement, gør de udenlandske branchefolk og journalister til missionærer for dansk musik og giver direkte adgang til nogle af de mest effektive markedsføringskanaler i udlandet.
  • MXD udøver ikke smagsdommeri – det er markedskræfterne, der udvælger de pågældende kunstnere.

Nedenfor kan du se, hvordan artister udvælges til MXD’s egne projekter og en række andre populære branchefestivaler.

  • SPOT Festival: MXD er udelukket engageret i at markedsføre og invitere udenlandske branchefolk og medier til Spot Festival. Alle ønsker om at optræde på SPOT Festival skal rettes direkte til festivalen.
  • SPOT on Denmark: Bands udvælges af udenlandske juryer, som besøger SPOT Festival. Nogen gange udvælger MXD dog det ene af de 3-4 medvirkende bands. Såfremt det er tilfældet, vil det fremgå af projektbeskrivelsen, som du finder under kommende projekter.
  • Eurosonic, SXSW, by:Larm, Reeperbahn Festival og lignende: Det skal understreges, at MXD på ingen måde er involveret i udvælgelsen og bookingen af bands til branchefestivaler. Igen er det MXD’s politik at lade markedskræfterne afgøre, hvilke bands som bookes. Du kan ansøge om at optræde på flere af disse festivaler. Læs mere her.

Redaktionelt indhold til MXD’s promo- og nyhedskanaler
MXD skriver løbende om dansk musiks aktiviteter og resultater på eksportmarkederne. Og vi modtager gerne forslag til redaktionelt indhold.

Hvis du har en notits eller større historie relateret til eksport, så skriv til: pr@mxd.dk (vedlæg gerne tekster på både dansk og engelsk).

Du kan også følge MXD på twitter (https://twitter.com/MXDquicknews) og herved gøre os opmærksomme på din egen twitter konto. Så vi kan følge og retweete nogle af dine nyheder.

Mens de fleste af MXD’s kommunikationskanaler er rettet mod musikere, branchefolk og kulturorganisationer, så henvender Ja Ja Ja Online Magazine sig både til musikbranchen og den ’almindelige’ musikelsker. Bloggen bringer profil-interviews, info om nye udgivelser og turnéer med nordiske bands osv. Du skriver direkte (på engelsk) til Ja Ja Ja Online Magazine på: editorial@jajajamusic.com

NB: MXD påtager sig ikke ansvar for indsendte tekster og forbeholder sig ret til at redigere, forkorte eller slet ikke at bringe dem. Og der ikke ydes honorar for de indsendte tekster, billeder, videoer etc.