Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Det sagde den tyske branche om det danske fremstød

admin
 

Pia Lübcke
.

Det sagde den internationale branche om SPOT On Denmark:

Pia Lübcke, tv-tilrettelæger, NDR
–  Vi har lavet tv-programmer om musik i henholdsvis Manchester og Sverige, og nu tænker vi på, om Danmark skal være de næste. Kvaliteten fra Danmark er virkelig høj. Kendetegn? I øjeblikket er en stor del af det, jeg hører fra jer meget …uhm… dansabelt. Tag When Saints Go Machine i aften – og ikke mindst WhoMadeWho i aftes. Dem er jeg helt vild med. Og det er de unge også – bare se dem – vi er virkelig tuned ind  på dansk musik.

 

Henning Dietz.

Henning Dietz, IE Music, London (firmaet repræsenterer bl.a. Robbie Williams – Dietz er manager for Asteroids Galaxy Tour)
– Asteroids Galaxy Tour var stærke – det vidste I jo jeg ville sige. Men ellers er mit store højdepunkt denne aften Oh No Ono. De var virkelig en oplevelse, og jeg kunne godt tænke mig at komme til at arbejde med dem. Men i det hele taget er I ikke bange for at præsentere mange forskellige sider af jer selv, I er gode til at networke, og så er jeres strategi på musikeksport-området ganske misundelsesværdig. At politikerne i Danmark viser, at kultur er vigtig for opfattelsen af et land internationalt, og at man derfor støtter den, er glimrende.  I Asteroids Galaxy Tours tilfælde betyder det, at de nu har spillet ca. 60 jobs i år – de fleste i udlandet. For deres fokus var selvtilidsfuldt rettet mod udlandet med det samme – meget modsat det vi oplever her på det tyske marked.

 

Andre Luth

André Luth. producer og manager, Fettes Brot/FB Schallplatten:
– Der er en speciel vibe omkring skandinavisk musik, og i det hele taget her I en misundelsesværdig holdning til kultur i jeres land som går lige fra skolekultur til musikeksport-kontor. Tag bare et eksempel: Vi synkroniserer vores film og har en kæmpe sprogbarriere – i stedet for at lære vores unge at se ud. Det høres – groft sagt – også på en aften som denne. Kvaliteten i jeres musik er simpelthen bedre. det er måske ikke alle navne på en aften som denne, der ”ændrer verden”, men de gør det med stil. Og alle vores unge tiltrækkes: De vil da være med, hvis aftenen skulle byde på de næste Sigur Ros eller The Hives…

 

Tobias Stietz

Tobias Stitz, booker, Gastspielreisen Rodenberg
– Jeg arbejder pt. ikke med danske bands for mit nye firma, men jeg har gjort det før, bl.a.  Lack og Slaraffenland, og jeg vil gerne igen. Den udvikling jeg lægger mærke til er. at danske bands mere og mere gør det, vi i forvejen kender fra Sverige: I er blevet meget mere selvtillidsfulde og selvbevidste – og så tør I noget. Selv om musikscenen måske er i krise, er livescenen stadig rimeligt velfungerende, og både bookere og klubber ved, at det som regel genererer ekstra interesse hos publikum, hvis man sætter skandinaviske bands på plakaten.  Og her er danskerne flittige – de turnerer meget. Derfor kommer der også mange mennesker en dag som i dag. Det er ikke spor overraskende.

Kathi Wagmüller, Compost Records, München
– Den måde I griber musikkultur an på i Danmark, er interessant.  Jeg var til SPOT festival i år, og var virkelig overrasket fordi det hele er så anderledes end i Tyskland. Det virker som en stor familie, der tager sig af musikken – som anser musikken for at være vigtig, modsat her i Tyskland, hvor det kun virker som om nørder tager den seriøst. Efter SPOT er der meget dansk musik, jeg har interesseret mig for: I Am Bones, Snake & Jet’s Amazing Bullit Band, Beta Satan – der er mange gode bands. I dag var jeg specielt glad for the Asteroids Galxy Tour og Oh No Ono – og tag WhoMadeWho, der spillede i går. De er store i Tyskland. Det er godt I tager jer af musikken – det giver resultat.  Også jeres arrangementer: SPOT er meget bedre organiseret en f.eks. Popkomm og c/o Pop her i landet.

Kathi Wagmüller og Toby Kirsch.

Toby Kirsch, promoter, dj, journalist  distributør, Popdis og Neu Forms
– Sådan en aften her viser, at der sker meget på den danske scene.  for den er meget forskellig – ikke ”bare det sædvanlige poprock” fra Storbritanien. Mine favoritter var The Asteroids Galaxy Tour: de er sympatiske, gav en flot performance – og så har de en rigtig god kontakt med deres tilskuere. I øvrigt synes jeg, ideen med en national aften som denne er god. Der er så meget musik i dag, at du er nødt til at fokusere: Du er nødt til at give folk tools, så de kan identificere musikken. Derfor er det vigtigt at kende folks baggrund.