Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

MXD lancerer ”The Danish Music Zeitgeist”

admin
AURA - stærkt dansk navn på det tyske marked, som der satses ekstra på i disse år.

AURA – stærkt dansk navn på det tyske marked, som der satses ekstra på i disse år.

Ny målrettet PR-platform skal sikre relevant international musikbranche og medier digital adgang til aktuel dansk musik.

The Danish Music Zeitgeist er en ny moderne online PR-platform, som den danske musikbranche kan anvende til at markedsføre dansk musik over for medier og musikbranchefolk på en række internationale markeder.

The Danish Music Zeitgeist vil fungere som en slags ”album-klub”, som internationale branchefolk og journalister kan indmelde sig i og derigennem få digital adgang til ny dansk musik.

For at give The Danish Music Zeitgeist størst mulig gennemslagskraft vil der ikke blive foretaget spam- og masse-udsendelser. Derimod vil udsendelse af musik og information blive foretaget efter meget præcise kriterier som fx geografisk placering, genre og forretnings-model. Netop med henblik på at gøre henvendelsen så aktuel som mulig overfor den internationale branche.

Kampagneværktøj
Platformen vil fungere som et kampagneværktøj omkring forskellige temaer – fx den danske deltagelse på branchefestivaler og begivenheder som Eurosonic (Groningen, Holland), by:Larm (Oslo, Norge), SxSW (Austin, USA), Reeperbahn Festival (Hamburg, Tyskland) osv. Men som navnet antyder, vil der især være et stort fokus på det tyske marked, hvor dansk musik igennem de senere år har nydt en voksende opmærksomhed. MXD’s nye initiativ vil – ud over en teknologisk løsning –  blive forankret og markedsført i MXDs ekstensive netværk, som skabes via omfattende rejseaktivitet i forbindelse med internationale messer og festivaler, SPOT On Denmark-fremstød i diverse europæiske storbyer, den fællesnordiske JaJaJa-platform i London, SPOT Festival osv.

Anders Meisner.

Anders Meisner.

Projektleder
Projektleder for The Danish Music Zeitgeist er Anders Meisner, som i mange år har været en del af den internationale pladebranche. Først som Marketing Manager hos Epitaph/Anti Records (Tom Waits, Neko Case, Spoon m.fl.) europæiske kontor i Amsterdam, og pt. som International Label Manager hos Excelsior Recordings, også i Amsterdam. Begge disse selskaber har en stor aktivitet på det tyske marked, og Anders Meisner vil i de kommende måneder både aktivere egne og MXD’s netværk i forbindelse med The Danish Music Zeitgeist.

The Danish Music Zeitgeist er del af MXD’s øgede fokus på det tyske marked – muliggjort ved hjælp af en ekstra bevilling fra Kulturministeriet (læs mere her).

Interesserede selskaber er velkomne til at kontakte Anders Meisner: meisner@mxd.dk.

For spørgsmål vedrørende MXDs øgede Tysklands-indsats, som gennemføres i samarbejde med bl.a. ROSA/SPOT Festival, kontakt Thomas Rohde: thomas@mxd.dk.