Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Danskerne trykkede den af på Sonic Vision

admin
 

Demokratisk ligestilling mellem de tre
medlemmer af No And The Maybes, hvis
varemærker er vokal, kor og den gode
popmelodi.

Vi befinder os i en forstad til Luxembourg, på spillestedet Rockhal, der tæller tre scener: en gigantisk hal med plads til 6.500 gæster, en klubscene med kapacitet på omkring de 800, samt en café med plads til 100 gæster. Sonic Visions finder sted for første gang i denne weekend, med bands som svenske I’m From Barcelona, norske Superfamily og de fem danske bands, som spiller under ROSAs og MXD’s flagskib i udlandet: SPOT On Denmark.

70 branchefolk, journalister, bookere med mere er som vanligt inviteret til reception og networking med mulighed for at møde de danske bands og managere forud for koncerten. Murder, Electrojuice, No And The Maybes og Veto er valgt ud af en lille jury fra Luxembourg under årets SPOT Festival i Århus, mens Dúné blev spottet på franske Midem i januar og var selvskrevet til den danske aften efter kraftig interesse fra festivalarrangørerne.

Formålet er at skaffe udenlandske aftaler til de danske bands, og til den danske aften i Luxembourg har presseomtalen været overvældende i det lille land. Men hvor omtalen har været massiv og positiv, er det så som så med solgte billetter fra den reserverede befolkning. I løbet af aftenen var der højest 200 publikummer til koncerterne, heraf til gengæld en række af de helt rigtige branchefolk og en del meget entusiastiske, herboende danske publikummer.

No And The Maybes
No And The Maybes havde vanskelige vilkår som det første danske band, og de gik på allerede klokken 19 foran meget få publikummer. Der kom dog hurtigt flere folk i salen, og de kunne få lov at høre nogle af de fængende popmelodier fra trioens selvbetitlede debutalbum fra dette efterår. No And The Maybes varemærke er vokal-arrangementerne, den gode melodi og hvert eneste nummers udvikling i tempo og lyd, fra høj til lav og retur.
Bandet har blandt andet været på Det Elektriske Barometer, og er, som jeg hører det, en guitarbaseret version af Cut Copy. De tre har tidligere spillet free jazz/støjrock i samme konstellation, men har nu har skiftet den frie form ud med en lettere idealiseret holdning til den gode melodi – til det at skrive en god popsang, som ingen anden danskere kan gøre det.

Det er faktisk ret sejt gået –  en klar mening og retning på bandet, som så indtil videre har bragt dem til Luxembourg. Halvdelen af numrene er høj kvalitet, har hitpotentiale, som ønsket, mens der er enkelte numre i deres ujævne repertoire, der er for uhåndgribelige og mangler styrke. Samme ujævnhed fornemmes i aftenens koncert, men den gode nyhed er, at der er masser af overblik og musikalitet at bygge den næste plade op om.

Bedst var ”Petra Petrified”, ”Pretty Boring” og ”Monday”, og No And The Maybes brillerer i glimt, når Mikkel Lange leger løs på sit trommepad og Troels Tarps guitar lægger sig op af vokalen. Anders Wiedemanns præstation var svingende, men hans vokal er også ekstremt udsat, når han skal springe flere oktaver fra sit dybe register og direkte til falcet.

Murder spillede et solidt akustisk sæt i caféen,
men blødte undervejs på grund af showcase-
formatet.
 

Murder
Som det eneste af de fem bands var Murder skemalagt til at spille i caféen, som var proppet til at starte med, men som halvvejs i sættet var halveret. Murder har rigtigt godt fat i Benelux-området og har haft det i et års tid, så de nyder ikke længere nyhedens interesse, og derfor blev Murder-koncerten et godt eksempel på en klassisk showcase-oplevelse. Duoen, Kim Bellens og Anders Mathiasen, var i dagens anledning blevet til en trio med Jonas Vestergaard på kontrabas.

