[Ansøg inden 1. december] Nyt Fælles Eksportfremstød

Udgivet
13.11.2014

MXD (Music Export Denmark), JazzDanmark, World Music Denmark og Rosa – Dansk Rock Samråd indgår samarbejde med musikbranchefestivalen Tallinn Music Week i Estland. 

Fremstødet sker under ”SPOT on Denmark”-konceptet, der igennem de seneste 7 år har været en af MXD’s og ROSA’s vigtigste platforme for musikeksport.

På Tallinn Music Week er organisationerne gået sammen om et genrebredt fremstød for dansk musik. SPOT on Denmark vil præsentere i alt 5 danske bands og fremstødet vil blive markedsført såvel lokalt som internationalt, særligt målrettet relevante branchefolk for de enkelte udvalgte orkestre. Forud for koncerterne afvikles forskellige netværksarrangementer, som har til formål at matche de danske bands og branchefolk med potentielle samarbejdspartnere – musikselskaber og medier.

Tallinn Music Week, er en ung musikfestival i stor fremdrift, som tiltrækker prominente selskaber og medier fra hele verden. I 2014 deltog over 800 internationale branchefolk fra alle genrer på Tallinn Music Week. Tilslutningen forventes at vokse yderligere i 2015. Ud over dens stærke internationale forankring udgør Tallinn Music Week en effektiv indgangsdør til Baltikum og det Østeuropæiske marked.

Tallinn Music Week finder i 2015 sted fra d. 25.-28. marts, og SPOT on Denmark arrangementet vil ligge enten torsdag d. 26. eller fredag d. 27. Marts.

Hvordan deltager du?

For at komme i betragtning til projektet skal bands søge om at spille en showcase på Tallinn Music Week, via festivalens hjemmeside: http://www.tallinnmusicweek.ee/artist_register_2015.php

Bemærk: Der er ansøgningsfrist d. 1. december (med forventet svar i januar).

Bands til SPOT on Denmark bliver herefter udvalgt af Tallinn Music Week, i samarbejde med SPOT Festival og de øvrige danske organisationer.

Eftersom der er tale om en showcase (og ressourcerne fokuseres på at markedsføre og tiltrække internationale branchefolk til koncerterne) ydes der intet honorar, i lighed med øvrige showcases på TMW. Bands, som udvælges til SPOT on Denmark på Tallinn Music Week vil få dækket 1 hotelovernatning, inkl. 1 brancheperson pr. band (branchepersonen kan dog få dækket i alt to overnatninger).

I relation til transportomkostninger etc. kan bands søge om støtte hos JazzDanmark, World Music Denmark og ROSA eller MXD, efter de respektive organisationers støtteordninger.

For yderligere info om SPOT on Denmark og Tallinn Music Week, kontakt projektleder Anders Meisner: anders@mxd.dk

For spørgsmål vedr. ansøgning og vilkår kontakt din respektive genreorganisation:

JazzDanmark · Lars Winther · lw@jazzdanmark.dk

World Music Denmark · Flemming Harrev · mail@worldmusic.dk

ROSA – Dansk Rock Samråd · Esben Marcher · esben@rosa.org

mxd-logo-2014-227x85

 

 

Jazzdanmark_sort_aflangt_transparent

 

 

WMD-logo-350b-x-195h-pixels-300-dpi

 

 

 

ROSA-logo uden tekst

 

 

SpotOnDenmark_hvidbg_1farve-600x176

 

 

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

 

 

Redigeret
13.11.2014