Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Det sagde de om SPOT On Denmark

admin
 

Tone – et af de bands den belgiske branche
hæftede sig ved i fredags.

Dirk Steenhaut, journalist. 20 år i pressen på national radio og nu på et dagblad. Dirk var med i den jury, som udvalgte de fire SPOT On Denmark-bands, skrev en artikel om dansk musik på dagen for den danske aften og har været på SPOT i Århus de seneste fem år:

– Showcases som den her er meget vigtige for den danske scene. For mig er det ligegyldigt, hvor musikken kommer fra, men sådan er det ikke for pressen og branchen i almindelighed. De kigger altid først mod USA og England. Det er en uphill battle for andre europæiske bands. Hvis de kommer her, så skaber de i det mindste muligheden for at blive opdaget. Det er en introduktion.

– Hvis man putter nok penge efter et band, så kan man sælge hvad som helst. Den danske scene har både kommercielle succeser –  lige nu er det Alphabeat – og har noget originalt, og det er det sidste, der appellerer til mig.

 

Dirk Stenhaut

– Jeg kan lide alle fire af aftenens bands, men jeg stemte ikke på Slaraffenland, fordi de har andre kanaler og turnerer her allerede. Said The Shark er min favorit i år. Jeg kan til gengæld også godt nævne flere bands, jeg gerne ville have hørt. Le Fiasko, som desværre aflyste, og Atoi. Jeg kunne godt lide begge koncerterne på SPOT, men så kommer der lige pludselig to simple popnumre. Jeg havde en teori, som jeg siden har fået bekræftet, at de danske bands prøver at lave nogle hits for at få dem i radioen, men i stedet får man en masse skizofrene bands, der laver god kunst, og putter nogle klichéer og popsange ind for at få et gennembrud.

Julien Broquet, journalist på Le Soir og Focus, med i SPOT On Denmark-juryen:
– Før SPOT kendte jeg måske kun Raveonettes på den danske scene. Man kan ikke sælge musik som øl eller chokolade (begge er belgierne ellers ekspert i, red.), men majorslabels forstår det ikke. Kanalerne for musik ændrer sig, og folk har en mere differentieret smag. Det er vigtigt at hjælpe musikken frem på en anden måde, som på en aften som denne. Der skal være bookere, journalister, publikum, som skaber en platform omkring musikken.

 

Julien Broquet

– Tone var virkeligt positivt. I løbet af SPOT så jeg en masse med Cæcilie Trier, som er med i Le Fiasko. Jeg tror, jeg så hende spille i fem-seks forskellige bands. Man kan finde en masse undergrund på SPOT, men jeg ville aldrig opdage det, hvis der ikke var SPOT On-arrangementer.

– Og der er jo en mulighed: Murder har gjort det. Og en masse af de andre bands jeg så på SPOT,  ville egentlig også have en god mulighed –  nogle af dem en bedre mulighed, end de bands, der spiller i aften. Men de har brug for en bred opbakning, promotion og en pladekontrakt.

Kurt Overbergh, art director på spillestedet AB (den belgiske Vega-ækvavivalent), med i SPOT-juryen og lidt fuld på tidspunktet for interviewet:

 

Kurt Overgergh (t.h.) – her sammen med
Christian Hald Buhl fra ROSA og MXD.

– Det er en fantastisk samarbejde, vi har med ROSA. Jeg har arbejdet her i 11 år, og det er altid noget med, at vi får smidt et band i hovedet og skal give nogle penge for det. Den måde, vi laver det her på, går ud på, at vi tager til SPOT Festivalen i en stor bus fra Benelux, og så kan vi selv udvælge de bands, som vi tror vil virke på det her marked. Det er en organisk og meget logisk opbygning, og vi samarbejder godt med Gunnar (Madsen – ROSA-leder, red.) og Christian. (Hald Buhl, ROSAs og MXDs Benelux-koordinator, red.)

– Vi har en viden og et godt netværk her i Belgien. Se på Murder. De fik skabt kontakter, fik en god tour og udsendte et godt album.

– I dag synes jeg, at Slaraffenland var helt fantastiske. Det samme med Tone. Til at starte med var jeg ikke helt på, fordi de var meget passive, men det endte faktisk med at blive meget godt.

Tom van Dingenen, Quiet Concerts (Quiet Is The New Loud), booking og management:
– Det er en del af min plan hvert år at tage til SPOT Festival, men jeg har aldrig været afsted. Den belgiske presse kender til den og snakker om den, og SPOT er lidt i samme klasse som Eurosonic, by:Larm og South By Souhtwest. Den danske scenes ry er generelt godt, men det er ikke den populære rock det gælder. Der er meget opmærksom på den alternative scene, men den er måske ikke så meget dansk, den er skandinavisk.

– Jeg kendte ikke nogen af bands’ene i forvejen, så det gælder bare om at komme ind til det med åbent sind. Jeg synes i øvrigt, at bands og sangskrivere kan lave nok så god musik på plade, men før man er interesseret i at gå ind og lave en aftale med dem, så skal de være et godt stageact. Det er det vigtigste.

Tom van Dingenen arbejder med en række skandinaviske kunstnere som norske Madrugada, danske Under Byen og Saybia, svenske Peter, Bjorn And John samt I’m From Barcelona.

– Det næste kunne meget vel være et band som Spleen United, som har en mulighed i dette område. Et godt rockband som spiller elektro, og så er de på fra første sekund. En god liveperformance.

 

Erwin Listhaeghe

Erwin Listhaeghe, CNR Records, har blandt andet udgivet Me & My og Cartoons (!) i Benelux, nu er han ved at starte eget indielabel:
– Jeg er kommet for at se Tone, Said The Shark og Bodebrixen. Jeg er på opdagelse. Egentlig er jeg interesseret i at samarbejde med labels i Danmark, så jeg tager til koncerterne for at finde ud af, hvordan de små pladeselskaber bag de danske bands arbejder. Jeg har arbejdet på EMI, men arbejdet på de små labels er mere entusiastiske, de er mere ivrige i at komme ud og spille og så videre. Derfor har de danske bands også gode muligheder, når de kommer her.

– Tone var meget interessant, mens Said The Shark var bedre på plade. De er meget musikalske men performancemæssigt er vokalen lidt flad. Efter belgiske vilkår er SPOT On Denmark rimeligt eksperimenterende. Men det er alle sammen musikalsk interessante bands, og de er alle seks meget forskellige.