Jeg er vild med Murder og deres fabelagtige sangskrivning og lydunivers, som er båret af akustiske instrumenter og to supplerende vokaler. Samme univers som har indtaget særligt Belgien med storm. Koncerten var som sædvanlig velspillet, selvom Murder ikke kunne skjule skuffelsen af at spille for et publikum, som nummer for nummer mistede interessen, og i stedet førte samtaler i baren. Synd, men det er vilkårene.

Murder har spillet 12-15 koncerter i løbet af november og december, og syv af dem som opvarmning for engelsk Tindersticks. Det er et perfekt match og lidt af et scoop. Blandt numrene var den nye ”Time Of The Milky Tooth”, som muligvis kommer med på den næste Murder-plade, og som bar lækre referencer til Beatles.

 

Veto og Troels Abrahamsen
gav aftenens bedste koncert,
og viste ydmyghed og
professionalisme foran et
noget lavere antal publikum
end, hvad de ellers har spillet
for på det seneste.

Veto
Århusianerne var 25 minutter forsinket, men koncerten faldt lige i forlængelse af Murder-koncerten, så det var måske mere held i uheld?
Her kommer altså et band med erfaring, som er fremragende live, som knitrer og er lidt skæve, og alligevel giver den fuld fart, som de har bevist hele året hjemme i Danmark. Veto er en sikker, god koncertoplevelse, og det er måske netop sådan et band, som SPOT On Denmark kunne tilføje sin faste model. Man kunne sørge for, at de pågældende juryer vælger minimum et etableret dansk band, der både fungerer som trækplaster, og som man er sikker på, kan stå distancen i udlandet. På den måde udnytter man ikke kun den lokale ekspertise i importlandet, men også ROSAs og MXDs egen ekspertise om det danske marked.

Veto spillede 30 minutter, tight og fedt et udpluk af deres bedste numre fra ”You Are A Knife” til ”Crushing Digits”. Det var også Veto, som fik de varmeste ord med fra branchefolkene bagefter, som dagens koncert.

Dúné
Elektrorockerne fra Skive blev fløjet direkte ind fra Japan med søvnunderskud og jetlag, men spillede endnu en energisk koncert – foran skrigende teenagere fra en dansk skole i Luxembourg samt nogle lokale fans, som efter koncerten fik lov at mødes med bandet, få autografer og blive fotograferet med dem. En flot gengældt gestus, som demonstrerer, hvor godt Dúné har fat i den aldersgruppe, så de har  opbakning et sted som Luxembourg.

 

Mathias Kolstrup har attitude til at bære en
rockkoncert på et mellem stort amerikansk
stadion. Han kunne i øvrigt sagtens høre de
skrigende publikummer.
 

Undervejs faldt forsanger Mathias Kolstrups vokal lidt ud, men det er prisen for et stresset turnéliv og ikke mindst et over-energisk liveshow. Dúné er ustoppelige, og deres næste punkt på dagsordenen er at komme i gang med plade nummer to, som allerede kan udkomme i slutningen af 2009?
Op til koncerten havde Dúné i øvrigt givet fem telefoninterviews med medier i Luxembour

Electrojuice
Sonic Visions er den elektroniske duos første udenlandske job, og mens de arbejder på deres første ep, så kunne de to teenagere fra Hjortshøj uden for Århus få lov til at suge lidt erfaring og oplevelse i Luxembourg. Mads Lund Kolding og Jakob Torp Littauer, på blot 14 og 15 år, skal desuden spille til by:larm i Oslo i februar næste år.
Electrojuice blev flyttet fra den store sal og ind til caféen, og det var et godt valg, for der var god stemning og igen rimeligt mange unge publikummer (fra føromtalte danske skole) i den første halvdel af det to timer lange dj-sæt, som afsluttede den danske aften og Sonic Visions lørdag nat klokken to.
Forinden var Electrojuice omtalt i det flersproglige musik- og kulturmagasin Luxuriant med et helsides interview – samme magasin har desuden skrevet foromtale af SPOT On Denmark. De to ynglinge fik også rosende ord med på vejen af en belgisk booker, og den nærmeste tid må vise, om det kaster flere udenlandske jobs af sig.